Tysk myndighed truer appen Telegram – kræver adgang
CENSUR: Tysklands justitsministerium kræver, at Telegram »åbner op« og truer tjenesten med høje bøder. Dagen før den nyhed blev frigivet, blev en eliteenhed inden for det tyske politi opløst med henvisning til »højreorienteret ekstremisme«.
Hver måned bruger over 500 millioner sikkerhedsbevidste smartphone-brugere besked-appen Telegram.
Appen krypterer alle chats og samtaler, og den russiskfødte grundlægger Pavel Durov har ikke omfavnet den censur eller det samarbejde med regeringen, som hans konkurrenter i Silicon Valley – Mark Zuckerberg (Facebook/Whats App) og Jack Dorsey (Twitter) – har gjort.
Brugernes integritet er det vigtigste salgsargument
Brugerintegritet har været hellig for Durov og virksomhedens vigtigste salgsargument. På Telegrams hjemmeside står der:
Hidtil har vi leveret 0 bytes af brugerdata til tredjeparter – inklusive offentlige myndigheder.
Den tyske regering er imidlertid ikke tilfreds med ikke at have adgang til Telegrams brugere.
I en artikel fra sidste fredag afslører Der Spiegel, at det tyske justitsministerium nu kræver, at platformen »gør sig tilgængelig for myndighederne… straks fjerner kriminelt indhold… og aktivt videresender brugerdata til efterforskere«.
Tysklands netværkstilsyn kræver, at Facebook, Youtube og Twitter fjerner alt »ulovligt eller skadeligt« indhold som indrapporteres. Dette krav er indtil videre ikke blevet vurderet til at omfatte Telegram, men det ønsker justitsministeriet nu at lave om på.
Derudover undersøger Bundesamt für Justiz (Den Føderale Justitsmyndighed) – som arbejder under justitsministeriet – Telegram for ikke at tilbyde en klageprocedure for begåede forbrydelser og for manglende udnævnelse af en kontaktperson, som myndighederne kan henvende sig til.
Ifølge Der Spiegel kan virksomheden muligvis blive idømt en bøde på op til 55 millioner euro.
Opløsningen af eliteenheden er sandsynligvis et påskud
Nyheden om den forestående opløsning af eliteenheden i politiet kommer kun en dag efter, at myndighederne i Frankfurt opløste en anden eliteenhed inden for politiet. Specialstyrken, kendt som SEK, blev afviklet, efter at omkring tyve medlemmer af styrken brugte besked-apps til at udveksle »ekstremistisk indhold« inklusive billeder af Adolf Hitler og hagekors – begge er ulovlige i Tyskland.
Det er uklart, hvilke apps der er brugt, men tidligere rapporter om såkaldt højreekstremisme har været centreret omkring gruppechats på WhatsApp.
I modsætning til Telegram samarbejder Facebook-ejede WhatsApp med myndighederne om at fjerne det, der betragtes som ulovligt indhold.
Relaterede artikler:
Google presses til at fjerne Telegram pga. «antisemitisk indhold»
Politiet blokere adgangen til videoplatformen Bitchute
Intel lancerer software, der censurerer stemmechats i realtid
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.