World Union of National Socialists

HISTORIE: Den 5. august 1962 blev den nationalsocialistiske paraplyorganisation World Union of National Socialists (WUNS) grundlagt.

Colin Jordan og George Lincoln Rockwell ved stiftelsen af WUNS. Til venstre for Colin Jordan står John Tyndall.

I begyndelsen af 1960’erne var der hovedsageligt to nationalsocialistiske organisationer med anselig størrelse og fremgang. Den ene var George Lincoln Rockwells American Nazi Party i USA. Rockwell havde bevidst valgt at lancere sit parti så højlydt og spektakulært som muligt, for på denne måde at gøre sig hørt og set af det almindelige folk i USA. Strategien virkede; Rockwells gruppe af hårdføre gadeaktivister fremprovokerede, med sine lige-på-og-hårdt og spektakulære gadeaktioner, modreaktioner i form af blodige slagsmål, som igen førte til stor opmærksomhed i medierne.

George Lincoln Rockwell.

Den anden organisation var Colin Jordans National Socialist Movement i England, som også var svært radikal. Den 1. juli holdt NMS sit første møde på Trafalgar Square, midt i London, som samlede 5.000 tilhørere. Mødet, som resulterede i at jødiske og kommunistiske mødesabotører startede optøjer, havde ifølge avisen The Guardian «muligvis de mest afskyelige taler på Trafalgar Square siden 1930’erne» og var ifølge Jordan selv «uden tvivl det største, og det med mest opmærksomhedsskabende, antijødiske møde i britisk historie».

Colin Jordan taler.

Efter en lang periode med tilbagegang var nationalsocialismen begyndt at få fremgang, specielt i USA og England. Colin Jordan og George Lincoln Rockwell kom frem til konklusionen, at den nationalsocialistiske kamp måtte spredes udenfor de to nationer.

I juli 1962 blev Rockwell smuglet ind i England, via Irland, for at deltage i en international konference med nationalsocialistiske ledere fra syv forskellige lande – USA, England, Vesttyskland, Østrig, Frankrig, Irland og Belgien – i Cotswolds, Gloucestershire. Der blev de enige om den såkaldte Cotswolds-traktat, som indeholdt syv grundlæggende principper, som alle deltagerne vedtog at følge. De stiftede derefter World Union of National Socialists, WUNS, som var tiltænkt at skulle samle alle nationalsocialistiske organisationer under én og samme paraply. Colin Jordan blev WUNS’ første leder, selv om Rockwell kort tid efter overtog lederrollen. Med på mødet var også den esoteriske Hitlerist Savitri Devi.

WUNS voksede raskt. Rockwell var WUNS’ leder og talsmand, mens Colin Jordan håndterede en stor del af organiseringen og indlemmelsen af nye grupper. I 1967 var der mellem 20 og 30 grupper under WUNS. Af disse ledede Bernhard Haarde en WUNS-afdeling på Island med over 300 medlemmer. Horst Eichmann, Adolf Eichmanns bror, ledede fra Argentina Argentine National Socialist Party og Franz Pfeiffer, tidligere oberst i Leibstandarte SS Adolf Hitler, tilsluttet fra Chile, organisationen Partido Nacionalsocialista Chileno.

I 1967 blev George Lincoln Rockwell myrdet og Colin Jordan blev ramt af en fængselsstraf og opsplitning af sin egen organisation, NSM. Lederskabet af WUNS havnede hos amerikaneren Matt Koehl, som udså sig den danske NS-leder Povl Riis-Knudsen som sin europæiske kontakt. En konflikt opstod mellem de som ville have en moderne videnskabelig nationalsocialisme, en linje som blev repræsenteret af blandt andet Povl Riis-Knudsen, og de som ville have en mere mystisk-religiøs udvikling. WUNS faldt til sidst sammen, til trods for Colin Jordans forsøg på at stoppe dette.

Herunder følger Cotswolds-traktaten fra 1962:

I. Vi mener at et ærligt menneske aldrig kan være lykkeligt i den blotte jagt på materiel vinding og velstand, uden noget mål, som han ser som større end ham selv, og som han er beredt til at ofre sin egen egoisme for. Dette mål blev tidligere givet af fundamentalistiske religioner, men videnskab og undergravning har svækket alle traditionelle religioner så meget, at mennesket, med en uberettiget, kortsigtet og indbildsk «magt over naturen», i praksis er blevet sin egen gud. Selv om han ikke vil erkende det, så er han åndelig fortabt. Vi mener, at det eneste realistiske mål som fortsat kan løfte mennesket ud af hans nuværende ulykkelige egoisme og ind i en strålende og selvopofrende idealisme, er hans kamp for hans race, kampen for folkets fælles gode.

II. Vi mener at samfundet kun kan fungere succesfuldt, og derfor lykkeligt, som én organisme; at alle drager nytte af hinanden, når hver del udfører sin funktion som den er bedst egnet til, for at skabe en forenet helhed som stræber etter et fælles mål, som derefter er i stand til at udkonkurrere hvilken som helst af de enkelte dele. Hvor helheden dermed øger kraften hos alle samarbejdende dele, og at delene derfor underordner en del af deres individuelle frihed til fordel for helheden; og at helheden taber og at alle delene lider, når en bestanddel mislykkes i at udføre sin funktion, eller tilraner sig, eller blander sig i andre deles funktioner. På samme måde som kræft fortærer al næring og vokser vildt, egoistisk og uproportioneret i forhold til sin opgave.

III. Vi mener at mennesket kun gør virkelige fremskridt når det ydmygt tilnærmer sig Naturen, og accepterer og anvender dens evige love, i stedet for arrogant at tage for givet, ignorere og erobre Naturen, sådan som marxistene gør det, med deres teorier om overlegenheden af miljøets indflydelse fremfor den racegenetiske arv, med deres specielle love, som fastslår biologisk lighed kun for mennesker, samt deres fornægtelse af den oprindelige og grundlæggende menneskelige institution; privat ejendom.

IV. Vi mener at kampen er et vitalt element i hele den evolutionære proces, og at det er selve essensen i selve livet; at det er den eneste metode hvormed vi har vundet og kan beholde herredømmet over andre livsformer på jorden; at vi derfor må ønske kampen velkommen som en måde at teste og forbedre os selv på, og at vi må foragte svæklinge som flygter fra kampen. Vi mener at naturen tildeler selve livet til de som kæmper for det og som vinder, ikke de som ønsker og beder for det som en «rettighed».

V. Vi mener at intet menneske har ret til de tjenester eller produkter som hans medmennesker har skabt hvis han ikke bidrager med mindst lige så meget af varer eller tjenester gennem egen produktion eller egen skabelse. Vi mener, at hvis et menneskes eneste bidrag til samfundet handler om det som kaldes «penge», så er det et bedrageri mod hans medmennesker, og der er ingen undskyldning for et menneske som er arbejdsdygtig, hvis han løber fra hans pligt at producere sin del.

VI. Vi mener at det er fordelagtigt for samfundet at sørge for at hvert ærligt menneske har friheden og muligheden til at opnå sit fuldstændige potentiale ved at bevare hans sundhed, beskytte ham fra uforudsete og ødelæggende katastrofer, at forsyne ham med en uddannelse som gør ham dygtig på de områder hvor han er begavet, og at beskytte ham mod politisk og økonomisk udnyttelse.

VII. Vi mener at Adolf Hitler var en gave fra den uransagelige skæbne til en verden på randen af en zionistisk-bolsjevikisk katastrofe, og at kun denne heroiske ildsjæl kan give os kraften og inspirationen til at rejse os, som de gamle kristne, fra forfølgelsen og hadets dyb, for at frembringe en genfødsel af strålende idealisme, realistisk fred, international orden og social retfærdighed for alle mennesker.

Disse syv principper udgør fundamentet i vår tro. Med dem skal vi forandre verden. De politiske programmer vi vedtager, baseret på disse principper, kan og vil forandres alt efter begivenheders gang og forandrede forhold, alt efter om vi finder bedre metoder. Men disse syv principper er grundlæggende, absolutte og udgør en tidløs sandhed. De vil ikke forandres. Vi binder os selv permanent og uden reservation til disse idealer, og kampen for at etablere dem som det eneste videnskabelige og realistiske fundamentet for det menneskelige samfund.