Tommies tragedie: Løgnepressen indleder propagandaoffensiv og støttes op af anklagemyndigheden

KOMMENTAR: Martin Saxlind kommenterer hvordan medier og myndigheder er begyndt at neddysse drabssagen og voldtægten i Härnösand.

Efter Tommie Lindhs navn begyndte at cirkulere på Twitter og rigsdagsmedlemmer tog mordsagen op og hændelsen fik stor international opmærksomhed, er systemet nu begyndt at optrappe dets forsøg på at deeskalere den folkelige vrede.

Allerede i sidste uge begyndte det, da politiet, på falsk grundlag, afslog ansøgningen på at afholde et åbent og organisations-uafhængigt torvemøde for at hædre Tommie Lindh i Härnösand centrum.

I stedet blev et mere improviseret og uanmeldt møde afhold, hvor Pär Sjögren holdt tale. Dette møde blev straks kritiseret som en «nazimanifestation» og medier fik amtspolitikeren Berit Högman til kraftigt at fordømme mødet som fandt sted på trappen udenfor hendes residens.

Avisen Journalisten kunne siden rapportere om det, som egentlig er en mindre pressefrihedsskandale, hvor en P4-chef fjernede en reportage som en reporter havde lavet, blot fordi at chefen mente, at Den Nordiske Modstandsbevægelse, som nyheden handlede om, ville få opmærksomhed, men ikke måtte få det. Efterfølgende løj chefen og mente, at indslaget blev fjernet, da politiet ikke fik tilladelse til at svare på statsamtpolitiker Högmans kritik om, at de accepterede «NMR-mødet». Det var vigtigt at alle skulle kunne komme til orde, alle undtagen Den Nordiske Modstandsbevægelse selvfølgelig.

Om det samme møde skrev SVT, at «Et stort antal politi var på plads [sic!] – men valgte ikke at gribe ind». I princippet er dette en ren opfordring til politiet om at bryde loven. Så længe politiet følger svensk lov, har de ikke ret til at opløse forsamlinger, bare fordi de mangler tilladelse, og dette ved SVT naturligvis, men ikke desto mindre antyder avisen tydeligt, at politiet trods loven skulle have stoppet mødet og pågrebet deltagerne! (Dette med at oplyse, at ikke-tilladelsesgivne forsamlinger skal stoppes, er en tilbagevendende fidus, som regimetrofaste journalister gentagne gange benytter for at male et billede af, at deres politiske fjender «slipper for» for meget og bør forfølges mere kraftigt af politiet).

Angreb mod familien og Tommies ære

I dag [tirsdag 19. maj, red.] eskalerede svineriet, da Tommie Lindhs far, som en del af denne propagandaoffensiv, blev tvunget til at forsøge at forklare sine egne politiske synspunkter, såvel som den dræbe søns meninger, da SVT-reporter Fredrik Israelsson (passende navn i øvrigt) stilte ham ryggen mod væggen. Dette var nøjagtigt lidt over en uge efter, at Tommie blev dræbt.

Det brænder i det multikulturelle skønhedsmaleri, og et tæppe må lægges over hele sagen. Tommie, der blandt andet havde et AfS-profilbillede (Alternativ for Sverige) på sin Facebook-side, havde ingen systemkritiske udtalelser, han kritiserede ikke engang den indvandringspolitik, der førte til hans egen død. På denne måde blev faderen tvunget til at lyve om sin dræbte søn for at beskytte sin familie mod disse medierotter, som helt sikkert ville have startet et hetz mod hele familien, hvis de stod på den gode side af denne konflikt.

Allerede i sidste uge oplyste den lokale  Bonnier-avis, at Tommie faktisk var «kendt af politiet» fordi han havde været mistænkt, men frikendt, for at have ridset et hagekors i en kirke. Drabsmanden var også kendt af politiet, så måske var det et opgør mellem to kriminelle personer – antydede den liberale Mittmedia-ejede avis Allehanda i en beretning om sagen.

Det seneste chok kom i dag fra anklager Stina Sjöqvist. Hun, der skal arbejde for at fælde Tommys drabsmand, har i stedet tilbragt det meste af dagen med at prøve at plukke Tommys helteglorie i en række interviews. Desværre har selv alternative medier som Fria Tider og Nyheter Idag deltaget i denne forvirrings- og neddysningskampagne. Det må dog siges, at Nyheter Idag handlede meget mere nuanceret og forsigtigt, så hæder til dem i det.

Hvad anklageren har udtalt sig om meget fast i dag er, at Tommie ikke blev dræbt fordi han forsøgte at afbryde en igangværende sexhandling, hvor en kvinde blev voldtaget af den mistænkte.

Dette udtaler anklageren sig som svar på oplysningen om, at Tommie forsøgte at stoppe en voldtægt, en oplysning, der er bredt udbredt og kan fortolkes på to måder.

Den ene fortolkning er den anklageren foretager – at Tommie bogstaveligt talt skulle have forhindret en voldtægtsmand i hans sexhandling. Dette ser ud til at være fejlagtigt, og misforståelsen er sandsynligvis baseret på, at anklageren tidligt forklarede, at en kvinde blev udsat for to voldtægter. Mange tolkede dette som en voldtægt, som Tommie afbrød, før han blev stukket, og voldtægtsmanden kunne derefter gennemføre en mere fuldbyrdet eller brutal voldtægt (den ene af de to voldtægter, der klassificeres som grov). I dag blev dette bestemt afvist af anklageren, og det er grunden til, at begge voldtægter, anklageren taler om, kan formodes at have sket, efter at Tommie blev knivstukket. Det faktum, at kvinden sandsynligvis blev voldtaget to gange efter, at hendes ven blev dræbt, gør ikke historien mindre mørk og forfærdelig. (Ifølge anklagemyndigheden fandt denne tragedie sted i løbet af tre timer søndag formiddag den 10. maj, men hun vil ikke sige i hvilken rækkefølge noget er sket, andet end at alt skulle have startet med en trussel. Her tror jeg, man kan spørge, hvor politiet blev af, og om de brugte hele tre timer på at rykke ud til lejligheden, efter at de var blevet varslet? Men på hvilket tidspunkt politiet blev underrettet, vil anklageren heller ikke afsløre.)

Den anden fortolkning af påstanden er, at Tommie forsøgte at stoppe en voldtægt, der «hang i luften» og var let at forudsige, da den på sin vis allerede var begyndt, før han blev knivstukket. Jeg bedømmer denne fortolkning som fortsat rimelig ud fra de informationer vi har – informationer som for øvrigt også har vist sig at været korrekte, for eksempel angående gerningsmandens identitet og alle andre større detaljer, der hidtil er fremkommet om sagen.

Da vi kontaktede anklageren tidligere i dag, nægtede hun også at erkende, at kvinden blev voldtaget mere eller mindre direkte efter Tommie blev stukket, hvilket viser, at der sandsynligvis stadig er en stærk forbindelse mellem de to forbrydelser på trods af, at anklageren har fortalt Fria Tider, at hændelserne er «adskilt fra hinanden». Anklageren sagde også følgende til Fria Tider:

Det er ikke en såkaldt svensk kvinde, som bliver voldtaget af en mørkhudet mand, hvor en svensk mand tvunges til at afbryde og bliver knivstukket til døden.

Hvad hun mener er, at der som sagt ikke pågik nogen voldtægt før Tommie blev hugget ihjel. Men hvad der skiller sig ud, og i følge mig afslører anklageren, er udtrykket «såkaldt svensk kvinde». Ifølge Nordfronts oplysninger er kvinden svensk, hun kan ikke betragtes som indvandrer eller udlænding på nogen måde. Ordlyden «såkaldt svensk» er således dybest set det klassiske PK-hykleri om, at svenskere ikke eksisterer som en egen folkegruppe, undtagen når de laver noget forkert og har skylden for det.

Sandheden er derimod, at vi svenskere eksisterer, og at mange af os udsættes for mord og voldtægt på grund af svenskfjendtlighed og multikultur. Hændelsen i Härnösand er et af mange eksempler, et af de værre eksempler. Og vi kommer til at fortsætte med at følge sagen og rapportere om det. For når systemet agerer som det har gjort her, så ved vi at vi har truffet et ømt punkt.

Via:
Nordfront