Der ewige Jude

DAGENS DATO 28. NOVEMBER: På denne dag i 1940 havde filmen »Der ewige Jude« premiere. Dokumentaren betragtes som en af ​​de mest antisemitiske film.

Da Anden Verdenskrig var brudt ud, blev der produceret flere film i Tyskland, som på forskellig vis angreb verdens jødiske befolkning. En af disse film var »Der ewige Jude« (Den evige jøde). »Der ewige Jude« havde premiere den 28. november 1940 og havde genren af en dokumentarfilm. Filmskaberen Fritz Hippler producerede filmen over et år med støtte fra Joseph Goebbels.

Jøder fra ghettoen i Polen.

To måneder tidligere samme år havde »Jud Süss« premiere, som også regnes for en af ​​de mest antisemitiske film. I modsætning til »Jud Süss«, som var en dramatisk film med en sublim antisemitisk orientering, var »Der ewige Jud«e mere konfronterende og direkte designet. Den illustrerer jødernes historie, religion og liv med forskellige repræsentationer. Du kan blandt andet se billeder af jøder i Polens ghettoer og høre Harry Giese som fortæller:

– Kampagnen i Polen gav os mulighed for at lære det jødiske folk at kende, siger Giese i begyndelsen af ​​filmen.

Jødisk liv er malet med mindre flatterende beskrivelser, såsom at jøderne vælger at bo i snavsede boliger. Billederne fra ghettoen viser jøderne prutter om prisen på torvet og siges at illustrere jødernes karakteristiske lune. Baggrunden for, at jøderne bor i ghettoen og i høj grad hengiver sig til handel og spekulation, forklares med, at det er jøderne selv, der har valgt dette. Der citeres jødiske religiøse bud om, hvordan jøderne skal behandle ikke-jøder. Filmen forklarer med forskellige eksempler, at konventioner, der gælder for ens egen jødiske gruppe, kan være det modsatte, når det kommer til forholdet til ikke-jøder.

En anden illustration af jøderne i filmen er animerede kort, der viser, hvordan jøderne har spredt sig gennem historien. Det forklares kort, at jøderne blev set ned på i forskellige lande, og hvilke sociale faktorer, der gjorde det muligt for jøderne at sprede sig. Blandt andet forklares det, at de moderne ideer om menneskers ligehed var medvirkende til, at jøderne kunne etablere sig endnu nemmere rundt om i verden.

Jødernes sociale påvirkning er skildret i filmen med eksempler på såkaldt degenereret kunst, film og musik. Der vises blandt andet uddrag fra forskellige film, som jøder siges at have produceret, blandt andet en film fra 1920’erne, der siges at portrættere en børnemorder fra et sympatisk perspektiv.

Der gives forskellige tal for, hvordan repræsentationen af ​​jøder i visse erhverv skal være særligt dominerende. Jøder, der anses for toneangivende på forskellige områder, er opregnet. Der lægges vægt på Rothchild-bankfamiliens historie. Polemik fremføres mod politiske modstandere og udenlandske politikere af jødisk oprindelse.

Mod slutningen af ​​filmen vises billeder af, hvordan dyr bliver dræbt ved kosher-slagtning, hvor seeren advares om stærke billeder. Bagefter præsenterer filmen en kontrast, hvor NSDAP’s politik for dyrebeskyttelse og forbud mod denne dyrehåndtering fremhæves.

Den 30. januar 1939 holdt Adolf Hitler en tale, som kan ses i filmen. Hitler, der angriber jøderne, siger blandt andet:

Jøderne skal vænne sig til tanken om at føre en respektabel, konstruktiv livsstil som andre folkeslag, for hvis ikke, vil de stå over for problemer, de aldrig kunne drømme om.

Dele af Hitlers tale blev klippet bort, hvilket sætter filmen ind i sin nuværende kontekst. En fraværende passage, hvor bolsjevismen blev nævnt i den oprindelige tale, kan ses på baggrund af Molotov-Ribbentrop-pagten, da filmen havde premiere. Netop dengang var det vigtigt ikke at ophidse Sovjetunionen.

Efter krigens afslutning blev Fritz Hippler idømt to års fængsel. Hippler har efterfølgende forsøgt at nedtone sin egen rolle i tilblivelsen af ​​filmen og i stedet understreget, at Joseph Goebbels var drivkraften bag filmen.

Se »Der ewige Jude« her.

Animerede kort i »Der ewige Jude«  der viser hvordan jøderne har spredt sig rundt om i verden.