Den store udrensning

KULTURMARXISME: Arjuna beskriver det bagvedliggende af den sidste tids hændelser med BLM- og Antifa-optøjer, og nedrivningen af statuer af de, som byggede vore hvide nationer.

Man kan blive nedslået af de nylige hændelser, desillusioneret og forvirret af tilstanden hos de vestlige nationer og folket, som udgøres af disse. Det er absurde billeder, der formidles, og det er vanskeligt at forestille sig nogen instruktør eller forfatter, der kunne besidde tilstrækkelig fantasi til at skildre et samfund, som vi nu er vidne til. Men i realiteten var dette som forventet, det var så dårligt, som vi havde troet, så dårligt, som vi længe har forsøgt at formidle. Nu er det imidlertid gjort åbenlyst for alle enhver, og vort narrativ er dermed bekræftet.

Vi havde ret hele tiden. Og vore modstandere kan ikke undgå at fortsætte med at skyde sig selv i foden, det begynder at ligne en fetish for selvpåført skade, og dette giver os faktisk uanede muligheder. Disse består i, at fronterne er blevet tydeliggjort, kejseren vandrer rundt uden klæder for alle at se, henholdsvis gennem at vi nu kan konstatere, at vor kamp i essens handler om race, biologisk såvel som åndeligt, ikke om Islam eller kamp for bestemte værdier. Det er ikke islam mod jødisk-kristne eller vestlige værdier. At fokusere sin energi på islam, et symptom, er bare en afledning, at bukke og skrabe for Israel giver ligeledes ingen mening, det er en afledning. Det er hvid og hvidhed, som skal udryddes.

Det er nu også etableret, uden en skygge af tvivl, at «venstrefløjen» og liberal-demokrater, ER systemet, de udgør strukturerne, institutionerne, de er den ene %. Fra nu af kan de ikke med troværdighed hævde, at de kæmper mod undertrykkende strukturer eller Systemet. Denne banehalvdel er nu ryddet eksklusivt for os.

Alle strategier, der involverer moderation eller tiltag til integration, er nyttesløse, det er det samme som at stole på at ​​en «usynlig hånd» skal regulere kræfterne, at «det rækker». At trække sig tilbage fra centrale fronter i håb om, at fjenden vil tolke det som et velvilligt tegn, og således til sidst gøre som du siger, ville både Clausewitz og Sun-Tzu sandsynligvis beskrive som irrationelt, på randen af ​​psykotisk. Disse ville blive skudt af deres egne, hvis fjenden ikke kom over dem først.

Alle politiske løsninger inden for de rammer, der er defineret af nuværende demokratier, er en distraktion. At putte et stykke papir med et akronym påskrevet i en boks i en hørmende gymnastiksal  hvert fjerde år, løser ingenting. Alle partier af alle politiske nuancer, der er repræsenteret i Norden i dag, har prøvet, og alle har fejlet, og alle er medskyldige i, hvad der sker nu.

Samfundskontrakten er opsagt, vore modstandere har termineret kontrakten, og vi er dermed ikke forpligtet til at følge denne op. Tilliden mellem store befolkningsgrupper er ikke-eksisterende, og vi har således ret til at trække vor opslutning til staten og det, som repræsenteres af staten.

Ninna Hedeager Olsen vil fjerne hvide navne fra vejskilte og udskifte dem med afrikanske navne.

En bizar konsekvens, der er værd at nævne til slut, og som kommer i kølvandet på den stemning, der har lagt sig over de vestlige nationer i de seneste uger, og som er et godt eksempel på den irrationalitet og absurditet, der er en del af det, er billedstormen, eller ikonoklasmen. I USA og Europa er statuerne faldet, og i Norden vil man ligeledes kunst og historien til livs. I Danmark vil teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten formørke Københavns gader ved at fjerne hvide vejnavne og udskifte dem med navne på sorte, og nævner selv navne på sorte forbrydere. I Norge har Paul Richard Johannessen fra Miljøpartiet opfordret til fjernelse af værket «Retfærdigheden» eller «Justitia Majestata», malet i 1762 af Mathias Blumenthal. Billedet viser en nymfe, som står på en furie og det symboliserer lysets sejr over mørket, med andre ord et universelt budskab uafhængig af tid og rum. (En digression: frem til 1975 steg intelligenskvotienten (IQ) i de undersøgte lande Norge, Danmark og Storbritannien, fra dette tidspunkt er den faldet markant hvert år. Dette gør blandt andet, at mennesket har vanskeligere ved at tænke abstrakt, i symboler, og forstå allegoriske fremstillinger).

Paul Richard Johannessen foran noget han ikke forstår og dermed vil fjerne. Foto: SJUR DOLVE/NRK.

Billedstormen, ikonoklasmen, har to udgangspunkter: en imperialistisk, hvor de samlende og historiske symboler for en invaderet befolkning skal udslettes og helst erstattes af udtryk, der afspejler kulturen og værdierne for den imperialistiske okkupant; og/eller en ikonoklasme, der i sin bedst kendte variant siger, at du ikke skal tilbede andre end  det billedstormerne betragter som Gud, og derfor skal billeder og former af alle levende væsener ødelægges.

Delt af @Joyce_Karam på Twitter

Foto: EPA

Lad mig ikke tale om tyranniet
og slaverne, som kæmper for at være frie!
Det keder mig; for næppe kampen er forbi,
før de starter forfra lige så trætte,
og ingen opfatter at de er opildnet
af Asmodeus*, der står bag det.
De hævder, at det er kamp for frihed;
men faktum er, at slaver kæmper mod slaver.

– Mephistopheles, “Faust” af Goethe.

* Demonenes konge i jødisk litteratur / mytologi

Kilder:
NRK
Nettavisen
Forbes
DR