Vestligt narrativ om Ruslands forestående nederlag slår sprækker

KOMMENTAR: Den krigshungrende vestlige propagandamaskine ser indtil videre ud til at være totalt adskilt fra virkeligheden, eftersom krigen i Ukraine ser ud til at forblive i Ruslands favør en måned inde i konflikten, skriver Russleman.

Siden begyndelsen af ​​Ruslands »særlige militæroperation« den 24. februar har en næsten konstant sirene af vestlig propaganda annonceret det forestående nederlag til Vladimir Putin. Dette har varieret fra vilde spekulationer og påstande om katastrofalt militært nederlag for Rusland, et totalt sammenbrud af den russiske økonomi som følge af vestlige sanktioner, at Kina vil trække sin støtte tilbage når som helst og endda, at Putin er totalt isoleret og vil blive væltet hvert øjeblik.

Efterhånden som krigen runder sin første måned af, giver denne fortælling et stadig stærkere indtryk af at være informeret af urealistisk skævhed, men mere nøgternt journalistisk er at finde, så vidt man ved, hvor man skal lede.

Ifølge Ambrose Evans-Pritchard, der skriver for «The Telegraph», er vestlige sanktioner mod Rusland allerede slået fejl, hovedsageligt på grund af Europas manglende vilje til at ramme hjertet af russisk eksport, nemlig olie og gas.

Rusland har trods alt ikke misligholdt sin statsgæld. Det er heller ikke sandsynligt, at de vil gøre det under det nuværende sanktionsregime, og så længe Europa fortsætter med at finansiere Vladimir Putins militærstat med indkøb af gas, olie og kul.

Kreml er allerede selvsikker nok til at genåbne Moskva-børsen for obligationstransaktioner. Det amerikanske finansministerium (OFAC) har gjort livet lettere ved at efterlade et smuthul for tilbagebetalingen af ​​statsgæld, bekymret for, at der kunne komme et Lehman-chok til den globale finans.

Ambrose Evans-Pritchard

Evans-Pritchard forklarer yderligere, at rublen ikke er kollapset på trods af vestlige dommedagsudsigelser. Tværtimod har den stabiliseret sig i, hvad Evans-Pritchard beskriver som et »overkommeligt fald«.

Kreml tjener stadig næsten 100 dollars pr. tønde til nuværende globale priser (118 dollars), det dobbelte af gennemsnittet af de sidste otte år. Den russiske brugskonto er ved et meget godt helbred. Clemens Grafe fra Goldman Sachs forventer, at overskuddet topper med 200 milliarder dollars i år, da importen af ​​vestlige forbrugsvarer reduceres.

Rusland har nok brugbar udenlandsk valuta til at holde sig flydende i lang tid. Vestlige sanktioner mod centralbanken viser sig ikke at være det dræberstød, der først blev antaget, og heller ikke udstødningen af ​​russiske banker fra SWIFT-forbindelsen til globale betalinger. Der er for mange bevidste undtagelser.

Slutresultatet vil ifølge Evans-Pritchard være en omlægning snarere end udslettelse af russisk handel, i høj grad takket være det, der beskrives som en russisk »fæstningsøkonomi« udviklet af Putin efter annekteringen af ​​Krim i 2014. Der påpeges også at Iran har overlevet hårdere sanktioner.

For at konkludere, mens Vesten og NATO stort set er lykkedes med at præsentere en overfladisk ekstern solidaritetsopvisning mod Rusland, forbliver de økonomiske realiteter vedrørende europæisk afhængighed af russisk gas, ikke mindst for Tyskland. Dette er grundlaget for den tyske kansler Olaf Scholz’ manglende vilje til at sanktionere den russiske energisektor, hvilket Evans-Pritchard har forklaret ville være det nødvendige skridt til at gøre sanktionerne til noget andet end ren symbolik. Som kansleren forklarede i en tale til den tyske forbundsdag i denne uge, ville en øjeblikkelig nedskæring af russisk gas »føre til en økonomisk krise«.

Med hensyn til russiske militære tab har Ukraine placeret disse på over 15.000, hvilket ukritisk er blevet gentaget i de vestlige medier. En BBC-rapport, der faktisk er baseret på ægte rapporter baseret på udtalelser fra embedsmænd om specifikke personer, kulminerede i en liste med 557 bekræftede russiske tab, en brøkdel af ukrainske skøn, og langt fra den »militære katastrofe«, der blev annonceret af vestlige medier.

Tværtimod kan det virke som, at en afgørende årsag til, at krigen ikke allerede er slut, skyldes en af ​​de største overførsler af våben i historien, med donationer fra over 20 lande, inklusive 200 millioner dollars sendt indtil videre af USA alene, med yderligere 350 mio. på vej. En alvorlig potentiel bivirkning af dette er muligheden for, at en betydelig del af disse våben, herunder avanceret missilteknologi, ender på det sorte marked, hvis konsekvenser vi kun kan spekulere i.

Denne totale uvilje hos de vestlige eliter til at engagere sig i virkeligheden virker i stigende grad som et kynisk forsøg på at bruge det ukrainske folk som kanonføde fot at dræne Rusland for kræfter med rod i et impotent raseri over at blive udmanøvreret af Putin. Mens den russiske leder dog bærer ansvaret for at starte en krig på europæisk jord, var vestlig diplomatisk arrogance afgørende for at bringe os til dette punkt, hvor vi kun kan håbe, at ødelæggelsen af ​​europæiske byer i det mindste vil blive begrænset.

Som tingene ser ud nu, ser USA ud til at være fast besluttet på at bekæmpe Rusland til den sidste ukrainer.

Kilder:
Finansavisen
Nettavisen
tv2
VG
The Telegraph
Financial Times
BBC
Eurasiantimes