Til kamp mod folkemordet! – del 2

KRONIK: Gæsteskribent Caesar opfordrer i denne artikel til kamp for den nordiske races overlevelse.

Du selv er intet, det folk er alt!

At være den nordiske races sidste håb – det er vores ufravigelige skæbne!

I disse tider af bevidst og aggressiv folkeudskiftning, som ikke kun sker i vort land, men i hele Europa, ja, i ethvert land, hvor en hvid befolkning stadig er i flertal, må det livsafgørende befolkningsspørgsmål tages op !

I dag er det her i vort land udelukkende Den Nordiske Modstandsbevægelse, som ved, hvordan hvordan man bør reagere på den enfoldige og vanvittige kulturmarxistiske løgnepropaganda, at indvandring skulle være nødvendig! Dette med støtte fra den falske påstand om, at vore ældste, ifølge disse tåber og folkefjender, blot kan erstattes gennem import af fremmede til vort land! Intet andet parti eller organisation i Danmark (eller de Norden) end Den Nordiske Modstandsbevægelse taler den enkle sandhed, at hvis blot kvinderne i landet havde haft viljen og muligheden for at føde et tilstrækkeligt antal børn, kunne vore folks antal let have været konstant, og og endda øges!

På grund af en hovedsagelig kun tilsyneladende, og for det meste komplet indbildt brist, og dermed også selve grundvolden for de nordiske kvinders i dag så egennyttige, unaturlige og oftest fuldstændig ikke-eksisterende krav om “ligestilling” over for manden, hvilke fiktive begreber så mange kvinder nu i dag tror, at de har et større behov for end den for den nordiske kvindes urgamle og iboende rolle som mor og plejer af sine børn, tager den nordiske kvinde ikke længere sit naturlige og medfødte ansvar for vort folks fortsatte ve og vel.

De to illusoriske, for den nordiske race så ødelæggende og naturstridige, begreber “lighed” og “ligestilling”, har i disse tider, af de udspekulerede og ondsindede multikulturalistiske forkæmpere og kulturmarxister, blevet så dybt forankret i de nordiske kvindes sind, at deres inderste, fra vore forfædres nedarvede unikke nordiske personlighed, deres evolutionære bærere af deres egen medfødte selvbevarelsesdrift og reproduktive drivkraft, er blevet så kraftigt korrumperet og i mange tilfælde endda helt ødelagt, hvis årsag er, at den nordiske race nu er truet på livet.

Denne unaturlige kønskamp har knust den åbenlyse grund til vores nordiske civilisation og biologiske overlevelse, nemlig familien! De tilsyneladende uendelige skarer af “feminister”, en forskønnende kulturmarxistisk omskrivning af disse mandehadets kolportører, som bevidst har drevet had mod vort folks fortsatte eksistens gennem skrupelløs propagandering for at nordiske kvinder skal abortere deres børn, for i stedet at konkurrere mod mænd inden for de af naturen givne mandlige erhverv og arbejdsopgaver.

Den uindskrænkede sandhed er derfor, at de nordiske folk i dag uundgåeligt går mod deres egen undergang, da alt for få ublandede nordiske børn fødes! I dag er det ene og alene Den Nordiske Modstandsbevægelse, som har forstået og åbent udtrykker modstand mod dette. Mens Den Nordiske Modstandsbevægelse siger: «Du tilhører folket, faderlandet tilhører dig!», siger demokraterne tværtimod: «Du tilhører ikke noget folk, landet hører til alle!»

Demokraterne ønsker en svag stat, styret af en folkefjendtlig vilje, ikke af en stærk statsmagt styret af vort eget folks vilje, som vi kræver. Demokratiet i sig selv fører således til befolkningsudskiftningen.

Demokratiet i sig selv arbejder aktivt for udslettelsen af vort folk. Alle de demokratiske partier har vist sig fuldstændig uegnet til at opnå noget afgørende i befolkningsspørgsmålet. Demokraterne fører i stedet en rent afskyelig folkemordspolitik. En politik, som forstærker det almene moralske forfald og tilintetgør vores vilje til selvforsvar mod den igangværende invasion. En politik, som fører til splittelse af familier, en dødbringende reduktion i fødselsraten og en bastardisering af vort folk gennem en ordineret raceblanding. En folkemordspolitik, som i dag fører til næsten en halvering af antallet af vort folk for hver ny generation, der bliver født.

Således har det nuværende politiske system ikke kun bevidst svigtet med alle dets falske forslag og meningsløse tilsagn om dets påståede opretholdelse af vor befolkning, langt mindre i at øge den. Det demokratiske system har i stedet arbejdet driftigt for en reduktion af folketallet gennem en fri abort, og tvang af kvinder ind i en unaturlig forfølgelse af en mandlig karriere, netop når kvinden er i sin mest frugtbare alder, netop når den påhittede “lighed” og “ligestilling” vis-à-vis manden gør mest skade.

Når denne skade er blevet gjort uigenkaldelig, går demokratiet fra glød til flamme; det gør alt for at lette udenlandske adoptioner og arbejder for fuldstændig fri indvandring! I dag er der kun ét parti, én bevægelse, der har et reelt svar på, hvordan vores fødselsrate, og dermed vores folketal, kan øges, nemlig Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Det nuværende politiske system har uden tvivl en bevidst hensigt om at ødelægge vor nordiske race og omsider vores folkestamme. Årsagen hertil er, at det nuværende politiske system styres af en styrende, landsforræderisk ogfolkefjendtlig gruppe, og at denne gruppe kontrollerer det demokratiske regeringssystem gennem sin hovedsageligt totale kontrol over alle massemedier, som igen udøver kontrol over vælgerens sind og dermed hvem de stemmer på.

I sidste ende er det som ormen på rotten, rotten på rebet; rebet omkring folkset hals! Det er de tæmmede, så veldresserede vælgere som selv garanterer, efter at have været bedraget af folkemordsmedier, ejet af den hadefulde, hemmelighedsfulde kabale, at netop den førnævnte folkefjendtlige gruppe, er den, som altid forbliver ved magten!

På trods af dette faktum er det i dag kun Den Nordiske Modstandsbevægelse, der yder reel modstand mod den djævelske multikultur, som er blevet os påtvunget mod vores vilje, og som nu er tæt på at gøre en ende på os alle. Den dag, hvor vore nordiske gener er blevet blandet bort, kan den samme intelligente, høje og langskaldede menneskerace med blondt hår og smukke blå øjne aldrig genskabes.

Den unikke nordiske race, der for mere end tolv tusinde år siden først tog besiddelse af dette nye, folketomme land. Det ukultiverede land, der på det tidspunkt bogstaveligt steg fra havet, da isen langsomt smeltede og bevægede sig nordpå. Vor race vil da være væk for evigt.

At Norden blev befolket fra syd er i dag historisk bevist, da alle de bosættelser, som vi kender fra den gamle stenalder, alle kan dateres med de aller ældste beliggende i Skåne, og siden stadig yngre, jo længere nordpå vi finder dem.

Vi ved også, at bosættelserne mod nord, som har fået de ældste dateringer, ikke har været direkte fastboende, og vi finder heller ikke store fund af knoglerester fra rensdyr ved pejse og kogegruber, som er blevet udgravet. I stedet er det elgen, som var det betydelige byttedyr. Lokale stenvarianter, såsom kvarts og kvartsit, bruges hovedsageligt til værktøjer og våben. Nogle fund har også afsløret genstande af flint, der viser forbindelser over lang afstand, da flint kun findes naturligt nærmest i det sydvestlige Norge og Skåne.

Derfor siger videnskaben i dag med sikkerhed, at de eneste oprindelige befolkning her i Norden er det nordiske folk og ingen andre!

Den skandinaviske halvø øst for Åland og de vestligste dele af Finland samt sydpå langs Østersøkysten til, og inklusive Danmark, har altid og vil forblive det oprindelige hjemsted for den nordiske race.

Først langt, langt senere, flere tusinde år efter, at de første mennesker af den nordiske race allerede var bofaste omkring det, som i dag er Østersøområdet, fandt den første indvandring af racefremmede folk sted i nærheden af ​​vores oprindelige, isfrie geografiske område.

Et nærområde, som først da var blevet beboeligt, da indlandsisen på dette tidspunkt også var smeltet væk der. Vores originale, rene kerne af nordisk race er siden da blevet udsat for flere, stadig gentagne bølger af racefortrængning.

De første indvandrere til vores lands dørtrin, alt fra samer i nord, baltere og slavere i øst, samt de for os tæt beslægtede germanere i syd, som nu i vores tid lever i fred med os, er på ingen måde tilflyttet kun under fredelige omstændigheder.

I tusinder af år har vi været i krig med hinanden, og dette på trods af det faktum, at vi og de fleste af vores naboer endda er så tæt beslægtede, at mange af os er nødt spørge for at vide med sikkerhed, om den person, der står foran os, er en nordmand, en dansker, en balter eller en germaner.

Hvad der kan siges værre, er, at de racefremmede mennesker i vor egen tid, i en enestående bevidnet skare, i hundreder af tusinder, trænger sig ind i vores nordiske urhjem, fuldstændig uindbudt af os, men bevidst importeret hertil af den folkefjendtlige kabale, på ingen måde er relateret til os! Hvis vi nordboere i flere tusinde år blev tvunget til at kæmpe og dræbe, for os biologisk nærtstående, folk, når de flyttede ind ved og til vores territorium, i hvor mange titusinder af år vi så skal bekæmpe disse nye fremmede, før vi kan leve i fred med dem? Og gerne før de i mellemtiden trænger os bort fra vor eget resterende leverum, eller gennem raceblanding udsletter os, så snart vi slipper vores årvågenhed, eller viser os svage?

I Baltikum var der før i tiden kun én generation, mange svensktalende svenskere, og med det mener jeg svenskere. Hvor er disse svenskere i dag, dem der for eksempel boede på Øsel og Dagø? Borte. De findes ikke mere, de er forsvundet for evigt fra verdenshistorien. Ligesom den kaspiske tiger, som blev udryddet af muslimerne en gang så sent som i slutningen af ​​det 20. århundrede, er de forsvundet fuldstændigt fra hele sit tidligere leverum. Intet spor af dem findes længere, uanset hvor nogen må kigge efter dem.

Om befolkningen i disse tidligere svenske territorier, som i århundreder var under den svenske krone, og som bestod af mennesker af samme nordiske race som vores, og som dengang talte, med undtagelse af deres egen særprægede svenske dialekt, det samme sprog som enhver svensk, på bare én generation kan forsvinde fuldstændigt og forvises helt til historien, hvor yderst få generationer vil det så tage, før det samme sker med os nordiske folk, som stadig lever her i Norden i dag?

Om blot et årti vil det svenske folk være i mindretal. Hvad sker der så? Til sammenligning; hvad skete der med serberne i Kosovo, serbernes urhjem, da de indvandrede albanere blev majoritetsbefolkningen? Hvor findes Kosovo-serberne, Kosovos oprindelige folk, i dag?

Serberne i Kosovo, som endnu ikke er blevet dræbt eller fordrevet fra deres hjem, som de har beboet i mange generationer, lever nu som fanger i de små enklaver, der simpelthen kun eksisterer, fordi de er beskyttet af FN-tropper. Er det denne skæbnesvangre fremtid, som det nordiske folk også går i møde? Koncentreret i reservater, undertrykt og borttrængt fra hvad der engang hørte til dem, i deres eget land?

Det er på ingen måde første gang i menneskets historie, at højere kulturer og hele folk forsvinder. Hvem finder i dag etruskere, piktere, langobardere eller ikenere for blot at nævne nogle få? Rom var engang verdens mægtigste stat. I dag findes kun ruiner og et uddødt sprog som ingen taler, efter dette højtstående, engang så mægtige folk.

Så længe racen bestod og forblev ublandet, var disse kulturer levedygtige og velstående. Da raceblandingen og dermed ødelæggelsen af racen begyndte, begyndte på samme tid den uundgåelige undergang, hvor den tidligere udvikling først blev langsommere og derefter ophørte helt. Bastardiseringen bragte langsomt, men helt sikkert en ende for disse folk.

Hvor mange mennesker i dag tror ikke enfoldigt, at den brune befolkning, der nu beboer Egypten, er de samme mennesker, der engang byggede de mægtige pyramider? Hvordan forklares det, at de påståede efterkommere fra disse tidligere høje kulturer i dag, befinder sig på det niveau, de gør? Ingen ærlig, kyndig og hæderlig mand kan gøre andet end at tillægge den gamle egyptiske dronning Nefertiti en europæisk race. En raceskøn, hvid kvinde, hvis verdensberømte buste frem til i dag udviser de smukke ydre racegenskaber ved dette kongelige emne: en meget lys hud med en klar nordisk ansigtsform, med et langt kranium og smalt ansigt, smal næse og pænt markeret mund.

At være den nordiske races sidste håb, her og nu, i vores sidste fristad, som stadig er består for os, engang så dristige og stolte nordboere – det er vores ufravigelige skæbne! Skal vi nu efter æoner af stadig menneskelig evolution endelig, uden strid og uden kamp, blot overgive hvad naturen og guderne selv har skabt, og som her og nu i vores tid er blevet lagt os i vores hænder, for med vores hæder forsvare og ærefuldt for enhver pris bevare?

Skal vi nu endelig, uden et ordentligt slag, uden selv det mindste sammenstød, fejt vige for de invaderende horder af importerede folkeudbyttere?

Skal vi nu, når klokken ringer ind den sidste time for vores race, endelig bøje nakken og tavst acceptere fjendens afgørende slag, eller skulle vi rejse os op, i rækker, som en fælles, vældig formation, i samlet, forenet bersærk, og tage vores forfædres sværd og skjold fra og kastede folkemordsregimet og deres skyggemarionetter over en nordisk ækvivalent af den tarpeiske klippe? Nej, mine folkekammerater, lad nok være nok! Lad os her i vores sidste nordiske skæbnetime møde fjenden sammen, som det sømmer sig for os, vores ærefulde historie, vores høje kultur og vores unikke race!

Op til kamp mine brødre og søstre for vort folks eksistens!

/Caesar

Læs også:
Til kamp mod folkemordet – del 1