Nürnberg-lovene

DAGENS DATO 15. SEPTEMBER: Ved de syvende partidage i Nürnberg præsenterede NSDAP en række nye love. Lovene om statsborgerskab og race blev stemt igennem af en enig Reichtag.

Udklip af avisen Völkischer Beobachter efter at loven var stemt igennem.

Efter den nationalsocialistiske valgsejr i 1933 erklærede verdens jøder krig mod Tyskland. Mægtige amerikanske jøder opfordrede til en verdensomspændende økonomisk boykot af Tyskland. I begyndelsen af ​​april 1933 var endnu en lov blevet stemt igennem i den tyske Reichtag. Loven forhindrede ikke-tyskere i at besidde regeringsstillinger. Kort tid senere blev denne lov udvidet til også at omfatte mere samfundsvigtige fagkategorier. På en ministerkonference i august 1935 blev de negative virkninger, jøderne havde på den tyske økonomi, diskuteret. Der måtte gøres noget!

Sammen med ledende zionister kom man frem til en hjælpepakke med tiltag for at forsøge at løse »jødespørgsmålet«. De lovforslag, der blev drøftet, var følgende: rigets statsborgerskabslov og blodbeskyttelsesloven. Ved partidagene i september 1935 afholdtes en ekstraordinær samling i Reichtag. Lovene blev vedtaget af en enig Reichtag.

Rigsflagloven
I loven blev det besluttet, at hagekorsflaget nu skulle være det eneste nationale flag.

Rigsborgerloven
I denne lov blev der etableret en skillelinje mellem dem, der var statsborgere, og dem, der var rigsborgere. Statsborgere var personer, der havde bopæl i Tyskland, var underlagt tysk lov og nød Det Tyske Riges beskyttende fællesskab. For at blive rigsborger i riget krævedes følgende:

1. At være af tysk blod eller nært beslægtet blod.
2. At være statsborger og
3. At bevise ved sin opførsel sin vilje til trofast at tjene det tyske folk og riget.

Efter lovens indførelse var de tyske jøder statsborgere i riget, men kunne på grund af ovenstående krav aldrig blive rigsborgere.

Loven til beskyttelse af tysk blod og tysk ære
Denne lov blev vedtaget for at beskytte det tyske folks genetiske arv. Ægteskab og seksuelle forhold mellem tyskere og jøder var forbudt. I loven blev jøderne kategoriseret i tre grupper: jøder, halv-jøder og kvart-jøder. Halvjøder fik lov til at gifte sig med hinanden og med jøder. For at halvjøder kunne indgå ægteskab med en tysk statsborger krævedes en særlig tilladelse fra myndighederne.
Kvartjøder blev anset for at have 75 % tysk eller nært beslægtet blod. For disse gjaldt de samme regler som for tysk blod. De måtte ikke gifte sig med jøder eller halvjøder. Kvartjøder måtte heller ikke gifte sig med hinanden, da de jødiske tendenser dermed kunne styrkes.

Den vigtigste af disse tre love var uden tvivl den sidste, blodbeskyttelsesloven. Det var med denne lov, at det tyske folk skulle beskyttes mod skadelig jødisk indflydelse i den tyske arv. Lovene var meget lig de talmudiske love som de religiøse medlemmer af det jødiske folk i årtusinder havde efterlevet.
Efter at lovene var blevet stemt igennem i Reichtag, sagde Hitler til medlemmerne af Reichtag: »I har nu vedtaget en lov, hvis fulde betydning først vil blive forstået efter mange århundreder«.

Kort til klassificering af de forskellige grader af jøder.

Lovteksten:
§ 1: Ægteskab mellem jøder og tyske rigsborgere eller nært beslægtede racer er forbudt. Ægteskaber, der alligevel er indgået, er ugyldige, selv om de er indgået i udlandet for at omgå denne lov.
1.2: Annullation kan kun iværksættes af Rigsadvokaten.

§ 2: Udenomægteskabelig samleje mellem jøder og tyske rigsborgere eller nært beslægtede racer er forbudt.

§ 3: Jøder må ikke ansætte kvindelige tyske rigsborgere under 45 år i deres husstand.

§ 4: Det er forbudt jøder at hejse rigs- eller nationaflaget eller at bruge de nationale farver offentligt. De kan derimod bruge de jødiske farver. Denne ret er beskyttet af staten.

§ 5: Personer, der overtræder forbuddet i §1, idømmes strafarbejde.
5.2: En mandlig person, der overtræder forbuddet i §2, idømmes strafarbejde.
5.3: Personer, der overtræder forbuddet i §3 eller §4, straffes med fængsel indtil 1 år og bøde eller en af ​​disse straffe.

§ 6: Indenrigsministeren udsteder i samråd med næstformand og justitsministeren de love og andre forfatninger, der er nødvendige for at gennemføre og fuldende denne lov.

§ 7: Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, undtagelsen er §3 der træder i kraft den 1. januar 1936.

Nürnberg, 15. september 1935 ved Rigspartidagene.
Leder og Rigskansler Adolf Hitler, indenrigsminister Frick, justitsminister Dr. Gürtner, næstformand R. Hess.