Totalitære takter: Regeringens krig mod kriminalitet

MULTIKULTUR: Fra arvesynd til arveskyld. Nu kan staten snart kalde dig bandemedlem, før du kan kravle.

Genrebillede. Foto: Public domain.

TV2 har d. 16 februar 2025 udgivet en artikel om den danske regerings forberedelser på en skærpet indsats mod kriminalitet, men de nye tiltag rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed, magtmisbrug og vilkårlig stigmatisering af borgere. Med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i spidsen har Odense Kommune udarbejdet en handlingsplan på ti punkter, som skal intensivere kampen mod det, de kalder “multikriminelle familier”. Ingen danskere er dog længere i tvivl om, at de ligeså godt kunne have skrevet “multikulturelle familier”. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har allerede erklæret sin støtte til de foreslåede tiltag, men hvad betyder det i praksis for den danske befolkning?

Et af de mest kontroversielle forslag indebærer en sidestilling af “multikriminelle familier” med bander, hvilket vil medføre en markant udvidelse af bandeparagrafferne. Hvis dette bliver gennemført, vil individer kunne blive registreret som bandemedlemmer alene på baggrund af deres tilknytning til en familie – ikke på baggrund af deres egne handlinger. Det rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer. Hvordan vil myndighederne definere, hvem der tilhører en “multikriminel familie”? Skal et individ straffes for at være beslægtet med en kriminel? Risikoen for kollektiv afstraffelse er til at tage og føle på, og dette princip bør ikke høre hjemme i en retsstat – eller nogen som helst anden stat for den sags skyld.

Blandt forslagene er også udvidelsen af opholdsforbud, anvendelsen af “omvendt fodlænke” og skærpede sanktionsmuligheder for registrerede medlemmer af kriminelle familier. Dette indebærer, at personer – muligvis uden en egentlig dom – kan blive pålagt at opholde sig uden for deres hjemkommuner og måske endda blive elektronisk overvåget. En sådan politik kan få vidtrækkende konsekvenser. Forestil dig at en i din egen familie har begået noget kriminelt – bør du, din mor og resten af familien så blive overvåget og få begrænset jeres bevægelsesfrihed? Hvordan sikrer man, at disse beføjelser ikke misbruges? Det er desuden ikke urealistisk at forestille sig, at politiske modstandere eller dissidenter på sigt kan risikere at blive ramt af lignende mekanismer, hvis regeringen en dag finder det belejligt at udvide disse lovgivninger yderligere. Det kunne måske være som led i en kampagne om at slå ekstra hårdt ned på udbredelsen af såkaldt “fake news”. Det ligger endda også lige til højrebenet at kalde f.eks. nationalsindede og organiserede danskere for “hadbander”, så medlemmer af diverse Active Clubs eller politiske bevægelser som den Nordiske Modstandsbevægelse kan nok snart se frem til at blive betegnet som bandemedlemmer og blive straffet herefter, hvis man i et muntert øjeblik kommer til at dele en lidt for “hadsk” meme på eksempelvis Facebook.

Den foreslåede oprettelse af en national ekspertgruppe til at vurdere forebyggelse og strafferammer kan lyde som et fornuftigt skridt. Men hvem kommer til at sidde i denne gruppe, og hvor stor magt får de? Vi alle kan nok godt forudse, at det ikke bliver en gruppe bestående af etniske danskere med danske interesser for øje. Og hvis denne såkaldte ekspertgruppe reelt får beføjelse til at fastlægge retningslinjer for, hvem der kan få frataget deres rettigheder, kan det ende som en instans med enorm magt over den enkelte borgers liv.

For den almene borger betyder disse forslag en markant skærpelse af myndighedernes beføjelser og samtidig en svækkelse af borgerrettighederne. Hvis du i dag bor i et udsat område eller har familie, der har begået kriminalitet, kan du risikere i fremtiden at blive overvåget eller begrænset i dine rettigheder – uanset din egen uskyld. Desuden skaber det en præcedens for fremtidige regeringer, der kan vælge at udvide disse beføjelser yderligere. Regeringens forsøg på at bekæmpe kriminalitet er et tveægget sværd. Mens behovet for at tage fat på organiseret kriminalitet er tydeligt, kan vejen dertil ikke være en urimelig udvidelse af statens beføjelser og en udhuling af retssikkerheden. De nye forslag er ikke blot en kamp mod kriminelle – de er et opgør med borgerrettigheder, og det er en udvikling, vi alle bør være dybt bekymrede over. I stedet for disse vidtrækkende tiltag med en betydelig indskrænkning af danskernes retssikkerhed til følge, var det så ikke meget lettere at sende disse i alles øjne ubudne gæster hjem, hvor de hører til?