Wilhelm Tell og danske Palnatoke

DAGENS DATO: På denne dag i 1307 siges den schweiziske nationalhelt Wilhelm Tell at have skudt et æble ned placeret på hans søns hoved. Denne legende har dog oprindelig nordisk oprindelse.

Det var den 18. november 1307, at Wilhelm Tell-legenden siges at være opstået. Den første henvisning til Wilhelm Tell blev gjort i 1474 i bogen Sarnens Hvide Bog (»Weisses Buch von Sarnen«) af Hans Schreiber. Bogen er en samling af middelalderlige dokumenter og omhandler Schweiz’ historie. Sarnen er et område i det centrale Schweiz.

Ifølge legenden var Wilhelm Tell en mesterskytte med armbryst, der dræbte den tyranniske foged Hermann Gessler fra Aubsburg i Østrig, som regerede området Altdorf i Schweiz. Da Tell nægtede at underkaste sig Gessler, udtænkte den østrigske foged en straf, der gik ud på at Tell skulle skyde et æble ned fra sin søns hoved. Hvis testen mislykkedes, ville begge dø.

Tell samlede to pile op og skød æblet ned, og da Gessler så spurgte, hvorfor Tell havde to pile, svarede han, at den anden pil ville dræbe Gessler, hvis hans første pil tilfældigvis dræbte sønnen. Tell blev taget til fange, men formåede at flygte og dræbte derefter Gessler med den anden pil.

Statue af Wilhelm Tell i Altdort, Uri, Schweiz.

Motiverne beskrevet i Wilhelm Tell legenden kan findes i en række andre, tidligere eller samtidige, germanske folkesagaer. Såsom historien om Egil fra den fra Tyskland nedstammende Didriksaga, om den østgotiske konge Theoderik den Store. Helten Egil, der havde to brødre, hvoraf den ene var Völund, var en dygtig bueskytte, der bekæmpede jætter med sine pile. I fortællingen bliver han tvunget af kong Nidung til at skyde et æble ned fra sin tre-årige søns hoved og gemme to pile til at bruge mod kongen, hvis han fejler. I modsætning til Wilhelm Tell-legenden bliver Egil ikke straffet, men rost af kongen for at udtale sig så dristig imod ham.

Wilhelm Tell af Sebastian Münster, 1554.

En engelsk ballade fra 1505 handler også om en bueskytte, der skød et æble af sin søns hoved. Hans navn var William af Cloudesley og anses for at have ligheder med Robin Hood. Jacob Grimm fortæller i Deutsche Mythologie om en Hemmin Wulf, eller von Wulfen, fra Wewelsflet i Holsten, som i 1400-tallet havnede i Wilhelm Tells situation.

Til trods for at det, der beskrives i legenden om Wilhelm Tell, blev fortalt tidligere eller samtidig i både Tyskland og England, udkom der allerede i 1760 et skrift i Bern, som hævdede, at historien oprindeligt kom fra Norden og faktisk var om vikingen Palnatoke (som Grimm i øvrigt også nævner ).

Simeon Uriel Freudenberger udgav dette skrift anonymt, sandsynligvis fordi han fornemmede, at det ville være upopulært at fratage Schweiz den nationalhelt, som mange schweizere selv i dag betragter som en historisk figur.

Palnatoke forbereder sig på at dræbe kong Harald. Af Jenny Nyström i 1895.

Toke Palnersson, Palnatoke, var en jomsviking, der levede i slutningen af ​​det 9. århundrede. Jomsvikingerne tilhørte et vikingebroderskab, der var elitekrigere. Palnatoke var en dansk høvding fra Fyn og skulle ifølge Jomsviking-sagaen have bygget borgen Jomsborg, hvor jomsvikingerne havde deres fæstning.

Palnatoke siges også at have været fosterfar til Sven Tveskæg, der var søn af den danske konge Harald Blåtand. Sven Tveskæg, der var hedning, førte derefter et oprør mod Harald Blåtand, der ville indføre kristendommen i Danmark. Oprøret lykkedes og resulterede i, at danskerne gav afkald på kristendommen under den nye konge Sven Tveskæg. Sven Tveskæg blev støttet militært af Palnatoke.

Der er flere beretninger om Harald Blåtands død, men nogle kilder oplyser, at han blev dræbt af mesterbueskytten Palnatoke i kamp, ​​muligvis i et baghold med en dødelig pil i baghovedet. I historien om Palnatoke, som menes at have givet anledning til legenden om Wilhelm Tell, optræder Palnatoke netop som en bueskytte. Denne fortælling deler hovedtræk med alle fortællingerne ovenfor (og andre, der findes) og er verdens ældste registrerede beretning om denne begivenhed.

Sagaen findes i historikeren Saxos Grammaticus‘ Gesta Danorum (Danskernes Historie) fra slutningen af ​​1100-tallet. I bog 10, kapitel 7 (»Harald Blåtand«) fortæller Saxos Grammaticus, hvordan Palnatoke, eller »Toke«, som han kalder ham, dræber Harald Blåtand.

Dette sker efter at Palnatoke, der »skabte mange fjender ved sin dygtighed, i hvilken han overgik sine soldaterkammerater« først bliver bedraget af sine kritikere, der har kongens ører. Efter at have pralet for et laug om, at han kunne skyde et æble ned fra en stav på betydelig afstand, fortæller hans fjender kongen om Palnatokes pral. Kongen beordrer derefter Palnatoke til at pantsætte sin egen søn i stedet for staven. Da Palnatoke skyder, tager han tre pile fra sit kogger.

Gesta Danorum er skrevet på latin og er gennem årene blevet oversat til dansk og engelsk flere gange. Nedenfor er Alan Dundes engelske oversættelse fra bogen The Apple-Shot: Interpreting the Legend of William Tell. Gesta Danorum kan læses på dansk her.

Toko, who had been for some time in the service of the king [Harald Bluetooth], had, by the deeds in which he surpassed his fellow-soldiers, made several enemies of his virtues. One day, when he had drunk rather much, he boasted to those who were at table with him, that his skill in archery was such that he could hit, with the first shot of an arrow, ever so small an apple set on the top of a wand at a considerable distance.

His detractors hearing these words, lost no time in conveying them to the ears of the king. But the wickedness of the prince speedily conveyed the confidence of the father to the peril of the son, ordering the sweetest pledge of his life to stand instead of the wand, from whom, if the utterer of the boast did not strike down the apple which was placed on him at the first shot of his arrow, he should with his own head pay the penalty of his idle boast. . .

When the youth was led forth, Toko carefully admonished him to receive the whiz of the coming arrow as steadily as possible, with attentive ears, and without moving his head, lest by a slight motion of his body he should frustrate the experience of his well-tried skill. He made him also, as a means of diminishing his apprehension, stand with his back to him, lest he should be terrified at the sight of the arrow.

He then drew three arrows from his quiver, and the first he shot struck the proposed mark. Toko then being asked by the king why he had taken so many arrows out of his quiver, when he was to make but one trial with the bow, ”That I might avenge on thee,” said he, ”the error of the first by the points of the others, lest my innocence might hap to be afflicted and thy injustice to go unpunished!

Konflikten med Harald Blåtand resulterer derefter i kamp, ​​hvor Palnatoke hævner kongen med en pil.