Store bededag afskaffet af regeringen og Radikale Venstre

ARBEJDERRETTIGHEDER: Store bededag blev afskaffet tirsdag d. 28 februar af Radikale Venstre og regeringen, som er bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne. Efter længere national debat er det ekstremt upopulære forslag nu blevet vedtaget.

Store bededag er en helligdag som danske arbejdere har nydt godt af siden 1686, men fra 2024 bliver den afskaffet, og dermed har danske arbejdere en fridag mindre om året. Det blev besluttet af regeringen samt Radikale Venstre der retfærdiggøre ændringen ved, at ville bruge de ekstra skattekroner fra det øgede arbejdsudbud på at »skaffe økonomisk finansiering af vores forsvar«, som et led i dansk oprustning som følge af krigen i Ukraine. Danmark har desuden både givet store monetære beløb til Ukraine, samt foræret udstyr, ammunition og våben, heriblandt »hele det danske artilleri«.

Forslaget har været på den politiske dagsorden siden regeringen præsenterede deres regeringsgrundlag d. 15 december, og har siden da ført til utallige klummer i landets aviser, store demonstrationer med tusindvis af deltagere og lange debatter i Folketinget mellem partierne. Folkestemningen var klar – Bevar store bededag. Dette er også meget tydeligt i en meningsmåling som Epinion har lavet for DR, der viser, at 70 pct. af danskerne ønsker at bevare store bededag, mens kun 19 pct. ønsker at afskaffe den. Men regeringen stod fast på deres forslag alligevel.

Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Dansk Folkeparti ønskede at sende forslaget til en folkeafstemning, hvilket kræver 60 ud af 179 stemmer i folketinget, og Danmarksdemokraterne var positiv over for en folkeafstemning, men disse partier udgør blot 40 mandater tilsammen. Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative støttede hverken forslaget om at afskaffe store bededag eller en folkeafstemning herom, og dermed blev store bededag afskaffet.

Fagbevægelsen har under hele forløbet udtrykt deres store utilfredshed mod forslaget, og har blandt andet organiseret demonstrationer på Christiansborg slotsplads, samt propagandakampanger for at bevare store bededag.

Lizette Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, udtalte hendes utilfredshed til TV2, da det stod klart, at de havde tabt kampen i denne omgang.

»Det er rigtig ærgerligt, at vi har en regering, som ikke lytter efter de mere end 477.000, som har skrevet under på, at det her er en rigtig, rigtig dårlig idé. Jeg tror, at de desværre har lukket ørerne for gode argumenter og dokumentation om, at det er den forkerte vej at gå.«

Her referere hun til, at 477.000 har givet deres underskrift til FH, hvor de udtrykker, at de ønsker at bevare store bededag.

Udover den politiske utilfredshed i befolkningen og blandt Fagbevægelsen, så sår økonomer også tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet opnår deres ønskede mål om et øget arbejdsudbud. Ifølge regeringens egne tal vil arbejdsudbuddet stige med 8500 fuldtidspersoner og ifølge Finansministeriets egne hemmeligholdte beregninger 6500 fuldtidspersoner, men ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard, som er formand for De Økonomiske Råd, vil effekten kun være midlertidig.

»Det, at man fjerner en helligdag, påvirker hverken det ene eller det andet. Så det er meget svært fagøkonomisk at se, hvordan et sådant initiativ kan have en varig effekt«.

En tendens som ses i hele Europa
Det er ikke kun i Danmark, hvor arbejdernes rettigheder og befolkningens vilje bliver undermineret for at den globalistiske, zionistiske elite, som styrer hele vesten kan opnå deres ønskede udenrigspolitiske mål. I Storbritannien er strejkeretten under pres, og premierminister Rishi Sunak er gået så langt som at foreslå, at strejkeretten helt fjernes. I Norge har deres finansminister Trygve Slagsvold Vedum givet udtryk for, at alle planlagte, store byggeprojekter i bedste fald skal udskydes, så de kan udruste deres militærstyrke mod Rusland.

LÆS OGSÅ:
Valget er slut og stemmerne talt op, så hvad sker der nu?