TV 2 dropper »Allertiders Julemand« i sidste øjeblik på grund af krænkende indhold

CENSUR: På grund af scener med black facing og karaktererne som »Den store Bastian« og »Svarte Piet« har TV2 i krænkelsesforskrækkelse droppet »Allertiders Julemand« i år.

Pyrus i »Alletiders Julemand«. Skærmdump: YouTube.

I sidste øjeblik har TV2 valgt at trække julekalenderen fra 1997 fra sendefladen, fordi den med dagens øjne kan virke stødende, oplyser BT.

TV 2s konstituerede fiktionschef, Mette Nelund siger om beslutningen følgende:

»Alletiders Julemand« har vi netop genset med et fornyet blik. I vores gennemsyn mener vi, at »Alletiders Julemand« indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. Beslutningen er truffet på baggrund af en længerevarende periode med grundige overvejelser og drøftelser.

I stedet vil Pyrus-efterfølgeren »Allertiders Eventyr« blive sendt på det tidspunkt om eftermiddagen.

»Alletiders Julemand« er derimod blevet trukket fra både sendefladen og også streamingtjenesten TV 2 Play.

Her kan nu kun se den første, anden og fjerde sæson af julekalenderserien.

Det er da heller ikke første gang, at denne tredje Pyrus-julekalender møder kritik.

»Alletiders Julemand« indeholder nemlig blandt andet scener med black facing, hvor børn klædt ud som flødeboller er blevet malet sorte i hovedet til en sang om Pyrus’ forkærlighed for slik.

Derudover har der også været klager over fremstillingen af karaktererne »Den store Bastian« og »Svarte Piet«. Det fremgår ingen steder hvem der har klaget.

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Generalen says:

    Jul og grønne skove med Poul og Nulle, er den eneste julekalender der er værd at se.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //