Israel forkaster FN’s migrationsaftale
UDLAND: Israel vil ikke underskrive FN’s globale migrationsaftale. Den jødiske stat må beskytte sine grænser, siger premierminister Benjamin Netanyahu.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu bekendtgjorde i tirsdags, at Israel ikke kommer til at skrive under på FN’s globale migrationsaftale, når den skal godkendes af FN’s medlemslande i Marrakech i Marokko næste måned.
I en udtalelse til pressen om afgørelsen sagde Netanyahu følgende:
-Jeg har instrueret udenrigsdepartementet om at bekendtgøre, at Israel ikke kommer til at deltage på Marrakech-mødet og ikke vil underskrive migrationspagten.
-Vi har en pligt til at beskytte vores grænser mod ulovlige infiltratorer. Det er hvad vi har gjort, og det er hvad vi vil fortsætte med at gøre.
Netanyahus udtalelse er i tråd med grundloven i Israel, som siger, at regeringen skal føre en migrationspolitik som beskytter grænserne mod ulovlige infiltratorer.
Den kontroversielle migrationsaftale, som blandt andet Danmark, Norge og Sverige har planer om at underskrive, vil gøre migration til en menneskeret og fratager medlemslandene alle muligheder for at beskytte egne grænser og egne borgere.
USA trak sig for nyligt fra aftaleforhandlingerne, da aftalen er «uforenelig med amerikansk indvandrings- og flygtningepolitik». Andre lande som Ungarn, Australien, Polen, Bulgarien, Tjekkiet og Østrig har også trukket sig fra aftalen på grund af bekymringer omkring national suverænitet.
Kilde:
Times of Israel
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.