Vandretur i Søhøjlandet

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Kammeratskabet og friluftsfærdighederne blev styrket, da en gruppe fra Modstandsbevægelsen i weekenden var på vandretur i det smukke og kuperede terræn i Søhøjlandet ved Silkeborg.

Fra fredag til søndag besøgte en gruppe fra Modstandsbevægelsen skovene og det kuperede terræn syd for søerne ved Himmelbjerget i det maleriske Søhøjlandet for at styrke kammeratskabet og friluftsfærdighederne.

Ruten var blevet tilrettelagt således, at der skulle vandres relativ kort afstand hver dag, men de mange bakker og kløfter i Søhøjlandets store skove gjorde det alligevel til en velfortjent prøvelse for enhver med en fuld opbakning på ryggen.

På vej ind i skoven på dag 1.

En smuk søbred på vej mod turens første lejr.

Mens skovene kan være forræderiske i forhold til navigation, kan moserne ved søbredden være det i form af skjulte dybe mudderhuller.

Fremme ved turens første lejrplads satte gruppen sig straks til et slå lejr, da vejrudsigten havde lovet regn til aftenen. De fleste havde medbragt regnslag, som blev anvendt som primitive bivuakker, men en havde medbragt et letvægtstelt.

Primitive bivuakker udgør ly for natten.

Under et af regnslagene ses nærmest tiltalende forhold efter en lang dag i støvlerne.

Efter lejrslagning var det tid til en uformel konkurrence i bål på tid, kun med skovens brændsel og ildstål. Vinderen blev den, som først med sit båls flammer brændte en udspændt snor over, og selvom konkurrencen var uformel, var der dog en præmie til vinderen.

En ventende præmie til den hurtigste til at lave bål.

De første gnister i konkurrencen flyver fra ildstålet.

Små flammer næres.

Større flammer får ekstra kraft ved at blæse på gløderne.

Efter fokuseret arbejde brænder den afgørende snor og konkurrencen har en vinder.

Efter to runder og en finale blev vinderen af konkurrencen fundet og han blev præmieret med et stykke værktøj som kan bistå ham på mange kommende vildmarksture – en kniv med skæfte af paracord.

Præmieoverrækkelse og en glad vinder af bålkonkurrencen.

Efter en god nats søvn under en ikke alt for våd nattehimmel drager gruppen afsted mod næste destination på en rute der kan udfordre enhver. Ruten gik mod det kuperede terræn omkring Himmelbjerget og man var kun tilladt at anvende bevidst mangelfulde kort og kompas.

Gruppens udvalgte navigatør får hjælp fra et kortskilt i området.

En af stierne på ruten.

Gruppen nærmer sig Himmelbjerget.

Efter mange højdemeter og kilometer med fuld opbakning på rykken kan tårnet på Himmelbjerget skimtes.

Med god udsigt over Julsø i baggrunden tages et gruppefoto inden der igen fortsættes ud mellem kløfterne og ind i skoven.

På ruten mod turens anden lejrplads havde gruppen tilopgave et lokalisere og medbringe en nedgravet metalkasse som indeholdt turens næste kalorier.

Vel fremme ved lejrpladsen blev bivuakker og telt hurtigt slået op og nogle presenninger blev spændt ud mellem et par træer, for at skabe læ for vinden, som havde taget til. Nu skulle resten af dagen blot anvendes til madlavning, kammeratskab, gode historier rundt om bålet om tidligere aktioner såvel som udstyr og privatliv.

Samling af brænde til bålet bliver i processen til en øvelse i samarbejde.

Det samlede brænde bliver straks savet til en håndterlig størrelse og derefter kløvet.

Mens nogle skræller kartofler og skærer gulerødder og pølser, rister en steg over sagte ild.

I fællesskab tilberedes aftensmad til gruppen.

Inden længe venter længe ventede kalorier og en herlig duft fylder hele lejrpladsen.

Mørket falder på og varmt vand til kaffe bobler i kopperne i bålet.

Vel igennem anden nat går turen i højt humør og styrket på en række punkter hjemad. Denne vandretur bød ikke på så mange kilometer, men derimod mange højdemeter og forræderiske skove, men mest vigtigt af alt, bød vandringen på kammeratskab og smukke naturoplevelser.