Var det russiske præsidentvalg “uretfærdigt”?

KOMMENTAR: Som forventet vandt Vladimir Putin en overvældende sejr ved det russiske præsidentvalg i weekenden. Men var valget lige så “uretfærdigt”, som medierne gør det til?

I løbet af tre dage afgav Ruslands borgere deres stemme ved årets præsidentvalg, hvor den siddende præsident Vladimir Putin blev forudsagt en klar sejr. Med en overvejende del af stemmerne talt op ser det ud til, at Putin har fået omkring 90 procent af stemmerne.

De eneste kandidater, der formåede at stille op mod Putin, var dem, der i væsentlig grad er enige med Putin om den nuværende politik, såsom Nikolaj Kharitonov fra Kommunistpartiet og Leonid Sluckij fra det navn, trods alt, nationalkonservative Ruslands Liberaldemokratiske Parti. Disse kandidater repræsenterer en endnu hårdere linje både i Ukraine og mod Vesten end Putin, der i valget har fremstået som den “moderate” kandidat. Og hvis globalisterne i Vesten nogensinde skulle få deres våde drøm opfyldt og afsætte eller myrde Putin, er det sandsynligt, at netop en sådan person vil efterfølge ham.

Henvisning til “uafhængig institut” kontrolleret af Washington

På Aftonbladet har man opsummeret reaktionerne fra hele verden på valget, som beskrives som “manipuleret”, og hvor vinderen fremstilles som en “diktator”. Man henviser blandt andet til den “uafhængige valgobservatør” Golos, men nævner ikke, at det er en organisation direkte underordnet Det Hvide Hus’ Udenrigsministerium og Det Nationale Sikkerhedsråd.

Den dybe stat i USA erklærede enstemmigt sammen med medierne, at der var uregelmæssigheder, da Donald Trump sejrede ved præsidentvalget i 2016. Man hævdede dengang, at han vandt på grund af “russisk indflydelse” – en fortælling, der i dag er totalt modbevist. Men da Trump tabte valget fire år senere og selv pegede på uregelmæssigheder, blev det pludselig erklæret for en “trussel mod demokratiet” at sætte spørgsmålstegn ved resultatet af et amerikansk præsidentvalg. Er disse kræfter virkelig “uafhængige”, når de tilsyneladende helt vilkårligt godkender eller afviser forskellige almindelige valg?

Disse kræfter har siden åbent hyldet og opfordret til sabotage mod det russiske valg og har derfor faktisk helt uhæmmet beskæftiget sig med “udenlandsk indflydelse” på et andet lands valg.

Spørgsmålet, der stadig står tilbage, er dog, om det russiske valg virkelig er så uretfærdigt, som medierne gerne vil have det til? Det er sandt, at politikere, der har udfordret Putins krig i Ukraine, ikke har fået deres kandidaturer godkendt med henvisning til påståede teknikaliteter, men spørgsmålet er, om en sådan kandidat ville have en chance mod Putin, selvom han eller hun fik lov at stille op.

Ifølge uafhængige meningsmålinger er Putins støtte blandt den russiske befolkning rekordhøj og ligger i øjeblikket mellem 80 og 90 procent. Det tyske Statista har eksempelvis regelmæssigt målt Putins popularitet som præsident og premierminister siden hans tiltrædelse i 1999. Fra at have haft opbakning fra kun 31 procent af russerne som nykommer har han konsekvent haft folkelig støtte i hele sin tid ved magten, hvilket ledere i Vesten kun kan drømme om.

Den seneste undersøgelse fra februar 2024 viser, at hele 86 procent af de adspurgte støtter Putin, 11 procent støtter ham ikke, og kun 3 procent nægtede at besvare spørgsmålet. Krigen i Ukraine, sanktionerne og annekteringen af ukrainske regioner har kun styrket præsidentens position, ifølge Statista.

Putins støtte blandt russiske vælgere fra 1999 til 2014. Grafik: Statista.com

I november 2023 gennemførte den sociale forskningsorganisation NORC ved University of Chicago interviews med 1.046 russiske borgere i voksenalderen. Der angav 66 procent, at de ville stemme på Putin ved det kommende præsidentvalg, med en fejlmargen på 3,4 procent. Interessant nok angav omtrent lige så mange, at de mente, at Rusland blev behandlet uretfærdigt internationalt, og bekymring over vestlige kulturelle påvirkninger, såsom LGBTQ. 94 procent angav, at de følte en stærk stolthed over deres russiske identitet.

Uanset hvilke tal man ser på, fremkommer der et klart billede af, at Rusland er et forenet land, der også generelt værdsætter en stærk leder i Vladimir Putin. Weekendens valg kunne ses som en folkeafstemning, hvor alle, der valgte at stemme, viste deres godkendelse af Putins politik, mens de, der ikke stemte, viste deres utilfredshed.

Interessant nok har medierne valgt at påpege, at den russiske stat i dag har mere eller mindre total kontrol over medierne. Man hævder, at når staten kontrollerer informationsstrømmen, kan de stemmeberettigede ikke få fat i objektiv information og derfor ikke stemme selvstændigt.

Dette sammenlignes så med den “frie og demokratiske vestlige verden” med en “mangfoldighed” inden for medierne. Hvilken mangfoldighed henviser man til? Er det, hvordan jødiske mediekonglomerater har total kontrol over informationen?

Dette sker samtidig med, at alternative medier konsekvent censureres på platforme som Facebook, X og Google/Youtube, hvor folk i dag i stigende grad konsumerer nyheder. I Sverige forbydes oppositionspartier som Den Nordiske Modstandsbevægelse endda at have bankkonti med magtens velsignelse, hvilket blandt andet gør det praktisk umuligt at betale for valgplakater, for ikke at nævne de vanskeligheder, der opstår i konkurrencen om at blive set og hørt blandt partier, der har bankkonti. En sådan censur af anderledes tænkende sker på direkte opfordring af internationale jødiske lobbygrupper, der har præcis den samme dagsorden som den jødiske presse.

Så mens staten i Rusland åbenlyst har meget stor magt og derfor kan være svær at kritisere, har ikke-statslige aktører tilsvarende magt i vores lande, og de kan med de stadig snævrere meningslove, operere frit uden nogen betydelig kritik. Uanset hvad er det ikke engang i teorien muligt at “stemme” dem ud af magten.

Det russiske præsidentvalg er måske ikke “retfærdigt”, hvis man ser på det gennem globalisternes og de liberale demokraters øjne. Men hvis man sammenligner det med virkeligheden snarere end ideologiske fantasiverdener, er det hverken mere eller mindre “uretfærdigt” end for eksempel Folketingsvalget eller livet generelt for den sags skyld.