Simon Lindbergs nytårstale

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Traditionen tro kommer her nytårstalen fra Simon Lindberg, Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, hvilken opsummerer og reflekterer over det forgangne år 2020.

Listen to “Simon Lindbergs nyårstal 2020” on Spreaker.

Godaften til alle der lytter! Vi er nu på den sidste dag af det første år af tyverne. Det er nu den 31. december i 2020, og det er blevet tid for mig at afslutte året på den sædvanlige måde med et par ord til jer. I en vis grad vil I genkende denne nytårstale fra tidligere år, da også 2020 har været et år fuld af radikal national kamp, ​​men på mange andre måder har meget af 2020 også været anderledes.

At 2020 har været et anderledes år, tror jeg faktisk, at hele det nordiske folk kan skrive under på, uanset hvilke politiske holdninger man har. Udbruddet af Covid-19, etablissementets enorme hype om virussen og systemets mange bebudede restriktioner har naturligvis heller ikke efterladt Den Nordiske Modstandsbevægelse uberørt. Tværtimod har vi gennem alt dette også haft et meget udfordrende kampår.

Det klareste eksempel er, at vores fine tradition for at hylde den nordiske arbejder med en storslået demonstration den 1. maj i år, måtte afbrydes, da vi blev tvunget til at annullere den planlagte og annoncerede demonstration i Uppsala. Eller vi blev i det mindste tvunget til at udskyde den på ubestemt tid, for selvfølgelig skal vi eje gaderne i Uppsala når tiden kommer. Vær sikker på det.

Alt omkring Corona har også ført til en markant reduktion i offentlig aktivisme, da vi bevidst har valgt at tone dette ned i løbet af året på grund af det mindre antal mennesker, der bevæger sig i gaderne og på torvene. Dette har ført til reduceret medieopmærksomhed, da forsiderne i stedet blev fyldt med Corona-relaterede nyheder. Faktisk har vi også haft nogle vanskeligheder med at rekruttere nye medlemmer, sandsynligvis i en kombination af alt det tidligere nævnte, og at folket fulgte restriktionerne og derfor undgik nye kontakter. Samlet set kan det siges, at alt omkring Corona ser ud til at have passiveret folket yderligere. Gjort dem mere systemvenlige. I det mindste midlertidigt, og tilsyneladende, fordi det under overfladen sandsynligvis bobler endnu mere voldsomt end før.

Selvom det er fantastisk sjovt at kunne rapportere om hidtil usete succeser og aktivitetsrekorder efter årets udgang, og dette ikke vil være tilfældet i år, skal det stadig siges, at Den Nordiske Modstandsbevægelse aldrig har handlet med kortsynethed i tankerne. Vores mål har aldrig på nogen kapitalistisk måde været evig vækst hvert år – men i stedet har vores mål siden dets grundlæggelsen i 1997 været at sejre i sidste ende og at opbygge den nødvendige bevægelse som behøves, for at lykkes med det.

Kampens væren eller ej handler derfor naturligvis ikke kun om året 2020, og i det lange løb er jeg faktisk stadig 100% overbevist om, hvad jeg skrev i min artikel i marts; Virkningerne af Corona vil vare ved, og disse nye værre tider vil være til gavn for os. Hvis tiderne bliver virkelig svære, vil det virkelig gavne os.

Inden for en femårsperiode kan jeg stort set garantere dig, at Den Nordiske Modstandsbevægelse vil komme til at stå stærkere end nogensinde før. Hvor stærke, er op til omstændighederne, og hvor godt vi kan drage nytte af dem, men stærkere end nu – absolut. Her og nu i dag handler det dog om at fokusere på, hvad vi kan, det vil sige på optimering, så vi er klar til denne forventede vækst og på at ride den storm ud, som hersker her og nu.

Så var ingen stordemonstration, mindre offentlig aktivisme, lidt færre rekrutter og ingen ny aktivitetsrekord. Med disse sorte piller leveret kan jeg stadig med glæde meddele, at vi selvfølgelig langt fra har været inaktive i 2020, og at der faktisk er utroligt mange gode ting at tale om, når året gennemgås. Selv i år har vi været langt den mest aktive nationale organisation i Norden med de fleste aktiviteter dagligt i alle dele af vores smukke Norden. Tusinder af aktioner er blevet gennemført, og i gennemsnit er der gennemført 1,5 offentlige aktioner om ugen alene i Sverige. På trods af lukkede grænser og karantæne lykkedes det os også at deltage i både Berlin og Sofia, for at støtte vores kammerater i Der Dritte Weg og den nu forbudte organisation BNS.

Jeg sagde, at 1. maj-demonstrationen måtte udsættes. Under 1. maj tilpassede vi os i stedet til den aktuelle situation og udsendte vores taler digitalt samtidig med, at de blev plakatkommunikeret i mange byer i hele Norden. Den mest værdige handling til ære for dagen fandt imidlertid sted i hovedstaden, hvor aktivister klædt ud som bygningsarbejdere i fuldt dagslys klatrede op og satte et banner op hos de arbejdsforagtende fagforeningsfolk på LO-højborgen.

Faktisk er en del rekorder også blevet slået. I løbet af året holdt vi torvemøder med taler i flere byer end nogensinde før. Blandt disse kan nævnes mødet i Härnösand til minde om den faldne nationalist Tommie Lindh, blitzdemonstrationen i Örebro under temaet White Lives Matter, og mødet i Kungälv til ære for den myrdede Anna-Lena Lerne. Under sidstnævnte blev der også gennemført en spontan demonstration gennem Kungälv-ghettoen.

Vi har fejret Yom Kippur med pompt og pragt og sørget for at Norden over gøre opmærksom på det jødiske spørgsmål med brug af plakater og flyveblade, men også ved flere offentlige aktioner, hvor aktionerne uden for synagogerne i Oslo og Norrköping virkelig skiller sig ud.

Ud over disse ting har vi gennemført en masse andre konfronterende aktioner såsom udhængning af den folkefjendtlige Strand-familie i Vellinge, dokumentrende og konfrontationer under en Black Lives Matter-aktion i Umeå, en affaldsindsamlingsaktion i Norrtälje, ophængning af en dukke, der forstillede en racefremmed kvindemorder i det centrale Uddevalla, afspærringer af pædofile historietimer i Nyköping, boykotsaktioner mod SAS i både Norge og Sverige og offentlig aktion uden for biblioteket i Sjöbo, da onlinehad-anmelderen, desuden dyrplageren Tomas Åberg, ville holde et foredrag.

For første gang nogensinde har vi arrangeret tre meget vellykkede interne nationale samlinger i løbet af et og samme år – i stedet for to som før. Vi har arrangeret de lidt hårdere Kampdagene eksklusivt for vores aktivister, de informative Organisationsdage for alle medlemmer og Nordendagene, hvor familierne var i centrum med hoppeborg og børnediskotek.

Desuden har vi selvfølgelig udnyttet Corona på de måder vi kan, gennem specialfremstillede flyveblade og plakater, torvemøder uden for Riksdagen, og måske frem for alt gennem det nye tiltag Corona-bunkeren, hvor vi i et par intense uger virkelig fik testet os selv, når det kommer til vores radiokapacitet, da vi afholdt daglige fuldt spækkede programmer. En vellykket test, der garanteret kommer til at give udbytte i en anden form i fremtiden.

Faktisk har vi også haft flere hårde vildmarksaktiviteter end nogensinde før i det samme år, hvor den fem-dages vandretur i Sarek står som kronjuvelen i værket.

I løbet af året blev der også taget store skridt fremad med skrivebordsnazismen. Greenpilled har udgivet den bedste version af Adolf Hitlers “Mein Kampf” på svensk, der nogensinde har set dagens lys, og en anden kulturgerning er blevet gjort ved at trykke Anton Holzners “Bemästra Livet”.

Det meget værdsatte podcast Aristogenesis er blevet lanceret, og Leadership Perspective har virkelig taget fart. Og selvom Modstandsbevægelsen selvfølgelig ikke har noget at gøre med det, vil jeg også nævne lanceringen af ​​de meget interessante projekter Avmaskerat.com og HMF-medaljen.

Året sluttede på toppen med flere vellykkede aktioner, der blev udført i folkefællesskabets tegn gennem uddeling af mad og tøj til udsatte nordboere. Her roses vores danske afdeling for den meget velgennemførte aktion i Århus.

I Danmark har vi også brudt igennem Corona-tågen og faktisk fået stor opmærksomhed i medierne. Ikke kun forbundet med dommen mod Jacob Vullum Andersen, men også gennem to ret objektive dokumentarprogrammer fra Danmarks Radio DR P1.

I Norge og Island er der en uformindsket kamp med flere gode handlinger, og selv i Finland har mange nu ulovlige tyrruner prydet gaderne og pladserne. Dette sammen med den gode kontakt, vi fortsat har med ikke-ulovlige nationale organisationer i landet, betyder, at jeg med sikkerhed kan sige, at kampen for et frit nationalsocialistisk Norden også fortsætter der.

Internationalt har vi blandt andet tiltrukket opmærksomhed gennem et interview på tv-kanalen Al Jazera og gennem en russisk informationsfilm, der blev viral på VK.com.

Sammenfattende kan det således siges, at vi også i år har nået ud og påvirket mange mennesker i en positiv retning og sikret, at kampen for vort folk går jævnt fremad.

Som en af ​​mange kvitteringer på organisationens fremskridt de seneste år, har vi i 2020 også brugt utroligt mange dage i retten med blandede resultater. Både Pär Öberg og jeg selv, og mange andre, er blevet dømt i henhold til undertrykningsloven “hetz mod folkegruppe”. Kammeraterne i Rede 3 blev idømt fængsel for at have slået tilbage mod den ekstreme venstrefløj i Lund, og på grund af dette fik vi også årets bedste film produceret. I Danmark blev som sagt redechefen Jacob Vullum dømt med ikke-eksisterende bevis for hærværk, i Norge blev chefen Tommy Olsen frikendt for “hetz mod folkegruppe”. I Finland blev organisationens uretmæssige forbud fastslået af højesteret. Det største og vigtigste af alt er dog, at vi blev frikendt i appelretten i de såkaldte Göteborg-retssager, hvor systemet på en beskidt måde, forsøgte at forbyde os fra at deltage i alle former for aktivisme offentligt.

Andre undertrykkelser mod os har været synlige i løbet af året ved, at SÄPO er i fuld gang med at sende rapporter om bekymring til de sociale myndigheder mod aktivister, der har børn, og at Det Svenske Akademi har anlagt sag mod Nordfront i et forsøg på at forhindre os i at citere gamle nordiske litterære legender.

En kæmper, der virkelig er værd at hylde, når det kommer til undertrykkelse, er Freddy Nerman, der fik sit nye hus brændt ned til jorden og startede derefter en indsamling for at få støtte fra sine kammerater, og for dette blev hans private bankkonto lukket ned af den vederstyggelige Sparbank Syd.

Imidlertid er Nerman stadig stabil og loyal, over SEK 100.000 kunne trods alt indsamles, og selvfølgelig blev der udført en masse aktivisme for at henlede Sparbank Syds kunders opmærksomhed på deres handlinger.

Hvis alle modstandsmænd og modstandskvinder omfavner Nermans urokkelige loyalitet og fanatiske holdning til kampen, er der ingen tvivl om, at vores fjender aldrig vil være i stand til at stoppe os, og at vi dermed vil sejre!

Som I meget tydeligt kan høre, har det trods alt været alt andet end et stille år, Corona kan have ændret, hvordan vi arbejder, men det har IKKE passiveret Modstandsbevægelsen, og så har jeg stadig gemt nogle store ting i løbet af året, der virkelig er afgørende for fremtiden og det kommende års succes. Et par af dem kan jeg ikke tale om endnu, men ting, der allerede er annonceret, er dels den utroligt vigtige lancering af organisationens eget websted Motstandsrörelsen.se og dels udskiftning af chefer i flere reder i Sverige.

Med hensyn til Motstandsrörelsen.se er dette en reel milepæl, der til dels gør det lettere end nogensinde før at få information om organisationens aktiviteter og ideologi, men også, at Nordfront har været i stand til at blive frigjort og udvidet endnu mere for yderligere at blive raffineret på vej til målet, at blive Nordens førende alternative medieplatform. Begge disse sider vil garanteret blive udviklet og bliver endnu bedre i 2021.

Når det kommer til nye redechefer, handler det også om at finpudse organisationens kampkraft og konstant stræbe efter den rigtige mand på den rette plads. Med Byström, Sigvardsson, Thunlind, Maiala og Gerdås udnævnt er jeg overbevist om, at sammen med de øvrige redechefer, og de gamle redechefer med nye ansvarsstillinger inden for organisationen, på lang sigt vil bringe organisationen til nye højder. Hvad disse herrer egentligt går og pusler med, må vi også se frem til i 2021.

Ellers fortsætter Corona-hysteriet i det kommende år. Undertrykkelserne vil næppe aftage. Endnu mere sikkert end disse to ting er dog, at Den Nordiske Modstandsbevægelse vil fortsætte med at kæmpe i regnen såvel som under solskin i løbet af alle 365 dage af det kommende år. Vi nationalsocialister forstår, at livet er en kamp, ​​og i stedet for at trække os fra dette faktum, hilser vi det velkommen. Vi hylder naturen og livet gennem fortsat kamp for vores retfærdige sag.

Tak til alle, der bør takkes for kampagneåret 2020. Tak for jeres loyalitet, for jeres indsats og for jeres ofre. Vi fortsætter med oprullede ærmer også i 2021 i det hårde, men også fantastisk sjove arbejde, som den nationalsocialistiske frihedskamp udgør!

Og I, der lytter til dette og spekulerer over, hvilke nytårsløfter I skal give. Måske planlægger I at holde op med at ryge eller begynde at træne. Hvis I ikke allerede er involveret i kampen, bør I i stedet love jeres børn og børnebørn i år, at I vil gøre alt, hvad I kan, for at knuse globalismen. Hvis I så også vælger at gøre det sammen med os i Den Nordiske Modstandsbevægelse, vil de andre selvforbedringsløfter komme med i købet. Bliv nordiske overmennesker sammen med os!

I, der allerede er tilsluttet, garanteres at vokse og blive bedre mennesker i 2021 med det ene løfte om, at jeres ære fortsat hedder troskab, og at I således vil forbliver pligtopfyldende under tyrrune-fanen. Det allerbedste fælles nytårsløfte for os alle, og som derfor også bliver mit nytårsløfte, gentager jeg igen; Jeg lover at gøre alt, hvad der er i min magt, i 2021, for at knuse globalismen!

Ellers vil jeg afslutte dette nytårstale ved at ære en falden kæmper, som netop har levet sit liv baseret på dette løfte. Selvfølgelig taler jeg om Axel Eriksson. Lad ham findes ved jeres bord, når I fejrer ind det nye kampår i aften.

Med det sagt, vil jeg takke jer for jeres opmærksomhed. Corona eller ej – leve livet og leve kampen.

Jeg ønsker et rigtig godt nytår til alle i den nuværende og kommende skare af kæmpende folkekammerater! Godt nytår og Hil jer!