Tre aktivister dømt for hærværk

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Tre aktivister blev i starten af december dømt for hærværk. Alle tre blev dømt for opsætning af plakater og graffiti på en kommunistisk bogcafe med skader for 780kr, og én aktivist blev yderligere dømt for at overmale en mangfoldighedsbænk, samt for nedsættende ytringer om homoseksuelle, med skader for omkring 1100kr. 

Efter mere end 3 år blev sagerne endeligt behandlet d. 5 og 7. december i 2022. Modstandsmændene fik henholdsvis 14, 14 og 40 dages betinget fængselsstraf og de skal desuden betale sagsomkostningerne. Den følgende artikel er en gennemgang af, hvad der skete i sagerne og under retssagen.

Spartakus Bogcafé
Den 25. september 2019 opsatte de tre aktivister klistermærker på facaden, og lavede graffiti på tre søjler af den kommunistiske bogcafe Spartakus i Aarhus. Formålet med aktionen var, at forklare problematikken med både den klassiske kommunisme og den senere kulturmarxisme, påpege deres jødiske ideologiske ophav, samt at fremhæve nationalsocialismen som løsningen på disse problemstillinger. Derigennem ville aktivismen gøre Modstandsbevægelsen mere kendt i offentligheden, og mere tiltrækkende for både danske socialister og antikommunister.

Dagen efter aktionen blev det meldt til politiet af formanden for foreningen, der oprettede og driver bogcaféen Spartakus. Han blev af den årsag senere indkaldt som vidne i sagen, hvor han fortalte, at han egentligt bare pillede plakaterne ned uden det store besvær, og at han kun valgte at anmelde det til politiet, da en tilfældig forbipasserende opfordrede ham til det. Da politiet mødte op til bogcaféen afviste de anmeldelsen med begrundelsen »at der ikke er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Politiet lagde vægt på, at på baggrund af efterforskningen må lægges til grund, at det forhold, som De har anmeldt, ikke er strafbart«. Først senere blev sagen genoptaget da politiet får adgang til en anden aktivists telefon, og derigennem kan læse beskederne mellem aktivisterne, hvorefter de på trods af deres tidligere vurdering, vælger at genoptage sagen.

Aktivisterne fra Den Nordiske Modstandsbevægelse bliver, på baggrund af nogle beskeder over den krypterede beskedtjeneste Signal, sigtet for hærværk og brud på racismeparagraffen. De bliver samlet op i deres lejligheder af politiet, kørt ned på politistationen, hvor de bliver afhørt, får taget billeder, DNA og fingreaftryk. Der var dog ingen af aktivisterne, som valgte at udtale sig. Nogle måneder senere blev der rejst tiltale mod alle de sigtede, men sigtelsen for racismeparagraffen i denne sag frafaldt. Derefter skete der ikke mere i sagen i 2,5 år.

Under retssagen blev skaderne på den kommunalt ejede bygning flere gange beskrevet af både formanden for foreningen Spartakus og anklageren som »ubetydelige«, »drengestreger« og »nemme at fjerne«, hvilket også kan ses ud fra det meget lille erstatningskrav på blot 780kr – noget der vil svare til at en postkasse var blevet sprunget i stykker en nytårsaften. Graffitien blev desuden først opdaget i starten af december, altså mere end to måneder senere, hvilket også siger noget om, hvor »voldsomme« skaderne var. Under domsafsættelse kan tidligere straffe for lignende kriminalitet være en skærpende omstændighed, men ingen af de tiltalte var på noget tidligere tidspunkt dømt for noget i straffeloven. På trods af dette valgte anklageren at sammenligne sagen med to sager om omfattende hærværk på en skole og et tog for flere hundredetusindevis af kroner begået af gerningsmænd, der var dømt for lignende mange gange før. Den ene aktivists forsvarer fremhævede i stedet en sag, hvor der var blevet opklæbet plakater og lavet graffiti ved et kommunalt ejet busstoppested, med skader for et lignende beløb, hvilket havde givet 5 dagbøder af 200kr. Dommen blev dog 14 dages betinget fængsel for de to aktivister, der udelukkende var tiltalt i denne sag.

Mangfoldighedsbænken
Den 10. juni 2019 valgte to aktivister, hvor den ene blev dømt tidligere i forbindelse med en anden sag, at ændre farverne på en regnbuefarvet bænk i Aarhus og tilføje to emblemer med Modstandsbevægelsens symbol. Sagen bliver politianmeldt dagen derpå, da aktivismen fik en del opmærksomhed i medierne og efter næsten tre et halvt år kom sagen for retten. Under retssagen fortalte den kommunale arbejder, som anmeldte hærværket, at de normalt ikke anmelder sådan nogle sager, men da der var et byrådsmedlem, som havde taget fat i hans chef, som derefter havde taget fat i ham, og da sagen også var politisk, så valgte de at anmelde det for hærværk. Samme vidne kunne ydermere fortælle, at der konstant bliver begået hærværk på kommunens bænke, som også ofte er langt mere omfattende, men at det altså ikke bliver anmeldt til politiet. I stedet har de et abonnement til en privat virksomhed, som kører rundt og fjerner graffiti på byens bænke. Han blev spurgt af den ene forsvarsadvokat, hvorvidt han ved, om der nogensinde er nogen, som er blevet anmeldt for hærværk på en bænk før, hvilket han havde ét eksempel på. I den sag havde en person lavet graffiti på samtlige bænke på en kilometerlang vej nede ved vandet, hvor han blev taget af politiet i fersk gerning. Men det var også den eneste sag han kendte til. Desuden beskrev han skaderne som små og som let at udbedre, samt at kommunen slet ikke ville have et tab pga. deres graffitiabonnement, hvis det ikke var fordi hans chef ville have lavet det om med det samme.

I samme sag var den tiltalte aktivist også tiltalt for racismeparagraffen, da anklageren mente, at selvom aktivisten ikke selv havde skrevet eller udtalt noget nedladende mod homoseksuelle, så var han bevidst om, at de billeder de tog, ville blive brugt i en artikel, som kunne være nedladende mod homoseksuelle. Denne forklaring valgte dommeren at godtage, så selvom aktivisten ikke selv havde udtalt sig nedværdigende om en gruppe baseret på deres seksualitet, så kunne han alligevel dømmes for racismeparagraffen. Og på baggrund i de tre sager blev aktivisten efter 3,5 år og 2 hele dage for retten idømt 40 dages betinget fængsel samt sagens omkostninger.

Afsluttende bemærkninger
Der er vidst ingen tvivl om, at der udelukkende var blevet rejst sigtelse i disse sager af politiske årsager. Selvom aktivismen teoretisk set er ulovlig, så er det her sådan nogle bagatelsager, at politiet normalt aldrig ville have gjort noget ved det, hvis det ikke var fordi det var medlemmer af Modstandsbevægelsen. Læser man f.eks. politiets eget fagblad, så beskriver de, at »I flere kredse fortæller efterforskere, at sager som knivstikkeri, hvor offeret overlever, og der ikke umiddelbart er en kendt gerningsmand, hurtigt lægges til side. Skud, der ikke rammer, går samme vej.« Men det stopper ikke politiet i at bruge enormt lang tid på to sager om hærværk til mindre end 2000kr samlet set. Vidneberetningerne vidste også i begge tilfælde, at anmeldelsen var politisk motiveret. Tydeligst var det dog i sagen med bænken, hvor en byrådspolitiker direkte havde taget fat i de kommunale arbejdere for at få sagen anmeldt til politiet.

Sagsbehandlingstiden bør også kommenteres på. At vente i tre år fra man bliver sigtet til man kender dommen er ikke et retssystem værdigt, og at det er blevet sådan i Danmark er uhyggeligt. Uskyldige mennesker går i årevis uden at vide, hvad deres sag ender med og for mange andre bliver det at vente på at komme for domstolen en større straf, end den de får for de kriminelle handlinger, som de har begået. Straffen bør være bestemt ved lov, ikke gennem ventetiden på en bureaukrats skrivebord. Derudover kan skyldige kriminelle begå flere forbrydelser mod uskyldige danskere inden gerningsmanden overhovedet får en dom, alene fordi sagsbehandlingstiden er blevet så lang.

Til sidst bør det sidste vidne i sagen også kommenteres. For ikke nok med at de to mænd der havde anmeldt hærværket var blevet indkaldt, så var en tidligere ansat i Politiets efterretnings- og analyseenhed også indkaldt som vidne. Anklageren ønskede at anvende ham for at få bevægelsen til at fremstå så dårligt og så farlig som overhovedet mulig, men den tidligere politimands inkompetence gjorde, at det ikke ligefrem lykkes, som man kan forvente, at de havde håbet. Hans vidneberetning var fyldt med faktuelle fejl, uklare beskrivelser, ting han ikke kunne huske, spørgsmål fra både anklageren og dommeren som han ikke kunne svare på og en generel stor usikkerhed i alle hans svar. Det var en pinlig ringe forestilling Politiet præsterede at lave. Men så sjovt som det var, så er det blot endnu en af mange elementer, som viser at denne retssag var politisk. Der var ingen reel grund til, at en tidligere ansat i Politiets efterretnings- og analyseenhed var indkaldt som vidne, for han kunne ikke fortælle noget, om de sager der blev behandlet. Og der var heller ingen reel grund til, at bruge tre års ventetid under sagsbehandling samt to hele dage for retten i en sag som burde være en ganske normal bødesag. Som den ene forsvarsadvokat fortalte de tre tiltalte i en pause, så vil de blive dømt, fordi de er nazister, men at det kommer ikke til at stå noget sted. Han har helt ret i, at det ikke kommer til at stå noget sted i systemets papirer, men nu står det da her.