Samlet er vi stærke!

NATIONAL KAMP: Den norsk gæsteskribent Alexander Almroth kommenterer her en tendens som er alt for almindelig blandt nationalistiske mænd.

Jeg vil indlede denne tekst med at gøre det klart, at jeg ikke er nogen ekspert på emnet, og jeg har heller ikke til hensigt at hævde, at jeg har en specielt lang erfaring i den nationale bevægelse. Der er sandsynligvis flere, der kunne beskrive følgende på en meget bedre måde.

Når det er sagt, føler jeg mig stadig nødt til at kommentere den sygdom, der har plaget nationale rækker i nyere tid; hovedsageligt har dette fænomen påvirket unge mænd i større byer.

Jeg taler om den forvrængede og splittende idé, at det ville være bedst for kampen fuldstændigt at kapitulere fra offentlig aktivisme og i stedet danne «vennebander», hvor det eneste formål er at tænke på egen selvforbedring.

Dette er i direkte konflikt med den nationalsocialistiske grundsøjle, nemlig folkefællesskab.

De store masser vil aldrig lytte til en kraft, hvis eneste formål er at udvikle sig selv som person gennem egoistisk tænkning. Folk vil heller ikke fravælge deres borgerlige liv, hvis de nationalistiske kræfter præsenterer et billede af total kapitulation og pacifisme.

Jeg vil ikke på nogen måde med denne artikel sige, at selvforbedring er borgerlig eller meningsløs. Men et aktivt medlemskab af Den Nordiske Modstandsbevægelse forhindrer ikke dette. Tværtimod har alle større potentiale for personlig udvikling i vores rækker end som autonom nationalsocialist.

For at sige det enkelt vil folkets overlevelse ikke sikres ved at spille «hård» på sociale medier, og vores race vil heller ikke blive reddet ved at dele «motiverende» citater på Instagram sammen med et øjebliksbillede fra træningscenteret.

At forlade sine kammerater af grunde som; «Folk i dag er for utrænede og feje», er fuldstændig i modstrid med den nationalsocialistiske tankegang. Det handler om kærlighed til sit folk, selv de mindre modige og veltrænede.

Så mener du, at det på grund af folks dårlige fysiske evner og mod på en eller anden måde retfærdiggør din personlige kapitulation i kampen? Har vi da ikke også fastslået, at det nærmere er dig selv, der mangler mod, moral og en pligtfølelse? På trods af din «overlegne voldskapital» var det dig, der flygtede fra striden først.

Ligesom resten af ​​masserne er du, der har denne tankegang, blevet hjernevasket og demotiveret af infiltratører og andre fjender. Denne idé er lige så destruktiv som den feministiske tankegang om kvinders falske selvrealisering.

Vælg i stedet den vanskelige vej, den vej der kan føre til din død. Men i stedet vil føre til evig ære for din personlige selvopofrelse i kamp. Vi er muligvis ikke der endnu, men sværere tider vil komme. Så hjælper det ikke, at du og nogle «venner» har trænet kampsport.

Den eneste chance, vores race har for at overleve, er en samlet front. Dette kræver stærk organisering, ikke løse netværk.

Engager dig i kampen! Søg medlemskab i Den Nordiske Modstandsbevægelse HER.