The Guardian: Rusland vinder den økonomiske krig

GEOPOLITIK: Flere og flere mennesker i Vesten ser ud til at indrømme, at sanktioner mod Rusland har været en fiasko, og at Vesten er ved at tabe den økonomiske krig. Sidst i rækken er The Guradians finansredaktør, der beskriver virkningerne af sanktionerne som “perverse” og mener, at Vesten før eller siden må gå på kompromis med Rusland.

Da Rusland invaderede Ukraine i slutningen af ​​februar, gik et fælles USA, EU og Storbritannien ud og erklærede, at sanktioner ville tvinge Rusland til at falde og tvinge præsident Vladimir Putin til at trække sine tropper tilbage.

Utallige sanktionspakker rettet mod Rusland og våbenforsendelser til Ukraine har senere slået fejl i at få den russiske økonomi til at bryde sammen, og i stedet for at falde i “frit fald”, er den russiske rubel nu stærkere end nogensinde.

Den indflydelsesrige britiske avis The Guardian er den seneste i rækken, der indrømmer, at den økonomiske krig mod Rusland er en stor fiasko, og at Putin ikke vil trække nogen tropper tilbage fra Ukraine.

Det er avisens økonomiredaktør Larry Elliot, der i en leder skriver, at den økonomiske krig »går meget dårligt« for Vesten, og at virkningerne af sanktionerne er »perverterede«:

Der er ingen tegn på, at Rusland trækker sig ud af Ukraine, og det er næppe overraskende, da sanktionerne har haft en perverteret effekt af at drive omkostningerne ved Ruslands gas- og olieeksport op og dermed øge landets handelsbalance enormt og dermed finansiere krigsindsatsen. I de første fire måneder af 2022 kunne Putin prale af et betalingsbalanceoverskud på 96 milliarder dollars – mere end tre gange det samme tal i samme periode i 2021.

Elliot oplyser videre, at den seneste olieembargo, som EU lancerede tidligere på ugen, har presset oliepriserne yderligere op, hvilket har gavnet Ruslands økonomi samtidig med, at skyhøje brændstofpriser er blevet endnu højere for forbrugere i Vesten.

»Rusland har ingen problemer med at finde alternative markeder for energi, med en stigning i eksporten af ​​olie og gas til Kina i april på mere end 50 procent i forhold til sidste år« skriver Elliot.

Rusland har undgået en økonomisk krise – ikke Europa
Sanktionerne er ikke gået ubemærket hen i Rusland, men takket være forberedelser er det ifølge Elliot lykkedes for landet at undgå en økonomisk krise. Dette kan sammenlignes med situationen i Europa, hvor man ikke har forberedt sig og dermed kun gradvist og langsomt kan tilpasse sig et liv uden russisk energi.

Mange mener, at Rusland takket være sanktionerne ikke vil kunne få fat i visse reservedele til teknologien, men Elliot skriver, at der er masser af lande i verden, der er villige til at omgå vestlige sanktioner og forsyne Rusland med den teknologi, de brug for.

Ifølge Elliot vil prisen på krig nu være væsentligt højere for Vesten, end den er for Rusland:

Ruslands invasion af Ukraine har forstærket et i forvejen stærkt pres på priserne. Storbritanniens årlige inflationsrate er nu på 9 procent – det højeste tal i 40 år – brændstofpriserne har nået rekordhøje niveauer, og loftet for energiomkostninger forventes at stige med 700 – 800 pund [8.500 – 9.700 kroner] til oktober.

Vestlige økonomier står nu over for en periode med langsom eller negativ vækst og stigende inflation. Elliot mener, at situationen kan sammenlignes med stagflation i 70’erne, hvor både inflationen og arbejdsløsheden steg.

Den tredje verden står over for hungersnødkatastrofer
Mens Vesten står over for massive stigninger i energi- og fødevarepriser kombineret med inflation og massearbejdsløshed, kan man ifølge Elliot i den tredje verden snarere forvente hungersnød og humanitære katastrofer:

I enhver multilateral organisation – IMF, Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen og FN – vokser frygten for en humanitær katastrofe. Situationen er enkel: Hvis udviklingslandene ikke er energieksportører, vil de møde et tredobbelt økonomisk dødsstød, hvor brændstof- og fødevarekriser fremkalder finansielle kriser. Stillet over for valget om at brødføde deres befolkning eller betale deres internationale kreditorer, vil regeringer vælge førstnævnte.

Siden krigens begyndelse har Sri Lanka allerede undladt at betale sin statsgæld, men ifølge Elliot er det kun begyndelsen. Han mener, at verden ikke har været så tæt på en fuldskala gældskrise siden begyndelsen af ​​1990’erne.

Vesten skal indgå en aftale med Rusland
Det faktum, at USA nu begynder at sende avancerede våbensystemer til et Ukraine, der ikke er kommet tættere på at vinde krigen, er ifølge Elliot et reelt bevis på, hvor ineffektive de økonomiske sanktioner har været.

»Putin vil ikke overgive sig uvilkårligt,« skrev han. »Og risikoen for, at den økonomiske krig rammer, er indlysende: Faldende levestandard i udviklede lande, samt hungersnød, fødevareoptøjer og en gældskrise i den tredje verden.«

Elliot mener, at de “grusomheder” begået af russiske tropper gør kompromiser med Kreml “svære at sluge”. Men ifølge redaktøren tyder den økonomiske virkelighed på, at Vesten før eller siden bliver nødt til at indgå en aftale med Rusland.