Stadig flere amerikanere forlader storbyen til fordel for landsbyen

RURALISERING: Coronavirus, økonomisk tryghed og raceoptøjer får stadig flere amerikanere til at flytte til tyndt befolkede områder.

En kombination af coronavirussituationen, økonomisk usikkerhed og de nylige raceoptøjer gør, at man nu noterer, at flere og flere amerikanere flytter væk fra de store byer for at bosætte sig i mere tyndt befolkede områder.

Tendensen er blevet styrket af den digitale teknologiske udvikling og ændrede holdninger, der gør det lettere end nogensinde at arbejde hjemmefra. Små byer og landsbyer ser nu folk fra alle indkomstgrupper og aldre flytte ind i rekordstort antal.

Ifølge libertarianeren Kristin Tate er der områder i tæt befolkede byer som New York City, der tidligt i corona-pandemien begyndte at opleve en markant reduktion i befolkningen.

Efterspørgsel efter boliger i fire amter nord for New York er steget kraftigt. Ulster County har nu næsten dobbelt så mange boligkontrakter som for fire år siden.

Samtidig er boligmarkedet i New York faldet med næsten 30 procent i marts og april i år.

Det anslås, at en kvart million New York’ere permanent vil flytte nordpå. Yderligere to millioner vil muligvis forlade staten New York helt, skriver Kristin Tate for The Hill.

Mere end 40 procent af byboerne i USA har søgt på internettet efter boliger i landdistrikterne. Der bor nu mere end dobbelt så mange mennesker i det, der kaldes landdistrikterne.

Vermont gennemgår nu en slags “renæssance”, ifølge en ejendomsmægler på stedet som siger, at folk “køber ejendomme, før de endda har set dem i det virkelige liv”.

De unge flytter hjem til slægtninge
Nogle af de største ændringer er mindre tydelige, skriver Tate: I marts og april flyttede over to millioner unge mennesker tilbage til deres forældre eller bedsteforældre. Hvis byens tiltrækningskraft falder yderligere på grund af epidemiske risici, faldende økonomi og et fremtidig arbejdsmarked med øget distancearbejde, vil flytningen – og flugten – til landdistrikterne fortsætte længe efter, at corona-vaccinen når markedet i efteråret, mener Tate.

Den kraftige stigning i kriminalitet blandt racefremmede, som tillades at stige, når de alt for dyre og korrupte politistyrker tvinges til at skære ned på deres store budgetter og reducere deres aktiviteter, er også en vigtig faktor for at hvide mennesker nu skal til at vælge et sundere livsmiljøklima. Faktisk betyder den aktuelle situation, at urbaniseringstrenden i de sidste 50 år er begyndt at gå i den anden retning.

I stedet for at de tidligere affolkede områder overlades til fuldstændigt at dø, gennemgår de nu en livreddende proces af byfolk, der har fået nok af vanstyre og sociale problemer i byerne. Det betyder, at store storbyområder i stedet kan være dem, der “bløder” beboere, siger Kristin Tate

Kristin Tate skriver, at det er alt for tidligt at fremsætte forudsigelser om de politiske konsekvenser af disse demografiske tendenser, men at de kan have betydning for USA.

Ulemperne kan være intensiveret styring af landdistrikterne i form af øgede skatter, strengere restriktioner for hverdagens liv, med mere; hvilket i dag forhindrer mange ansvarlige mennesker i de store byer i at leve fuldt menneskeværdige liv.

Det positive er en forventet naturlig tilstrømning af økonomisk aktivitet, der kan inspirere til mere vitalitet i mange nedlagte eller døende tidligere industribyer. Problemerne kan blive tydelige, hvis de nyligt flyttede beboere kommer til at betragte deres nye levesteder som deres rigtige hjem, eller bare som områder, der er behagelige at flygte til og for nemheds skyld skal omformes til at ligne de byområder, de er flygtet fra.

Men med en ikke alt for chokerende tilstrømning af byboere, og en kraftig reduktion af det generelle økonomiske spillerum i kølvandet på flere lag af kriser, kan landdistrikterne muligvis udvikle sig til bedre samfund end de er nu, både i de store byer og på tidligere uddøde steder i landdistrikter.

Den Nordiske Modstandsbevægelses vej

Udviklingen i USA giver en mulighed for at komme tættere på, hvad Den Nordiske Modstandsbevægelse også agter at opnå. I følge Modstandsbevægelsens politiske program er et naturligt liv også udgangspunktet for kulturlandskabet. Storbyerne skal i fremtiden ikke være ghettoer fyldt med racefremmede, der gør livet uudholdeligt for alle, eller endda fyldes med så mange nordboere som muligt.

I stedet skal storbyerne i Norden primært være hjemsted for den politiske, økonomiske og militære elite, samt handel og industri. Da store byer ikke er et sundt livsmiljø for mennesker generelt, bør landdistrikterne i stedet gøres mere levende ved hjælp af vort folk.

I lyset af de kriser, som Norden har lidt på grund af globalismen, selv i den aktuelle corona-krisesituation, med den om “vores” naive politikere dyrt købte erfaring, at de ikke har nogle beredskabslag, er Den Nordiske Modstandsbevægelses indsats for at gøre hele Norden befolket af vort folk den mest naturlige og bæredygtige udvikling i Norden.

Derfor vil Den Nordiske Modstandsbevægelse arbejde for at sikre, at nordboere lever på en sådan måde, at vi har fri adgang til naturen under ansvar, med mulighed for vores egen dyrkning og dermed en vis selvforsyning i tilfælde af en samfundskrise.

Med godt lederskab fra ligesindede organisationer i USA skulle det også være muligt at etablere gode livsmiljøer for føderationens retmæssige forvaltere.