Hvem er nationalsocialist?

KOMMENTAR: Der findes mennesker som kalder sig nationalsocialister, men som ikke er organiserede. Kan de ses som nationalsocialister, spørger Marcus Hansson?

Medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse samlet i Göteborg. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Jeg oplever den politiske skoling på vores skoler som fraværende. Sådan var det i min tid i folkeskolen og gymnasiet. Det, jeg mener med dette, er, at børn lærer om ideologier på en meget overfladisk måde. Der lægges større vægt på at hamre det »rette« værdigrundlag ind.

Da jeg blev ældre, købte jeg en bog om politisk idéhistorie, tilpasset til en hurtig gennemgang på gymnasiet og universitet. Beskrivelsen af ​​fascisme og nationalsocialisme imponerede virkelig ikke, det var af samme slags overfladisk skoling og smålige argumenter mod ideologierne og intet, der var rigtigt uddybende. Jeg oplevede dengang som nu en følelse af at ville tage disse professorer, der havde skrevet bogen i nakken, og sparke dem så langt væk fra universitetet som muligt.

Jeg er derfor fuldt ud klar over, at den almindelige nordbo og jeg er opdraget med skyklapper på om forskellige politiske ideologiers historie og også hvordan demokratiet som styreform fungerer. Da vores fjender bevidst fordrejer, hvad nationalsocialismen og fascismen står for, har vi på mange måder måttet finde nationalsocialismen selv blandt dem, der repræsenterer den. Disse repræsentanter har læst og studeret repræsentanter fra Det Tredje Rige, bygget videre på deres ideer og sat dem sammen.

Jeg har i længere tid observeret folk, der på den ene eller anden måde kalder sig nationalsocialister eller NS, hvor en del af disse mennesker hverken er organiserede eller gør noget særligt arbejde for at fremme ideologien. Disse uorganiserede mennesker ser åbenbart sig selv som nationalsocialister, mest fordi de føler, at de er tættere på ideologien sammenlignet med andre ideologier. De føler, at de er enige i dele af jødespørgsmålet, racespørgsmålet, miljøsynet eller alle politiske holdninger i Den Nordiske Modstandsbevægelses program.

Jeg ser bestemt dog ikke disse som folk nationalsocialister, da organisering og kamparbejde mod racens fjender er essentielt for ideologien. Hvis du ikke opfylder disse to kriterier, mener jeg ikke man kan kalde sig NS. I mine øjne deler disse mennesker kun delvist verdensbilledet og skal derfor kun ses som sympatiske over for det nationalsocialistiske verdensbillede.

For at være specifik: Jeg ser en person, der laver lidt og måske ikke forstår alt om nationalsocialismen, men som organiserer sig og udfører kamparbejde højere end den, der ved meget om ideologien, men som ikke engang på det simpleste niveau kan indse, hvad ideologien fortalere – organisering. Det er det samme med dem, der forlader organisationen og det fælles arbejde med at bekæmpe fjender mod vores race. De holder op med at være nationalsocialister og kan først blive det igen, når de organiserer sig igen og genoptager arbejdet mod racens fjender.

Når det kommer til organisering, siger det sig selv, at nationalsocialismen ser, at folket i nationen organiserer sig efter en stat, der vil regere og organisere for at få det bedste frem i folket og gøre folket så stærkt som muligt. Gruppen vinder over individet, og jo større gruppe du har, jo større er den potentielle effekt, især hvis du kan få alle til at arbejde mod det samme mål. Også hvis du som individ ikke opfylder mine krav til sagen, behøver det ikke altid at være sådan, du kan tage skridtet og organisere dig!

De anonyme menneskers meninger

Jeg vil også gerne advare mod de mennesker, der har en masse anonyme meninger om ideologien og udførelsen af ​​kamparbejdet. De er højst sandsynligt ikke organiserede og dermed sidder de og skriver om kampen udefra, hvor de moraliserer og opfinder ideer fra deres skrivebord. Derfor fejlvurderer de ofte virkeligheden, fordi de ikke har de rigtige parametre i deres kritik.

Ofte fokuserer disse mennesker ikke på at fremme organisering eller kampen, for det indebærer at være selvkritisk, hvilket de færreste formår at være. Det kan endda gå så langt at de aktivt forsøger at finde fejl eller gøre mindre fejl væsentligt vigtigere for at forsøge at forklare, hvorfor folk ikke bør organisere sig.

Så er det bedre at opfordre til kamp og organisering, selvom du selv indrømmer, at du ikke er klar til det. Jeg vil gerne slutte af med at sige, at denne tekst skal ses som en opfordring til at organisere sig, jeg vil i hvert fald gerne have, at I, der læser dette, begynder at tænke over, hvorfor I ikke er organiseret. I bør derefter ændre jeres livsstil, så I kan blive organiseret og begynde det fælles kamparbejde som ægte nationalsocialister.