Vaccineekspert: Covid-19 bør være en børnesygdom
COVID-19: Det er måske en dårlig idé at vaccinere raske børn og unge mod covid-19, siger vaccineekspert.
– Jeg har prøvet at tage diskussionen om, hvorvidt raske børn og unge ikke var bedre tjent med at få den naturlige immunitet, men der er ikke nogen, der er interesseret i den.
Sådan siger vaccineekspert, der har forsket i vacciner i 28 år, Christine Stabell Benn til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet skrev mandag om virolog Christian Kanstrup Holm, der mener, at det ikke er en dårlig ting, at store dele af covid-19 smitten er blandt unge under 19 år.
En af Christian Kanstrup Holms pointer er, at unge efter smitte kan bære en immunitet med sig mange år ud i fremtiden.
Og det synspunkt deler Christine Stabell Benn.
– Man er rigtig godt beskyttet mod en ny infektion, hvis man tidligere har haft en naturlig infektion. Man er formentlig også bedre beskyttet mod varianter, fordi man har dannet immunitet mod hele virus og ikke blot spike-proteinet, siger hun.
Vaccinens effekt afhænger af alder
Tidligere har det været beskrevet, hvordan Pfizers vaccines effekt med stor sandsynlighed er overvurderet, da mange af kontrolpersonerne fra deres eget studie ikke har haft delta-varianten, og fordi studiet kun går til april.
Christine Stabell Benn forklarer, at Pfizers vaccine dog ser ud til at beskytte godt mod alvorlig sygdom og død.
Hun fremhæver, at det for netop de ældre og sårbare ser ud til at være en rigtig god idé at tage vaccinen, da covid-19 har en høj dødelighed for disse grupper.
Ifølge Christine Stabell Benn er der en faktor 1000 i forskel på dødelighed blandt de yngste og de ældste aldersgrupper. Derfor er det meget forskelligt, hvor meget der er at vinde på at tage vaccinen.
– Blandt de yngre aldersgrupper er der ikke særligt meget at vinde ved at være beskyttet mod covid-19, da der simpelthen ikke er en særlig høj dødelighed i de aldersgrupper, siger hun.
Samlet set var der i Pfizers studie, der indeholdt blandede aldersgrupper, 15 dødsfald blandt de vaccinerede og 14 blandt de ikke-vaccinerede.
– Der er ikke noget i Pfizers tal, der tyder på, at vaccinen har nogen effekt på den samlede dødelighed, når man ser på hele aldersspektret, fortæller Christine Stabell Benn.
Covid-19 skal være en børnesygdom
Ifølge Christine Stabell Benn bør man vaccinere folk i risikogrupperne, men for raske børn og unge bør man vi diskutere, hvorvidt det ville være bedre for dem og samfundet, hvis de fik den naturlige immunitet i stedet for vaccinen.
På den måde mener hun, at man hurtigere kan starte en overgang hen mod at tæmme covid-19 til at blive en almindelig børnesygdom.
– Jeg mener, at det optimale slutspil for covid-19 er, at det bliver en børnesygdom – snarere end en vaccinesygdom – ligesom alle de andre coronavirusser, man får som barn. Så får man en god immunitet, der formentlig beskytter mod alvorlig sygdom ind i alderdommen, fortæller Christine Stabell Benn.
Kilde:
Ekstra Bladet
Læs også:
Nu skal børn ned til 12 år vaccineres mod covid-19
Den australske regering lancerer skræmme-reklame for Covid-19
Eksperter om Covid-19-vaccine: «Kan sterilisere kvinder»
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.