To arabere dømt for at voldtage en 19-årig dansk pige på skift

Mens de spillede, satte Wassim Hajress sig over ved siden af hende. Kvinden følte, at det var for nærgående, så hun bad ham om at sætte sig tilbage ved siden af sin kammerat. Men i stedet for at gøre det rejste han sig frustreret op og begyndte at råbe. Hun rejste sig også op og tændte en cigaret.

Ifølge kvinden kom Wassim endnu en gang hen til hende og prøvede at kysse hende. Men da hun endnu engang afviste ham, trak han hendes strømpebukser ned. Hun forsøgte at holde fast i dem, mens hun begyndte at græde og bad ham om at stoppe.

Han fik mig så ned på knæ. Jeg skulle give ham oralsex, men det havde jeg ikke lyst til, så jeg blev ved med at vende mit hoved. Og så tog han fat i mit hår og kastede mit hoved tilbage i en betonvæg. Jeg kunne ikke rigtig se eller høre noget i et par minutter, fordi det var et rigtig hårdt slag. Så jeg gjorde det. Han var jo voldelig, siger hun.

Jo mere modstand hun gjorde, jo værre blev det for hende.

Når den ene ikke kunne mere, så byttede de. Så stod den anden bare og kiggede på, mens jeg græd.

Til sidst indså hun, at hun var nødt til at vente på, at det var overstået. Så hun lukkede øjnene og ventede på, at de to mænd var færdige med at voldtage hende.

Hun glemte sin mobil og løb tilbage

Da det hele var overstået, greb kvinden sit tøj og sine ting og løb ud af kælderen og ud på vejen. Hun følte sig blottet. Da hun mærkede i sine lommer efter sin telefon, fordi hun ville ringe efter sin mor, gik der et sug igennem hendes krop. Den var der ikke.

Det er bare løgn! Den ligger nede i kælderen, tænkte hun.

Hun havde hverken sit hævekort eller nogle penge, og hun vidste ikke, hvor hun var. Først ledte hun efter nogen på gaden, som kunne hjælpe hende og ringe til politiet, men da hun ikke kunne finde nogen, tænkte hun, at hun var nødt til at få fat i sin telefon. Det var den eneste mulighed for at komme væk. Så hun gik tilbage til opgangen og ringede på alle dørtelefonerne for at komme ind. Wassim Hajress kom og åbnede døren, og kvinden gik ned i kælderen efter sin telefon.

Til politistationen

Kvinden forlod opgangen igen og ringede efter sin mor. Hun nåede ikke at sige noget, før gråden tog over. Det eneste, hun kunne sige, var, at hun var i Rønnebærparken og ville hentes nu.

Da kvindens mor kom frem, steg datteren ind i bilen. De talte ikke om, at hun var blevet voldtaget, men hun siger, at hun med det samme kunne se, at moren forstod, der var sket noget, hun ikke ville have. Moren sagde, at det var vigtigt, de kørte på politistationen med det samme, så hun kunne anmelde det. Det ville datteren ikke. Hun var træt, havde hovedpine og følte sig beskidt. Hun ville hjem og i bad med det samme, så hun bare kunne sove. Men moren holdt fast.

På vej ned ad gaden i Rønnebærparken mødte de Wassim Hajress og hans ven, som stod på fortovet. Kvinden sagde ikke til sin mor, at det var de to, hun havde været sammen med de seneste timer. Moren rullede vinduet ned for at spørge de to mænd, om de vidste, hvem der boede der, hvor hendes datter lige havde været til fest.

Wassim Hajress svarede, at datteren havde været sammen med ham og vennen, og at der ikke var sket hende noget. Alligevel fastholdt moren i, at de skulle anmelde voldtægten. Det sagde hun til mændene, inden hun rullede vinduet op igen og kørte mod politistationen i Roskilde.

Da Wassim Hajress hørte, at moderen ville køre den dengang 19-årige kvinde til politiet, så hun kunne melde det, sagde han til sin ven, at de skulle tage på politistationen med det samme.

Jeg ville ikke beskyldes for noget, jeg ikke havde gjort. Jeg tænkte, at jeg ikke havde noget at være bange for, når jeg intet havde gjort. Så selvfølgelig tog jeg på stationen, siger Wassim Hajress.

Wassim Hajress og hans ven blev ikke varetægtsfængslet den aprilmorgen, men senere blev de tiltalt for at have slået og voldtaget kvinden.

Nogle tænker måske “Hvorfor gik hun med to fremmede fyre ned i en kælder? Så var hun jo også selv ude om det”. Men jeg gik jo ikke med dem, fordi vi skulle hygge eller noget intimt. Vi gik kun ned i kælderen, fordi Wassim skulle falde lidt ned, fordi han stadig var oprevet, siger hun.

Troværdigheden blev altafgørende

Otte måneder efter byturen på Mulligans faldt der endelig dom i sagen. Wassim Hajress havde anket byrettens dom, men også Østre Landsret kendte Wassim Hajress og den anden mand skyldig i voldtægt.

Retten lagde vægt på, at den dengang 19-årige kvindes forklaring var troværdig, sammenhængende og detaljeret, ligesom den – i modsætning til de to gerningsmænds forklaringer – passede på de tekniske beviser, der var i sagen.

Blandt andet hang den godt sammen med, at overvågningsbilleder fra opgangen viste, hvordan hun rettede på sit tøj på vej ud fra kælderen. Der blev også fundet iturevne strømpebukser på stedet, som passede med kvindens forklaring.

Seks timer efter kvinden blev hentet i Roskilde af sin mor, blev hun undersøgt på en retsmedicinsk afdeling. Her fandt lægerne blå mærker på albuerne, hudafskrabninger på knæene og to rifter i hendes underliv. Men de fandt ingen skader i hovedet på kvinden, som kunne tyde på, at hun havde været udsat for vold, sådan som hun havde forklaret.

Alligevel dømte retten Wasim Hajress skyldig i at have slået hendes hoved ind i væggen under voldtægten.

Wassim Hajress fik tre år og 11 måneders fængsel – fem måneder mere, end han fik i Retten i Roskilde – og blev udvist af Danmark for bestandigt.

Den anden mand fik 2,5 års fængsel. Retten lagde vægt på, at han ikke var tidligere straffet, samt at han havde været mere tilbageholdende under voldtægten. Manden har ikke ønsket at medvirke i artiklen, men i retten lignede hans forklaring Wassim Hajress’.

KILDE:
TV2 Nyheder