Studie: Den politiske polarisering i USA er ude af kontrol

USA: I et studie publiceret af Carnegie-fonden fastslås det, at den politiske polarisering i USA har nået et niveau aldrig før set i moderne tider.

Illustrationsbillede: Shutterstock, NTB scanpix (CC BY-NC-SA).

Det nyligt publicerede studie»Reducing Pernicious Polarization: A Comparative Historical Analysis of Depolarization« fastslår, at politisk polarisering i USA nåede rekordhøjder i 2020. Studiet undersøger, hvordan politisk polarisering og depolarisering udarter sig inden for forskellige politiske systemer. Mere specifikt fokuserer den på »skadelig polarisering«, der defineres som en tilstand, hvor samfundet er opdelt i to indbyrdes antagonistiske politiske lejre i en sådan grad, at det har en destabiliserende effekt på landet som helhed. Undersøgelsen er blandt de største af sin art og dækker 178 lande og perioden 1900 til 2020.

Datasættet består af en skala fra 0 til 4, hvor 0 angiver fuldstændig mangel på polarisering, mens 4 angiver den højest mulige grad af polarisering. En score på mellem 3 og 4 er defineret som skadelig polarisering i undersøgelsen.

Skærmdump: Coppedge, Gerring, Knutsen, Lindberg, and Teorell et al., »V-Dem Dataset Versjon 11.1«.

Som vi kan se på billedet ovenfor, følger USA et ret stabilt mønster med skiftevis polarisering og depolarisering det meste af perioden. Polariseringen tiltager i tiden op til Anden Verdenskrig og kollapser, efterhånden som USA går ind i krigen og har en klar ydre fjende. I begyndelsen af ​​1960’erne steg polariseringen kraftigt som reaktion på borgerrettighedsbevægelsen og aftog derefter under Nixon-administrationen. Derefter følger en vis stabilitet under Ronald Reagan efterfulgt af en langsom eskalering under Bush sr. og Bill Clinton, før den eksploderer i kølvandet på 9/11 og fortsætter med at stige til den dag i dag.

Undersøgelsen gør meget ud af at påpege, at USA’s igangværende polariseringsepisode er en undtagelse blandt »liberale demokratier«. Dette er baseret på den fejlagtige definition, i hvert fald efter min mening, af undersøgelsens forfattere af USA som et demokrati i en eller anden funktionel forstand, snarere end hvad undersøgelsen selv definerer som et »elektoralt autokrati«.

Kommentar til undersøgelsen

Funktionelt set er USA et jødisk oligarki med en slags janitsjarklasse produceret gennem indoktrinering fra medierne og landets gymnasier og universiteter, der håndhæver systemets autoritet over befolkningen, men mest af alt undertrykkelsen af ​​det svindende hvide flertal. Polariseringen er et resultat af dette oligarkis »del og hersk«-strategi ved at opdele hvide i de syntetiske identiteter »liberale« og »konservative« for at bevare den absolutte magt, og selvom det har fungeret godt for dem i årtier, begynder konsekvenserne af den totale politiske marginalisering af hvide amerikanere nu at gøre sig gældende.

Mens denne marginalisering har taget en række former, har de mere ekstreme aspekter taget form af en fuldstændig uvilje blandt amerikanske (jødiske) eliter til at lukke grænsen på trods af folkelig pres, sort kriminalitet ude af kontrol, en eksplosion af anti-hvidhed og LGBT-propaganda fra medierne og den akademiske verden og udhulingen af ​​amerikansk industri og den efterfølgende udslettelse af den amerikanske middelklasse.

Alt dette kulminerede i det berygtede år 2016, og mens Donald Trump siden har vist sig at være en svindler og forræder af den laveste slags, var bølgen af ​​hvidt raseri, han red på til Det Hvide Hus, meget reel. Hvad denne undersøgelse gør krystalklart er, at den amerikanske jødiske elite lavede en kritisk strategisk bommert ved ikke at bruge Trump som et værktøj til at berolige hvide amerikanere. Ved at give ham lov til at gennemføre en række symbolske, men stort set politisk irrelevante reformer, såsom den berømte mur mod Mexico, er det ikke umuligt, at de kunne have haft held med at forsinke, potentielt fuldstændigt afværge, en hvid opvågning.

I stedet lod den jødiske elite sig styre af frygt og paranoia, da de indså, at de hvide masser ikke var helt så kuede, som de trode i deres paladser i Los Angeles og New York. Systemet reagerede ved at gøre Trump impotent, udløste en bølge af terror i form af BLM-optøjerne i 2020 og til sidst masseanholdelserne i kølvandet på den 6. januar, en handling der sikrede, at Joe Biden, manden, der skulle bringe system tilbage i balance, skulle blive en af ​​de mest hadede skikkelser i moderne amerikansk historie.

Dette bringer os til det nuværende øjeblik i amerikansk politik. For blot et par uger siden afholdt det nystiftede National Justice Party en demonstration i Fargo, North Dakota. Demonstrationen blev gennemført som reaktion på et forsøg fra en lokal domstol på at få Arthur Kollie, en afrikansk indvandrer, der myrdede den 14-årige hvide pige Daisy »Jupiter« Paulsen ved at stikke hende mere end 20 gange, erklæret sindssyg. Det ville ikke være første gang, en sort morder slipper for straf ved at blive erklæret sindssyg af en aktivistisk, anti-hvid domstol i USA, men det er første gang, en sådan uretfærdighed er blevet mødt med organiseret hvid modstand.

Liberalismen er en af ​​de mest formidable ideologier der findes, primært pga. dens fleksibilitet. Dens formløshed gør det muligt at antage næsten enhver form afhængigt af omstændighederne. Det, der er så fascinerende ved den tid, vi lever i, er, at det bliver mere og mere klart, at liberalismen er ved at miste denne kvalitet og fremstår stadig mere rigid og uvillig til at reagere på nutidens udfordringer med andet end stadig eskalerende totalitarisme. Det faktum, at den har skubbet hvide til det absolutte bristepunkt og ikke ser ud til at kunne stoppe, selv når det ville være i dens egen interesse for at bevare magten, spiller også ind.

Der har nok aldrig været et tidspunkt i efterkrigstiden, hvor systemet har været så sårbart og den herskende elite så inkompetent. Men når vi står over for hårde tider, er der dog mange grunde til at være optimistisk.

/Russleman

Kilder:
Carnegie Endowment for International Peace