Serbien og Kosovo er igen i rampelyset – USA’s og EU’s synspunkter

BALKAN: Den nu eskalerende konflikt begyndte med boykotten af et lokalvalg, som stik imod boykotternes ønske resulterede i, at alle distriktets borgmesterposter blev besat af etniske albanere.

Serbien-Kosovo
Grafik: Nordfront

EU og USA anklagede lørdag Kosovo for drastisk at have forværret forholdet til nabolandet Serbien. Det sker, efter at Pristina har brugt magt for at sikre sig adgang til kommunale bygninger i det nordlige Balkanland nær den serbiske grænse. I byen Zvecan brugte Kosovos politi fredag tåregas til at sprede en gruppe etniske serbere, som forsøgte at forhindre en nyvalgt albansk borgmester i at komme ind i sin kontorbygning. Volden udløste en øjeblikkelig modreaktion fra Serbien, hvis præsident Aleksandr Vučić satte sin hær i fuldt kampberedskab og beordrede en række militære enheder til at rykke tættere på Kosovos grænse.

Spændingerne mellem de to lande er til dels en varig arv fra den brutale Balkankrig i slutningen af 1990‘erne, som brød ud efter Kosovos forsøg på at løsrive sig fra Serbien. Kosovo erklærede sig efterfølgende uafhængig af Serbien i 2008, men mange serbere i den nordlige del af landet betragter stadig Beograd som deres hovedstad, hvilket komplicerer forholdet mellem naboerne.

USA og EU holder foredrag om emnet

I en pressemeddelelse sagde den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken:

USA fordømmer på det kraftigste Kosovos regerings handlinger for at få adgang til kommunale bygninger i den nordlige del af Kosovo med magt, handlinger, som den tog i modstrid med råd fra USA og Kosovos europæiske partnere. Disse handlinger har kraftigt og unødvendigt optrappet spændingerne og undermineret vores bestræbelser på at normalisere forholdet mellem Kosovo og Serbien, og de vil få konsekvenser for vores bilaterale forhold til Kosovo. Vi opfordrer premierminister Albin Kurti til at ændre kurs og alle parter til at afstå fra yderligere handlinger, der vil optrappe spændingerne og fremme konflikter.

USA udsendte også en fælles erklæring med Frankrig, Italien, Tyskland og Storbritannien, hvor de fordømte Kosovos myndigheders handlinger. Erklæringen udtrykte også bekymring over Serbiens beslutning om at »øge beredskabsniveauet for sine væbnede styrker på grænsen til Kosovo« og opfordrede alle parter til at udvise »maksimal tilbageholdenhed« og til at »undgå opflammende retorik.«

Resultatet af lokalvalget udløste konflikten

Konflikten i sin nuværende form udspringer af et lokalvalg den 23. april. 50.000 serbere fra fire nordlige distrikter i Kosovo nægtede at stemme og hævdede, at deres krav om selvstændighed var blevet fuldstændig ignoreret. Som følge af boykotten var valgdeltagelsen rekordlav med 3,47 procent, og stik imod boykotternes ønsker blev alle borgmesterposter i de fire kommuner besat af repræsentanter for etnisk albanske partier.

Men det ofte betændte forhold mellem de to lande har haft forskellige årsager og manifestationer i årene siden Kosovos uafhængighedserklæring i 2008. Sidste efterår involverede det bøder til folk med serbiske id–kort og serbiske nummerplader på deres biler.

Rusland giver Kosovo, USA og EU skylden for de eskalerende spændinger og den begyndende vold på Balkan.

– Vi fordømmer på det kraftigste Pristinas provokerende handlinger, som har bragt situationen tæt på den varme fase og direkte truer sikkerheden i hele Balkan–regionen, sagde talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, i en pressemeddelelse lørdag og tilføjede:

– Ansvaret for dette ligger helt og holdent hos USA og EU.