Et medlems syn på politiet

KOMMENTAR: Jerry Olsson fortæller om sit syn på politiet og sine tanker om, hvordan man skal håndtere politiet.

For vores faste tilhængere kan det se ud som om, at vi ofte har problemer med politiet, men det er ikke helt sandt. Faktisk passerer de fleste af vores aktioner uden nævneværdige problemer. Når det er sagt, bliver vi konfronteret med politiet meget oftere end Sven Svensson naturligvis gør, og det skyldes snarere politik end vores frygteligt omfattende kriminalitet.

Politiet i Sverige har flere opgaver, og den første, som mange tænker på, er at bekæmpe kriminalitet, både forebyggende og når der begås forbrydelser, men det har også til opgave at beskytte det folkefjendske system, der hersker i dag, og det er her, vi støder sammen.

Systembeskyttelsesdelen er primært Säpo’s ansvar, men karrierehungrende politichefer og enkelte politifolk slikker gerne opad og sparker nedad mod modstandsbevægelsen for at få en guldstjerne af regimet.

Der er enkelte politibetjente, som er okay, og som gør deres arbejde korrekt, der er endda nogle, som kan lide os og giver os en hjælpende hånd i stedet for et spark, men sådan som udvælgelsen til uddannelserne foregår på og indholdet af disse, så er det i det store og hele få mennesker.

Størstedelen af politistyrken er negativ og til tider endog fjendtlig over for os, hovedsagelig på grund af indgroede fordomme, der stammer fra mediernes løgne om vores hadskhed og voldsomhed. Politibetjente er simpelthen bange for os og vores kapacitet.

Vi gennemfører over 1000 aktiviteter hvert år, og en lille brøkdel af disse (mindre end 5) resulterer i en eller anden form for fysisk vold. Når det sker, er det altid i selvforsvar, da nogle af vores modstandere tror, at det er i orden at angribe os fysisk, og at de vil slippe af sted med det, hvilket de sjældent eller aldrig gør ustraffet.

Disse få hændelser bruges derefter af medierne og myndighederne som cirkulære beviser på vores vold, hvilket får nye politibetjente til at betragte os som kriminelle ved første kontakt uanset omstændighederne, og cirklen er sluttet.

Så hvorfor gør vi ikke bare som politiet siger, så havde vi undgået mange af problemerne med dem? Det gør vi ganske enkelt ikke, fordi vi har ret, og de har uret, moralsk, menneskeligt og juridisk set. Moralsk set, fordi vores kamp for at bevare vores folk er en kamp med et højere formål end deres feje chikane af uenige.

Menneskeligt, fordi det system, som politiet beskytter, ønsker at udrydde dig og mig, vores børn og alle andre på vores planet med hvid hudfarve.

Som om det ikke var grund nok til at gøre modstand, har vi også normalt loven på vores side, og det er politiet, der bryder den. Hver gang de beder om legitimation, bare fordi vi er på gaden, når de gennemsøger vores biler uden grund, og når de endda anholder aktivister uden grund, bryder de politiets lov, men der er ingen straf eller reprimande – tværtimod belønnes disse lovbrydere af deres ledelse.

Når vi planlægger aktiviteter, forsøger vi af praktiske årsager at holde os så meget som muligt inden for loven, men der er tidspunkter, hvor det ikke er det mest logiske at gøre, og hvor man er nødt til at tænke ud af boksen. At søge om tilladelser til offentlige forsamlinger kan være en sådan ting, som for det meste er dårlig for os, da politiet i mange tilfælde forsøger at forhindre os i at nå vores mål om at være så synlige som muligt ved at give dårlige marchruter og opsamlingsområder.

Da vi demonstrerer, hvor og hvornår vi vil, i overensstemmelse med forfatningen, er det normalt bedre for os at planlægge og organisere sådanne forsamlinger uden politiets indblanding. Jeg vil også gerne præcisere, at det på ingen måde er ulovligt at deltage i en sådan forsamling, uanset om den har en tilladelse eller ej. Men medierne bruger normalt udtrykket »ulovlig demonstration«, og det er kun for at svine os til og få os til at fremstå som kriminelle og nogen, man bør holde sig væk fra. Fald ikke for det trick!

De, der lytter til aktivistpodcasten Mer Än Ord, har sikkert allerede indset, at de fleste af vores aktivister har et meget negativt syn på politibetjente (medmindre de er norske kvinder) og ved sikkert allerede hvorfor. Min personlige holdning er, at du bør se enhver politibetjent som en modstander, der ønsker at bekæmpe dig, indtil det modsatte er bevist. Du bør derfor ikke samarbejde med dem på nogen måde, medmindre det er af taktiske årsager, og du tydeligvis har noget at vinde ved det. Du skal altid huske på, at de ikke er der for at hjælpe dig på nogen måde, men at de tværtimod som regel er der for at gøre dit liv og din mission vanskeligere.

Systemet i dag ønsker at ødelægge os, fordi de forstår vores potentiale til rent faktisk at ændre det lortesamfund, vi lever i, og i denne bestræbelse bruger de politiet sammen med andre myndigheder.