Simon Lindbergs nytårstale 2022

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Nordfront bringer her Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Simon Lindbergs traditionelle nytårstale i lyd- og tekstform.

Folkekammerater og organisationskammerater, det er med ære, at jeg også i år kommer til at optage jeres tid under selve nytårsaften. Jeg vil gøre mit bedste for at gøre det det værd.

Jeg vil starte med at takke Pär Sjögren og Pär Öberg. På grund af et mindre uheld kunne min mangeårige tradition med at tale til nationen nytårsaften ikke lade sig gøre i år, men på grund af disse to kammeraters vilje til at ofre sig, lykkedes det os alligevel at løse det. Så mange tak til jer kammerater!

Ellers ved jeg ikke, om det bare er mig, eller om det er en generel følelse, men for mig føles det i hvert fald, som om jeg knap havde tid til at blinke – og 2022 var forbi. Det er gået så stærkt, at man næsten ikke har nået at vænne sig til at sige, at det er 2022 og nu bliver det pludselig 2023 i stedet for.

Det kan selvfølgelig bare være mig, der også bliver lidt ældre, for det har været et meget begivenhedsrigt år – i kampen blandt andet, fordi det var et valgår, og som følge heraf blev der ført hektiske valgkampe i fire forskellige kommuner, og ellers måske tydeligst på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine, men også på grund af den aktuelle el-krise.

Det er selvfølgelig også interessant, hvordan nyhederne for tredje år i træk har været domineret af verdensbegivenheder, der har ført til en vis splittelse af den nationale bevægelse – først gennem Covid-19 og derefter gennem Ukraine-krigen i år.

Den reelle modstand, dvs. vi, der er aktive i Den Nordiske Modstandsbevægelse, står dog samlet, da vi er nationalsocialister og er derfor på det rene med, at de evige spørgsmål, altså ting, der vedrører race, jøder og folkefællesskab, altid vil komme før andre, bestemt vigtige spørgsmål, men i sammenhængen stadig tilfældigheder, såsom globale vaccinationskampagner og væbnede geopolitiske konflikter.

Uanset om du var bange for Covid eller vaccinen, eller var et sted midt imellem. Uanset om du sympatiserer stærkt med Rusland eller Ukraine, eller står et sted midt imellem. Uanset hvilke spørgsmål der er på bordet lige nu, er din plads hos os og ingen andre, hvis du samtidig mener, at vores races overlevelse er det vigtigste ideologiske spørgsmål, at zionisternes rolle, når det kommer til truslen mod vores race ikke må negligeres, og at kun et samfund præget af folkefællesskab er ønskværdigt.

Og vi stræber og har virkelig gjort det gennem hele 2022. Fra det sydligste Danmark til det nordligste Norge, fra det vestlige Island til det østlige Finland, og selvfølgelig i hele Sverige, er forskellige former for aktivisme blevet udført ved over tusind forskellige lejligheder. Præcis hvor mange, hvor og hvornår, må jeg bede om at komme tilbage til i min traditionelle skriftlige årsrapport på Motståndsrörelsen.se, når alt er blevet talt og samlet engang efter nytår, men jeg tænkte i hvert fald at lave en summering og nævne en del af det for Dem, allerede nu under denne tale.

Vi kan så fortsætte præcist med Covid 19 og krigen i Ukraine som et par virkelig vellykkede aktioner i 2022, der faktisk trods alt berører begge disse begivenheder.

I begyndelsen af året deltog en delegation fra Modstandsbevægelsen i en kæmpe demonstration mod vaccinepas i det centrale Stockholm. Blandt 10.000 deltagere indtog vi vores plads med flyers, grøn røg og velplacerede bannere – meget synlige midt i mængden for at forsøge at forbinde med os de dele af folket, der forstår, at nogle af de igangværende problemer som påvirker vores folk og vores frihed ikke kan løses uden faktisk at tage tyren ved hornene – bekæmp systemet og kræve en nordisk revolution uden at vise nåde!

Vores tilstedeværelse blev utroligt værdsat af mange, og vi fik også den mest massive mediebevågenhed af alle deltagende grupper. Heldigvis lykkedes det faktisk sammen med de andre tilstedeværende det fælles demonstrationsformål, da systemets Covid-undertrykkelse og kravene til vaccinepas sluttede kort efter demonstrationen. Det skete naturligvis ikke udelukkende på grund af demonstrationen, men at den største politiske demonstration gennem hele det 21. århundrede, og hvor en nationalsocialistisk delegation var i centrum for det hele, påvirkede etablissementet – det synes jeg er lige så givende.

Det var måske ikke så stort og overdådigt, da vi protesterede mod NATO i Stadsgårdskajen i Stockholm, men vores budskab om, at den krigshæmmende organisation ikke var velkommen i Sverige, var alligevel klar og nåede mange.

Valgkampen i 2022 er logisk at gå videre med. Det er nok bekendt for de fleste af jer, der hører dette, men vi stillede op til kommunalvalget for Ludvika, Munkedal, Vetlanda og Örkelljunga. Især i Ludvika og Vetlanda var der en intensiv propagandakampagne med flere offentlige aktioner, end overhovedet tænkeligt, men vi blev selvfølgelig også set og hørt en del i både andre kommuner, samt nogle andre steder rundt i landet med vores slogan: Den Nordiske Modstandsbevægelse – et revolutionært valg.

Valgkampen blev allerede startet ved, at vi 1. maj hyldede den hvide arbejder, da der blev holdt torvemøder 8 forskellige steder i Norden og i alt 14 forskellige talere bragte vores sunde budskab til folket. For at komme tilbage til den stemning, der herskede, tænkte jeg, at jeg ville læse et stykke fra min tale for dagen, som faktisk blev holdt flere af stederne af forskellige personer:

Kampen for bedre arbejdsforhold er altså ikke lige så aktuel nu som dengang, men faktisk at hædre og hylde arbejderen er, tror jeg, endnu vigtigere i dag, end det var for 100 år siden. De hvide arbejdere er dem, der byggede dette land. Denne kendsgerning var almindeligt kendt i fortiden, men ignoreres i dag i enhver tænkelig sammenhæng. De hvide arbejdere får sjældent nogen anerkendelse overhovedet og aldrig den anerkendelse, de faktisk fortjener.

Det var faktisk hvide arbejdere, der byggede vores byer og landsbyer, som fældede skoven og plantede nye igen, som forsvarede vores folk og land mod fjenden. Det var hvide arbejdere, der avlede generation efter generation af nye hvide arbejdere, mødre, krigere og opdagelsesrejsende. Uden de hvide arbejdere i nordisk historie – uden vores forfædre og deres strabadser – ville hverken vi eller dette land overhovedet eksistere i dag!

Valgkampen fortsatte hurtigt med endnu et forudanmeldt torvemøde og en fuldstændig dominans af byfestivalen Örkelljungadagarna og en lige så vellykket deltagelse dagen efter på Markaryds marked. Og sådan fortsatte det indtil valgdagen den 11. september. Selv om titusindvis af flyers, valgmapper og valgplakater blev omdelt og sat op i månederne før valgdagen, var der stadig pladsmøder og andre offentlige aktioner, der kom til at udgøre broderparten selv under den fortsatte valgkamp – foruden valgtelte ved valgstederne også på Sergels Torg og uden for Riksdagshuset i hjertet af Stockholm.

Et opmærksomt torvmøde uden forbindelse med valget blev også afholdt i Skellefteå, efter at en ti-årig pige blev brutalt voldtaget og tævet af en afrikaner. Aktivister besatte pladsen, og Daniel Byström holdt en kraftfuld tale, hvor han opfordrede folket til at rette deres vrede mod de virkelig ansvarlige – nemlig folkeforræderne, der sikrede, at denne afrikanske voldtægtsmand endda kunne være på svensk jord.

Det skal også nævnes om temaet torvemøde, at vores smålandske aktivister holdt torvemøder i fire forskellige kommuner på én og samme dag, hvilket er rekord for en og samme rede i organisationens historie. De smålandske aktivister holdt udover dette og den valgbevægelse, der blev ført der, også et torvemøde i Vetlanda under årsdagen for terrorhandlingen, der blev udført der sidste år, da en afghansk mand løb amok med en kniv og stak folk tilfældigt omkring ham. En symbolsk hængning af denne gerningsmand ved hjælp af en dukke fandt også sted i byen.

Et vellykket torvmøde, der fik god mediebevågenhed, var også i Stockholm den 30. november, da vi hyldede det karolinernes dødsmarch med en tale af mig ved Karl XII’s statue. Talen, der blev holdt fra en båd i Jönköpings havn, skal tydeligvis også nævnes fra 2022’s handlinger.

Så vil jeg, selvom der ikke blev holdt nogen tale, også fremhæve vores deltagelse i folkehavet under indvielsen af Gävlebukken, hvor de mange timers aktivisme førte til årets mest vanvittige medieløgne, hvor vi blev fuldstændig uforskammet beskrevet som en terrororganisation med ordene:

Det er let at glemme, for Gävle er en lille by og gedeindvielsen er en hyggelig folkefest, men lige præcis denne form for sammenkomst er desværre også en gylden mulighed for en, der gerne vil udføre et terrorangreb.

Det betyder, at Den Nordiske Modstandsbevægelses tilstedeværelse ved et arrangement som gedeindvielsen skal tages meget alvorligt af politiet.

Vi har også gennemført flere meget vellykkede såkaldte lyndemonstrationer i løbet af året. Den mest omtalte var naturligvis den i Oslo, som også viste sig at være en af årets mest succesfulde kampagner. Ud af ingenting dukkede uniformerede nationalsocialister op og marcherede ned ad den centrale Karl Johann-gade – en symbolsk vigtig begivenhed med nationalsocialister på Oslos paradegade – noget der ikke var sket før, siden tyskerne gik der i 40’erne. Der blev derefter holdt taler uden for Riksdagsbygningen foran et stort publikum, der stoppede op for at lytte.

I Danmark gennemførte vi en meget vellykket lyndemonstration i landets næststørste by, Århus, og i Sverige dominerede vi det udenlandsk besatte Lysekil. Under flash-demonstrationen i Lysekil tog vi i Den Nordiske Modstandsbevægelse også officielt fat på den tidligere politisk ubundne Stolt Vit Ungdom-kampagne, hvor titusindvis af klistermærker og plakater blev sat op mindst 60 forskellige steder i Sverige.

Når det kommer til demonstrationer, vil jeg også gerne nævne vores officielle delegationer ved Lukov-marchen i Bulgariens hovedstad Sofia og sammen med forbudte modstandsfolk i Helsinki under Finlands uafhængighedsdag.

Vi har ikke kun demonstreret for vores egen sag i år, men også moddemonstreret effektivt. Mod venstrefløjen i Munkedal, da de holdt demonstration mod os, men hvor vi som moddemonstranter stjal hele showet. Mod kommunisterne under den internationale kvindedag i Stockholm, da en håndfuld aktivister modigt stod op mod hundredvis af røde. Mod den tidligere kortvarige premierminister Magdalena Andersson, da hun stegte hvalflæsk til beboerne i Botkyrka. På vej mod nedlæggelse af naturområdet Ryssbergen i Nacka. Osv. Når offentlige fjender viser deres grimme tryner, må de forvente at blive gengældt af os!

Mod det grimme ansigt kan man også sige, at det var i Stockholm, at Antifa blev jaget væk, da de satte antiracistisk propaganda op inden et AfS-torvmøde. AFA var faktisk også så venlige ved denne lejlighed at give ikke kun al deres propaganda væk til vores aktivister, men også en pung med donationer til kampen, så tak for det!

Fortsætter vi så med AfS, hører de nok også til et af de emner, der skal siges et ord eller to om i denne opsamling. Vi sendte dem en officiel anmodning om debat tidligt i valgkampen. Tanken var, at der kunne være en debat, der kunne skabe interesse for og gavne os begge, men også hvor vi som hovedrepræsentanter for den radikale nationale bevægelse i Sverige mente, at vi havde et ansvar for at finde ud af, om AfS udgør et alternativ for nationalister eller ej, ved én gang for alle at afklare, hvor de står i en række afgørende spørgsmål, hvor de har været uklare. AfS takkede dog nej til vores debat på en særdeles snobbet og yderst ubehagelig måde og viste dermed – desværre, men tydeligt – at de ikke repræsenterer et alternativ for nationalt indstillede svenskere. Nej, hvis man virkelig bekymrer sig om folket og nationen, hedder det eneste rimelige alternativ for Sverige og Norden, der er værd at støtte; Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Midt i valgkampen arrangerede vi også traditionen tro Nordendagene med den herlige konkurrence Årets Nordmand i centrum. Årets nordmand, indtil konkurrencerne afgøres næste gang, hedder Nicklas Norling, en mangeårig aktivist, der i øvrigt også var hovedpersonen i nok den fedeste valgfilm, som noget parti udgav i 2022.

I slutfasen af valget afholdt jeg også en foredragsturné med uanmeldte foredrag om den igangværende befolkningsudskiftning, hvortil vi inviterede offentligheden i Ludvika, Munkedal og Vetlanda. Et tidligere ret uprøvet koncept, som jeg håber, vi får mulighed for at fortsætte med i 2023, da vi både nåede ud til og rekrutterede nye mennesker gennem dette initiativ.

Som forventet var der dog ingen mandater til os ved valget, men det var selvfølgelig en meget vellykket valgkamp under alle omstændigheder på mange andre måder. Den Nordiske Modstandsbevægelse blev tydeligt set og hørt – hvilket også var hovedformålet med vores deltagelse.

Interessant nok og i hvert fald lidt om emnet, selvom vi ikke kom ind i kommunalbestyrelsen, blev Den Nordiske Modstandsbevægelses første politiske forslag nogensinde taget i brug i løbet af året i Ludvika, siden Pär Öberg havde mandat der. Det betyder, at alle kommunalbestyrelsesmøder i Ludvika nu sendes direkte, så det bliver i hvert fald noget sværere for de korrupte politikere at pille ved beslutningerne.

Der er selvfølgelig sket en masse andre ting i løbet af året, som ikke har noget med offentlig aktivisme eller valget at gøre. Som eksempel fik vi set den nærmest ubrugelige dokumentarserie Omgivet af fjender på Viaplay, hvor jeg blandt andet blev interviewet, men blev skåret ned og vinklet så meget, at det næsten ikke gav os noget positivt og hvert ord fra nogen af vores repræsentanter blev imødegået med masser af folkefjendtligt propaganda.
Som en del af dette kom en af vores tidligere repræsentanter også ud som en forræder og løj for sig selv om vores organisation.

Løgne blev også spredt af den amerikansk-baserede lobbygruppe Counter Extremism Project, hvor jeg for andet år i træk blev kåret som en af verdens tyve farligste mennesker sammen med blandt andre lederne af ISIS og Al-Qaeda.

Apropos løgne, så figurerede vi som altid i retten i 2022, og der måske med den mest interessante dom mod os, i det den tidligere ansvarlige udgiver af Motståndsrörelsen.se blev dømt for teksten »Holocaust er fup« projekteret med en laser på en synagoge i Malmø. Aktivister FRA ORGANISATIONEN blev også dømt efter at have slået Antifa-sympatisører tilbage i Örkelljunga, og et medlem blev dømt for at have reddet en kameramand fra en skør batikheks i Vetlanda. Den ældste person, der nogensinde er tiltalt i Falu byret, blev dog frikendt. Det 94-årige æresmedlem Vera Oredsson.

Så har vi selvfølgelig brugt meget tid i skov og land også, og det der virkelig er imponerende og værd at nævne her er, at vi blandt andet besteg både de højeste bjerge i Norden og Storbritannien – Tyrrune-fanen har vajet i vinden oven på både Galdhöpiggen og Ben Nevis.

Jeg sagde i starten, at året 2022 er gået rigtig stærkt, men det må jeg nok tage tilbage, for jo mere jeg taler, jo tydeligere bliver det at; For fanden, helt ærligt, vi har også haft travlt med meget i år!

I år, som i øvrigt var Den Nordiske Modstandsbevægelses 25-års jubilæum siden stiftelsen – noget der naturligvis blev fejret med pomp og pragt under en fest i starten af året, fyldt med både nostalgi og tro på fremtiden.

Jeg har heller ikke nævnt for eksempel, hvordan Forum för levande historia blev trollet af vores aktivister, vores deltagelse i Patriotic Alternatives-konferencen i Manchester, da der under Stockholm Pride blev sat en massiv mængde bannere op rundt omkring i hovedstaden med budskabet »Ingen pædofile på vores gader«, alle de krydstogter, vi deltog i rundt om i landet med Västerås-sommertræffet som kronen på værket, vores værdsatte folkedanssaften, hædringen af Gösta Hallberg Cuula og andre, der faldt for Finlands frihed, men også af Daniel Wretström og Tommie Lindh, da Öberg vidnede i Breivik -processen eller min foredragsturné om Horst Wessel og kampen i 30’erne.

Jeg kunne blive ved sådan et stykke tid endnu, hvis jeg vil have alt det, der skete i løbet af året, med, men jeg tror, at du måske også har andre ting til dig i dag end at lytte til mig, og at du også nu har forstået pointen; 2022 har igen været et meget aktivt år, hvor vi har konsolideret vores position som den sande forsvars- og modstandsbevægelse for det nordiske folk!

Så måske skal vi også kigge lidt fremad og ikke kun bagud. Hvad sker der fra i morgen, når det er 2023 og et nyt år fyldt med nye udfordringer og muligheder?!

Der kommer nogle interne ændringer i organisationen, som jeg ikke har lyst til at afsløre mere om lige nu udover at sige, at de med garanti vil gøre os stærkere.

At vi styrkes yderligere er også nødvendigt for, at vi kan modstå systemets undertrykkelse. Fra i morgen træder en forfatningsændring i kraft, som stort set blev skubbet igennem uden mediebevågenhed, og denne begrænsning af vores foreningsfrihed betyder, at organisationer, der støtter terrorisme, kan blive forbudt.

Naturligvis beskæftiger Den Nordiske Modstandsbevægelse sig ikke i noget som helst i nærheden af terrorisme, men da medier såvel som virksomheder og myndigheder er totalt infiltreret af folkefjendtlige kræfter, ville det ikke overraske mig det mindste, hvis de forsøger at forbyde os med denne grund og denne nye lov. 2023 bliver derfor måske året, hvor kærligheden til sit eget folk klassificeres som terror af et stadig mere desperat system, der krampeagtigt forsøger at holde fast i sit magtmonopol og sin dagsorden om at erstatte vores folk.

Selvom vi ikke er terrorister, er de med rette bange for os. Som vi har været meget tydelige omkring, vil vi ikke opnå nogen massiv succes med Modstandsbevægelsen, så længe befolkningen i de nordiske lande har stor økonomisk og materiel velstand. Nej, i stedet skal det først blive meget værre, før det kan blive meget bedre.

Men, hvad sker der, hvis svenske børnefamilier ikke længere har råd til at betale deres skyhøje elregninger, eller hvis deres strøm på trods af betaling bliver slukket i lange perioder på grund af såkaldt overbelastning i elnettet?

Hvad sker der, når de stadigt voksende bander af racefremmede på grund af el-kaosset benytter lejligheden til at stjæle, plyndre og ødelægge endnu mere end normalt?

Hvad sker der, hvis krigen også når os, fordi forrædere i Riksdagen er tvunget til at trække os ind i NATOs krigspagt?

Hvad sker der, hvis den store finanskrise bliver en kendsgerning, med konkurser og massearbejdsløshed til følge?

Jeg siger ikke nødvendigvis, at noget af dette vil ske i 2023, men jeg siger, at der er tydeligt mørke skyer i horisonten. Mørke skyer, der, hvis vi er stærke nok, og selv du, der lytter til dette, gør alt, hvad du kan for at støtte os, kunne være varslerne om en ny og bedre daggry!

Jeg afslutter derfor min nytårstale 2022 med at sige:

Hil stormen og længe leve sejren!

Godt nytår til jer kammerater.