Venstre vil sælge ud af samfundskritisk infrastruktur

DANMARK: Venstre vil lave en »Bjarne Corydon« og sælge statens andel af Ørsteds internationale vindmølleforretning for at finansiere partiets grønne 2030-plan til 60 milliarder kroner. Eksperter vurderer, at det er risikabelt, hvis den ender på de forkerte hænder, og at timingen er uheldig. Både på grund af krigen i Ukraine og en lav aktiekurs.

Det er både risikabelt og dårlig timing, når Venstre vil sælge statens andel af Ørsteds internationale vindmølleforretning for at finansiere partiets grønne 2030-plan til 60 milliarder kroner.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter.

Mogens Rüdiger, som er lektor på Aalborg Universitet og forfatter til tre bøger om DONG, er »meget skeptisk« over for Venstres forslag, skriver Information.

»Hvis vi skal bevare Ørsted som et vigtigt redskab i den grønne omstilling, er det en god idé at holde fast i, at staten har hovedparten af aktierne,« siger han.

»Og når geopolitikken er rykket så meget frem i energipolitikken, som den er inden for det sidste års tid, skal man være påpasselig med, hvem man sælger til.«

Ørsteds aktiekurs er faldet betydeligt det seneste år, og det bør også spille ind i den samlede vurdering, mener Mogens Rüdiger. Salget af DONG, som Ørsted som bekendt udspringer af, er tidligere blevet stoppet, fordi aktiekursen – og altså den samlede pris – var for lav.

»Det er ikke særlig fornuftigt at sælge på et tidspunkt, hvor man ikke får så meget ud af det,« siger Mogens Rüdiger.

Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet, som forsker i privatisering, mener, at krigen i Ukraine har gjort Ørsted mere afgørende for Danmark.

»Med den energikrise vi står i, er det ekstremt vigtigt for samfundet, at der er adgang til el. Det er endnu mere vigtigt i dag at sikre sig, at vi som land eller i hvert fald sammen med nogle af vores tætte allierede har en tilstrækkelig kontrol med energiforsyningen,« siger han.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, fortæller, at Ørsted står for en væsentlig andel af den danske elproduktion, og derfor er det ikke uvæsentlig, hvem statens andel af aktier vil blive solgt til.

»Det vil klart være samfundskritisk, hvis Ørsted kommer på de forkerte hænder. Så den del er noget, man som samfund er nødt til at have en holdning til og overveje,« siger han.

Venstre vil bruge midlerne fra salget af Ørsted til en række investeringer i blandt andet mere natur og skov, renere drikkevand, støtte til at energiforbedre boliger, CO₂-fangst samt grøn forskning og udvikling af fremtidens teknologiske landvindinger på klimaområdet.

Fordele og ulemper

Det er den danske stat, der er majoritetsaktionær i Ørsted med en ejerandel på 50,1 procent af aktierne. Tilbage i 2014 købte Goldman Sachs, ATP og PFA sig ind i ejerkredsen i det daværende DONG Energy efter stort politisk stormvejr. Dengang var DONG værdisat til 31,5 milliarder kroner. Efterfølgende skiftede energiselskabet navn, og siden er væksten i virksomheden buldret derudad. Kritikere mener, at den danske stat med salget af DONG gik glip af den efterfølgende store værdiforøgelse.

Det kan netop være en af ulemperne ved et salg af vindmølleforretningen inden for en overskuelig fremtid, fordi staten kan gå glip af selskabets potentielle vækst, mener professor Ole Helby Petersen. En anden er ulempe er ifølge ham, at staten med et salg taber noget af den direkte kontrol over energiselskabet.

Fordelene ved et salg kan til gengæld være, at Ørsted får ny viden og ekspertise ind i virksomheden, og at staten nu og her får nogle midler, der kan bruges til andre ting i samfundet – blandt andet den grønne omstilling, som er Venstres ønske.

En anden central del af diskussionen er, om Ørsted er kritisk infrastruktur. På fredagens pressemøde understregede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at »det, vi ønsker at sælge fra, er ikke kritisk infrastruktur. Den del, vi sælger fra, er vindmølleforretningen«.

Da Ørsted tilbage i 2019 solgte eldistributøren Radius til det andelsejede energiselskab SEAS-NVE, mente nogle, at det var et stærkt argument for, at staten skulle sælge alle sine aktier i Ørsted, som Venstre nu foreslår, fordi selskabet nu ikke længere varetog lige så kritisk infrastruktur.

Blandt andre Dansk Erhverv, der dengang gik ud med stort set samme forslag, som det Venstre præsenterer i sin 2030-plan for den grønne omstilling: At staten bør sælge sine aktier i Ørsted og bruge milliarderne på en ny klimafond, der kan finansiere grøn forskning og ny teknologi.

Selv om der er nogle, der ikke vil kategorisere Ørsteds aktiviteter som kritisk infrastruktur, er det ifølge Ole Helby Petersen et spørgsmål, der ikke er et klart svar på, fordi definitionen af, hvad der betegnes som kritisk og ikke kritisk, ikke er særlig god.

»Vi har de sidste par år både med COVID-19 og med den nuværende krig i Ukraine set, at ting, der i en lang periode ikke har været opfattet som kritisk infrastruktur, lige pludselig er blevet det med meget kort varsel,« siger han.

Ole Helby Petersen nævner blandt andet, hvordan adgangen til beskyttelsesudstyr såsom masker og vacciner, som man tidligere havde valgt at frasælge, pludselig blev vigtig.

Derfor vurderer han, at det er et perspektiv, man bør have med i sine overvejelser, inden man begynder at sælge ud.

»Vi er i en krisesituation med flere kriser samtidig, og derfor er det ret uforudsigeligt, hvad der vil være kritisk infrastruktur fremover, og energi er et af de områder, hvor man ikke ved, hvad man potentielt taber ved at sælge det,« siger han.

På fredagens pressemøde blev der også spurgt ind til Jakob Ellemann-Jensens (V) overvejelser om en potentiel køber. Her gjorde han det klart, at Venstre ønsker »en ansvarlig køber«.

»Der er grænser for, hvem vi kan sælge til. Vi har ikke tænkt os at sælge det til Putin, for vi er i økonomisk krig med Putin,« lød det fra formanden.

Hvis det skulle komme til et salg, mener Ole Helby Petersen, at det er yderst vigtigt at stille krav om, hvem man kan sælge til i en potentiel salgsproces.

»Det vil være fornuftigt især i disse tider. Der vil være oplagte aktører både stater, statsejede selskaber og selskaber under statslig indflydelse rundt omkring i verden, som vi ikke skulle sælge til. Både Rusland, men også Kina og visse lande i Mellemøsten.«

Manglende opbakning

Jakob Ellemann-Jensen beskrev på pressemødet Ørsted som et statsligt selskab, der »er vokset fra at være en fossil ælling i den danske andedam til at være en flot svane med globale vindmøllevinger kloden rundt«.

Men trods den slagkraftige H.C. Andersen-analogi, var der ikke meget opbakning at hente fra Folketingets andre partier til Venstres forslag, som partiet ellers håber at indgå en bred aftale om.

»Tæt på det mest vanvittige, jeg har hørt længe,« som SF’s formand Pia Olsen Dyhr skrev på Twitter, mens Moderaterne på samme sociale medie meldte »klart nej tak«.

Også De Radikale og Socialdemokratiet er skeptiske. Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener ikke, det er »tid til at gamble med så vigtig en del af vores grønne energiinfrastruktur«. De Konservative vil ikke afvise muligheden, men er ikke entydigt positivt.

Heller ikke på finansmarkederne var der opbakning at hente. 20 minutter efter Venstres præsentation af 2030-planen var Ørsted-aktien faldet med halvanden procent.