Verdens første bøsse-imam henrettet

LGBTQ+: En sydafrikansk imam, kendt som verdens første åbent bøsse-imam, er blevet skudt og dræbt nær byen Gqeberha. Mordet, som menes at være en målrettet handling, efterforskes af politiet.

Pride Islam. Foto: Deviantart. (CC BY-SA 3.0).

Muhsin Hendricks, der siges at være verdens første åbent homoseksuelle imam, er blevet skudt og dræbt i nærheden af den sydafrikanske by Gqeberha. Det bekræfter lokalpolitiet, som nu efterforsker mordet.

Hendricks, som var en fortaler for “LGBTQ+-muslimers” rettigheder og grundlægger af en inkluderende moské i Kapstaden, befandt sig i en bil sammen med en anden person lørdag, da de blev stoppet af et køretøj, der blokerede deres vej. I en erklæring oplyser politiet i Eastern Cape, at “to ukendte gerningsmænd med tildækkede ansigter steg ud af køretøjet og åbnede ild mod bilen,” det skriver The Guardian.

Gerningsmændene flygtede fra stedet, og føreren af bilen opdagede, at Hendricks, som sad på bagsædet, var blevet ramt af skud og var død.


Fanget på video

En talsmand for politiet har bekræftet, at en video, der cirkulerer på sociale medier og angiveligt viser mordet, er ægte.

— Motivet for mordet er endnu uklart og er en del af den igangværende efterforskning, siger politiet.

Hendricks var en “pioner” inden for progressiv islam og skabte et trygt sted for bøsse-muslimer gennem sin moské Al-Ghurbaah i Wynberg, nær Kapstaden. Han sprang ud som homoseksuel i 1996 og begyndte to år senere at arrangere møder for LGBTQ+-muslimer i sit hjem.

Sydafrika har en af verdens højeste mordrater. I løbet af året frem til februar 2024 blev der registreret 28.000 mord, ifølge politiets statistikker.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //