Vi vover at vinde og skriver historie gang på gang
MODSTANDSBEVÆGELSEN: Sidste uges offentlige aktion på Island var en af flere milepæle i den nordiske frihedskamp. Organisationens leder resonerer her om dette og andre banebrydende tiltag.
Den Nordiske Modstandsbevægelse er en revolutionær bevægelse i både retorik og handling. Vi bestræber os på konstant at bryde status quo. Vi vil aldrig nøjes med at være akkurat hvor vi er. I stedet vil vi altid udfordre os selv, sådan at vi kommer til at udfordre systemet og vores fjender. Når vi har overvundet de forhindringer, der i vejen, skynder vi os hurtigt mod det næste. Findes der ingen synlige barrierer, presser vi os fremad, indtil vi støder på en.
For at vinde må man vove at satse og løbe en risiko. Dette er noget, som jeg ønsker vil udmærke vores organisation, at vi konstant bevæger os fremad uanset hvad der står i vejen. Selvom der har været tilfælde, hvor denne taktik har kostet mere end den gav, har vi vundet den i det lange løb. Vi må vove og være beredt til at tabe for at kunne fortsætte fremad med ønsket tempo.
Det ser ud til at være den ellevte time og den dystre sandhed er, at vi har tiden mod os. Systemets enorme ressourcefordel og den stadig decimerede nordiske befolkning i kontrast til den massive invasion af racefremmede gør, at vi ganske enkelt ikke har råd til at stoppe op, tage det roligt og bare være til og være tilfreds med at være hvor vi er. Den som vover vinder, og selv om vi så ikke skulle vinde, forandrer det ikke det faktum, at vi utvivlsomt vil tabe, hvis vi IKKE vover.
De sidste år har vores bedrifter været omgivet af flere risikable handlinger. Selv om ikke alle har lykkedes har det sammenlagt ført til mere fremgang end tilbagegang. Dobbelte 1. maj-demonstrationer samtidigt, hagekorsfaner i spidsen af Kohti Vapautta-demonstrationen i Helsinki efter at organisationen var blevet forbudt, storslået valgkamp, nye hjemmesideprojekter og store mediesatsninger, samt innovative aktioner som eksempelvis motorbåd med tale udenfor Sveriges rigsdag, er blot nogle af de mange banebrydende tiltag vi begav os i kast med i fjor.
I år havde vi blandt andet for første gang en offentlig aktivitet i København i form af en blizt-demonstration, vi gennemførte konfronterende aktivisme i de venstreorienteredes gamle fæstning i Lund, vi har stået med faner og bannere ved opløbet til Vasaløbet, lanceret en velopdateret engelsksproget hjemmeside, og nu i sidste uge, gennemført vores første offentlige aktion nogensinde på Island, ved en flyvebladsuddeling i Reykjavik centrum.
Samtlige af disse nævnte aktioner har været aktioner hvor vi har løbet en risiko, fysisk og/eller ressourcemæssig og med hensyn til vores omdømme, hvor vi har tænkt uden for boksen og derefter handlet resolut. Nogle aktioner, som eksempelvis aktionen på Island, udgør helt bestemt milepæle i den nordiske nationale kamp og disse vil efter den endelige sejr være dem, som bliver skrevet ind i historiebøgerne. Ved at løbe en risiko, og ved offervilje, skriver vores medlemmer historie gennem den deres daglige kamp.
Alternativt, hvis kampen desværre til slut skulle mislykkes, fordi ikke tilstrækkelig mange af jer gør hvad der kræves – ja, så brænder vi i det mindste vores navn fast i vore fjenders sind og får dem til i generationer at have mareridt om Tyrrunefaner som vajer i vinden – et nobelt tegn på, at vores kamp har været hele indsatsen og ethvert investeret sekund værd.
Hvad er meningen med dit liv? Hvilken forskel gør du? Hvad vil du blive husket for? Det bliver i hvert fald ikke for din perfekt klippede græsplæne. Ikke for de tømte øldåser på byturen. Ikke engang for din indsats på fabrikken eller i idrætsforeningen.
Bliv i stedet del af noget større. Gør en forskel. Gør som os og vov at udfordre dig selv og løbe en risiko for at vinde. Sidste uge stod vi i det centrale Reykjavik – hvem ved, hvor du finder os modstandsmænd i morgen? Helt sikkert er det i hvert fald, at vi ikke bliver stående hvor vi er i dag, men fortsætter med at vove for at vinde og bliver ved med at skrive historie. Vi kommer til at fortsætte med at bryde status quo i kampen for en nordisk revolution!
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Den nordiske modstandsbevægelse er nået langt, men vi har langt endnu. Sammen kan vi opnå vores mål. Sammen kan vi skabe den nordiske revolution og sammen kan vi rede vores folk! Forsæt denne fanatiske kamp. Dette er virkelig sejr eller død, ikke bare for dig som individ men for hele vores folk!
Respekt for det i har lavet, men ligefrem at det gør at i bliver skrevet ind i historiebøgerne, er nok lige optimistisk nok. De færreste danskere aner hvem i er. Den yderste højrefløj er smadret i øjeblikket. Det kan i takke Paludan for.
Optimismen er velbegrundet. Denne tekst er set ud fra Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, Simon Lindbergs, perspektiv, og fra dette perspektiv bliver der gang på gang skrevet historie. I Danmark har organisationen for alvor kun eksisteret i knap 2 år, så der ikke noget underligt i at de fleste danskere ikke kender til os. Systemet og medierne er dog allerede meget opmærksomme på bevægelsen. I Sverige derimod har organisationen eksisteret i over 20 år. Der er Modstandsbevægelsen kendt af alle, folket som systemet, og der er det ikke ualmindeligt at folk kommer hen med personlige donationer, når aktivister står på gaden og deler flyveblade ud. Set fra det svenske perspektiv bliver der gang på gang skrevet historie, og fremgangen har de seneste par år taget fart, blandt andet med etableringen af den danske gren, offentlige aktiviteter i både Danmark og Island som de nye skud på stammen, svensk valgkamp og de andre ting nævnt i artiklen. Danskerne skal nok lige så stille få øjnene op for Den Nordiske Modstandsbevægelse i Danmark.