Seks gymnasier må ikke optage elever næste skoleår

MULTIKULTUR: Gymnasierne har brug for en frisk start, for at man i storbyerne ikke får en socialt og etnisk skæv fordeling af elever, lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

Foto: Twitter

I juni besluttede et flertal af Folketingets partier, at de gymnasiale uddannelser fra skoleåret 2023/24 skal optage deres elever baseret på forældrenes indkomst.

Det skal sikre, at man i storbyerne ikke får en socialt skæv fordeling af elever. En fordeling, der af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) dengang blev betegnet som »pivskæv« – ikke bare socialt, men også etnisk.

– Det er den både socialt, men i den grad også etnisk, og det har givet store vanskeligheder, som har sat sig i det faglige niveau på de skæve gymnasier, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Gymnasierne
Der er tale om i alt ni uddannelsesudbud fordelt på seks forskellige gymnasier, der fra det kommende skoleår ikke kan byde nye elever velkommen.

• Herlev Gymnasium og HF, hf
• Herlev Gymnasium og HF, stx
• Hvidovre Gymnasium & HF, stx
• Høje-Taastrup Gymnasium, stx
• NEXT – Sydkysten Gymnasium, hhx
• NEXT – Sydkysten Gymnasium, stx
• Viby Gymnasium, stx
• AARHUS GYMNASIUM, Tilst, hf
• AARHUS GYMNASIUM, Tilst, stx

Beslutningen sker på baggrund af tre kriterier:

– Et fald i søgningen som 1. prioritet fra 2016-2020 på mindst 20 procent.

– En skæv elevsammensætning efter forældreindkomst, hvor grænsen sættes ved mindst 40 procent fra lavindkomstgruppen

– Har ikke haft en stigning i søgning fra 2019-2020 på mere end 50 procent.

I dag har man så valgt, at seks gymnasier ikke skal optage en eneste elev på deres første årgang fra næste skoleår.

Det skal ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ske for at give de berørte gymnasier og hf-uddannelser en mulighed for en frisk start, når de fra 2023 skal til at sammensætte deres elever efter indkomst.

– Der er rigtig mange elever, der ikke vil søge ind på de her skoler, vi taler om, fordi elevsammensætningen er meget skæv. Nu får de en mulighed for at vende udviklingen, siger hun.

Gymnasier er endt i en negativ spiral
Og den mulighed består helt konkret i, at man afsætter 140 millioner kroner, så de berørte gymnasier ikke skal skære i medarbejderstaben, mens de nu skal køre et år uden en førsteårgang på skolen.

Vi ikke vil undvære en eneste af de elever, vi har nu, men vil bare gerne have nogle flere, der hedder Camilla og Frederik. – Jan Vistisen, Rektor på Herlev Gymnasium

– Der sidder lærere og andre ansatte på de her skoler, der har kæmpet en brav kamp for at få rettet op på et meget skævt elevoptag, men de er kommet ind i en negativ spiral. Nu giver vi dem mulighed for at skabe et ekstraordinært lækkert studiemiljø for de årgange, der er tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvad med alle de elever, der skulle have gået der?

– De vil så blive spredt på andre institutioner. De ligger heldigvis alle sammen i storbyen, så det er altså ikke, fordi man skal ud at rejse rigtig langt for at komme i skole, siger undervisningsministeren.

Fordelingsaftalen
Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne besluttede inden sommerferien at regulere optaget på landets gymnasiale uddannelser.

Det gjorde man både for at forhindre en skæv etnisk og social fordeling i de store byer, men også for at hjælpe uddannelserne i de tyndt befolkede områder.

De giver to modeller for, hvordan optag på gymnasiale uddannelser skal foregå:

• I de største byer skal der kigges på forældrenes indkomst, og herefter skal optaget af elever tilpasses en model for, hvor mange fra hjem med høj, middel og lav indkomst hver uddannelse skal have.
• For uddannelserne uden for byerne skal der fremover kigges på transporttid til den gymnasiale uddannelse frem for afstand.
• Derudover får de største gymnasier et strammere loft over, hvor mange elever de kan optage, mens der indføres et minimum for antallet på de små gymnasier, så alle gymnasier får mindst tre klasser per årgang svarende til 84 elever.
• Muligheden for at komme på venteliste afskaffes – måske allerede fra næste år – så man ikke starte på et gymnasium, mens man står på venteliste til et andet.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Hun understreger samtidig, at skoler, der nu står til at skulle have flere elever, samtidig også får de penge, der normalt følger med en gymnasieelev i Danmark.

Rektor: »Elever bliver afskrækket, når de kommer på besøg«
Et af gymnasierne på listen er Herlev Gymnasium og HF. Her fortæller rektor Jan Vistisen, at antallet af elever med anden etnisk baggrund end dansk ligger på cirka halvtreds procent. Og det er noget, der bliver lagt mærke til, når gymnasiet har besøg af potentielt kommende elever.

– Hvis vi har elever fra omkringliggende folkeskoler i brobygning, så får vi at vide, at vi har nogle virkelig dygtige lærere, men flere er heller ikke blege for at sige, at de simpelthen synes, at der var for mange indvandrere, fortæller han.

Han er ikke i tvivl om, at det bliver mærkeligt pludseligt at stå uden 1. g’ere og 1. hf’ere, men er meget positiv over for den ændring i elevsammensætningen, som han håber, at initiativet i sidste ende vil føre til.

– Jeg er fortrøstningsfuld. Vi kan simpelthen ikke leve med, at det er nogle ganske få skoler, der skal løse integrationsopgaven, som vi i virkeligheden burde fordele på mange flere forskellige skoler, siger Jan Vistisen

Men er der ikke en risiko for, at man med sådan et stop i optagelsen får sendt et signal til elever med anden etnisk baggrund end dansk om, at de ikke er velkomne?

– Jeg har også talt med nogle af eleverne om, hvordan de har det med at være dem, de andre ikke vil lege med, og jeg må også bare fortælle dem, at vi ikke vil undvære en eneste af dem. Vi vil bare gerne have nogle flere, der hedder Camilla og Frederik, siger Jan Vistisen.

Gymnasieelever frygter for det sociale liv
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er man tilfreds med den aftale fordelingsaftale, der blev vedtaget i juni, men grebet med at forbyde en række gymnasier at optage elever kan man ikke stå indenfor.

– Vi er bange for at det vil have konsekvenser for det sociale liv på skolen. Der er jo for eksempel mange traditioner bundet i, at der kommer en ny 1. g-årgang, siger forkvinde Alma Tynell.

Det politiske indgreb i de seks gymnasiers optagelse skal i sidste ende føre til, at eleverne ikke er fordelt skævt på etnicitet og forældreindkomst. Dermed kan de slippe for titlen som »indvandregymnasium«.

Almy Tynell frygter dog, at det kan komme til at give den modsatte effekt.

– Gymnasierne kan blive stigmatiseret som dem, der skulle lukke for optag, fordi der var en for skæv fordeling. Så vi så hellere, at man brugte de her ressourcer på at lave et godt skolemiljø.

Pengene – og de frigjorte lærere, der nu ikke har så meget undervisning – giver da også mulighed for, at gymnasierne blandt andet kan lave en såkaldt to-lærerordning for at styrke læringsmiljøet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kilde:
DR