Walt Disney

DAGENS DATO: Walt Disney var ikke kun skaberen af ​​en række klassiske børne- og familiefilm. Han var også en modstander af den jødiske indflydelse over Hollywood, som han mente korrumperede amerikansk kultur.

Walt Disney blev født den 5. december 1901 i Burbank, Californien af ​​en mor af tysk afstamning og en far af irsk-Candense afstamning. Walt voksede op på en gård, men kom som 14-årig til at studere på forskellige kunstinstitutioner om aftenen. Han var tegneserietegner for skoleavisen og malede patriotiske motiver med fokus på Første Verdenskrig. Walt droppede også ud af gymnasiet i en alder af 16 for at blive medlem af hæren, men blev nægtet adgang, fordi han var mindreårig. I stedet meldte Walt sig som frivillig ambulancechauffør hos Røde Kors i Frankrig under Første Verdenskrig.

I 1920 begyndte Walt Disney at hellige sig at lave tegnefilm. Disse blev meget populære i Kansas, hvor han dengang boede. Walt og hans bror, Roy Disney, skrabede deres sidste ører sammen for at komme til Hollywood, hvor de to Disney-brødre i begyndelsen af ​​1920’erne dannede The Disney Bros. Cartoon Studio. I 1928 kom Disneys store gennembrud, da de udgav Mickey Mouse som Steamboat Willie som lydfilm. Filmen var en stor succes, og legenden Walt Disney begyndte at tage form.

I 1938 udgav Disney USA’s første animerede spillefilm, mesterværket Snehvide og de syv dværge. Disneys filmatiserede historier om blandt andet Snehvide og Tornerose er oprindeligt germanske folkeeventyr, som blev nedskrevet og fortolket af brødrene Grimm i det 19. århundrede. Da Snehvide og de syv dværge udkom, fik den også en stor modtagelse i Europa, især i Tyskland. På filmfestivalen i Venedig i 1938 var filmen tæt på at vinde prisen for bedste udenlandske film, men prisen gik i stedet til Leni Riefenstahls dokumentarfilm Olympia om sommer-OL i Berlin.

Walt Disneys film om Snehvide blev godt modtaget i det nationalsocialistiske Tyskland. Flere nationalsocialistiske forfattere berørte myten omkring Snehvide i en række skrifter. Mest kendt er Wulf Sörensen, der i sin bog Forfædrenes Stemme fortolker karakteren Snehvide som en mytologisk omskrivning af den nordiske race. Wulf Sörensens skrift udkom tre år før Disneys tegnefilm om Snehvide udkom.

Adolf Hitler siges selv at have haft en kopi af Snehvide og de syv dværge, som blev vist i den private biograf i Obersalzberg. Det siges også, at Hitler anså denne Disney-version af det germanske folkeeventyr for at være sin yndlingsfilm.

I 2008 blev tegninger af tre af dværgene i Snehvide og dværgene og Pinnochio fundet skjult i rammen af ​​en påstået Hitler-akvarel under en auktion. Alle undtagen Pinnochio var signeret »A.H«, men de fire billeder var malet i samme veludførte stil. Den norske museumsdirektør William Hakvaag, der har gjort fundet og siden har studeret emnet, er »hundrede procent sikker på, at der er tale om tegninger lavet af Hitler«.

Hitlers tegninger?

At Walt Disney var fascineret af Tyskland er en kendsgerning. Udover hans genfortælling af de germanske folkeeventyr er slottet Neuschwanstein – et af verdens mest berømte – også modellen for Torneroses slot. Der er også teorier om, at Walt Disney var en hemmelig beundrer af Hitler og nationalsocialismen. Selvom dette mere er baseret på spekulationer, var der i hvert fald kun én stor Hollywood-producer, der tog imod Leni Riefenstahl, da hun forsøgte at promovere den prisvindende film Olympia i USA – Walt Disney. Resten af ​​de store Hollywood-producere, som var jøder, mødte hende med boykot og foragt.

Slottet Neuschwanstein i Sydtyskland.

Kontakten mellem Disney og Riefenstahl blev brudt pga. Anden Verdenskrig. Under krigen iklædte Walt Disney sig rollen som en amerikansk patriot og blev en bitter fjende af jøderne med sine tegnede propagandafilm rettet mod det nationalsocialistiske Tyskland. Walt Disney, som var en stærk modstander af den allerede kolossale jødiske indflydelse over amerikansk kultur, undlod aldrig at indse, at en nationalsocialistisk sejr var en garanti for at reducere denne indflydelse i hele den vestlige verden.

Walt Disney førte dog en lang kamp mod den jødiske indflydelse over Hollywood. Privat og på sit kontor siges han ofte at have udtalt sig om Hollywood-jøder og nogle gange antaget en jødisk dialekt, når han efterlignede dem.

En del Disney-film indeholder også jødiske karikaturer. Den lystige rabbiner der dukker op på julemandens værksted blev allerede for 10 år siden censureret bort af nutidens Disney.

Til tider har Disney givet jøderne mindre flatterende træk. Fra den originale version af De Tre Små Grise (1933) var der en scene, hvor ulven forklædte sig som en jødisk kræmmer for at narre grisene. Den jødiske købmand, med en meget stor næse og jiddisch dialekt, forsøger at sælge børster med replikken »I’m the Fuller Brush man! I’m giving away free sample!«.

Men Disney begrænsede sig ikke til personlige kommentarer og små stik i hans film, men deltog også i kampen mod den kommunistiske (faktisk jødiske) infiltration af Hollywood. Disney vidnede mod flere Hollywood-figurer, da den amerikanske kongres begyndte en rigsretssag mod kommunistisk infiltration af den amerikanske filmindustri. Disney bidrog således til, at medlemmerne af »Hollywood Ten« blev dømt, og at Hollywood blev tvunget til at sortliste de mest åbenlyse infiltratorer.

William Pierce, der berørte emnet Walt Disney i 1995 i sin radiotale Disney and the Jews (med undertitlen: Eisner og hans lige skal stoppe med at skade vores børn), mener dog, at kulturkampen primært blev ført gennem Disneys film:

The real problem, of course, was that Walt Disney’s vision of the world, as reflected in the films he produced, was wholly different from that of the Jewish film producers around him. As long as Walt was making Mickey Mouse or Donald Duck cartoons, this problem could be overlooked. When he began animating feature-length fairy tales like Snow White and Cinderella, the Jews in Hollywood became increasingly nervous. The world of Snow White was an entirely White world, a European world. It stirred racial memories in White Americans, and the aim of the Jewish media bosses then as now was to make White Americans forget their roots. They wanted to begin promoting multiculturalism as soon as the Second World War was over, and Walt was in their way.

Walt Disney døde i 1966, og det var da Disney-selskabet for alvor begyndte at ændre sig. Jøder blev topledere i Disney, især Michael Eisner, der ledede Disney fra 1984 til 2003. Eisner stod blandt andet bag en genindspilning af Disney-klassikeren Junglebogen, men nu som fortaler for raceblanding. Multikulturalisme var også et budskab i filmen Pocahontas. Andre elementer, som Walt Disney aldrig havde accepteret, og som William Pierce tager fat på i sin radiotale, kom efter, at Walt Disney var gået bort og ikke længere kunne levere den modvægt, der helt mangler i dag.