De indvandrende krævende

KOMMENTAR: Nordborene må holde op med at lytte til de indvandrende krævende, skriver Marcus Hansson. At europæere koloniserede deres områder har været en fordel for dem i betragtning af hvor underudviklede deres kultur var.

SAS’s berygtede reklamefilm om hvordan »der ikke findes noget skandinavisk«. Skærmbillede: Youtube

Det er blevet sagt før af andre, men emnet fortjener at blive banket ind i hovedet på alle nordboere, indtil det sidder i rygmarven. Lad os analysere adfærden, når en indvandrer kalder nordboerne for racister.

Indvandreren rejser først af egen fri vilje til et nordisk land og oplyser, at han/de ønsker at bo i Norden. For at få mulighed for dette oplyser han/de ofte, at de er undertrykt og derfor skal beskyttes. Under asylforløbet bliver de boende i Norden, deres udgifter såsom mad betales af nordboeren, de får lommepenge, lægehjælp, tandpleje, uddannelse og så videre.

Får de permanent opholdstilladelse og siden statsborgerskabet venter endnu flere fordele. De behøver ikke arbejde for at få dette.

Når de så kalder nordboerne for racister pga. en eller anden opfattet uretfærdighed, ignorerer de ikke bare deres egne eller deres forfædres erfaringer fra deres hjemland, hvor de har været udsat for værre undertrykkelse. For de ignorerer også, at nordboerne ligger i toppen af ​​de mindst racistiske nationer i verden ifølge internationale undersøgelser, hvilket betyder, at vi kan konkludere, at indvandreren, der siger, at nordboerne er racister, enten selv har oplevet dårligere forhold i deres hjemland eller er den, der har udsat andre for det.

Hvis vi ser på det, jeg har skrevet og nøgternt ser på det samlede billede, er der reelt kun ét svar til en indvandrer, der kalder dig racist eller alle nordboere racister. Det svar er: Tag hjem. Hvis indvandreren begynder at forsøge at forklare eller udskamme dig yderligere, så gentag bare dig selv: Farvel! Book flybilletten. Pak dine kufferter! Det kan ikke betale sig at fremføre dybere argumenter eller overhovedet have en diskussion med sådan en, det er de for dumme i hovedet til, eller de er for uærlige.

Personen forsøger at afpresse dig følelsesmæssigt for at få flere ressourcer til sig selv eller sin egen gruppe. Tag Lovette Jallows seneste kampagne, hvor visse indvandrere ikke tilbydes at spise med når de besøger svenskere, hvilket heller ikke alle nordiske børn tilbydes når de er på vennebesøg, så det er ikke en racistisk ting. Desuden betaler nordboerne allerede skat, så disse indvandrere kan få ydelser, men nu vil de også have, at nordboerne skal brødføde deres børn, så nordboerne skal betale det dobbelte! Tror du, at du kan tage ned til Irak, lægge benene op på bordet og blive serviceret, sådan som du tvinges til at betjene de indvandrende krævende i Norden? Hvis du tror det, tager du fejl. Du ville sandsynligvis blive tævet eller endda slået ihjel, hvis du fortsatte med dine krav, som mange indvandrere i Norden gør.

Indvandrere byggede Norden

Af og til dukker argumentet op, at indvandrere byggede Norden. For det første er det ikke sandt, for det andet var det europæiske indvandrere, der kom og hjalp efter Anden Verdenskrig. De havde hvid hudfarve i modsætning til nutidens krævende indvandrere. De siger måske, at debehøves her i dag for at arbejde, indvandreren, der kalder nordboerne racister mener, at han er her for at gøre os en tjeneste. En adfærd, der minder om personer, der skylder dig penge og ikke har betalt noget tilbage til tiden. Når du ringer, siger personen, at han kan give lidt tilbage nu, fordi han er så glad for dig. Han prøver at få det til at lyde som om han gør dig en tjeneste, når det altid har været omvendt.

Udover at dette også er falsk, er argumentationen i sig selv underlig. For det tyder på, at indvandrere kun kan bygge ting op i nordiske eller andre hvide lande, men ikke i deres egne hjemlande givet, hvordan de ser ud. Af samme grund bliver de sure, hvis du opfordrer dem til at tage hjem. De ønsker ofte ikke at vende tilbage til deres hjemlande, og der er en grund til, at de flygtede fra dem og deres eget folk tidligere. Det er derfor, de bliver så aggressive, når sådan noget dukker op. Det er dem, der vil leve i nordiske samfund, ikke omvendt. Det er os, der gør dem en tjeneste, ikke omvendt. Det, vi gør mod os selv med indvandringen, er i stedet en kæmpe bjørnetjeneste.

Hvorfor vil de ikke tage hjem?

Inderst inde mener selv liberale, at mange af de ikke-europæiske samfund er dysfunktionelle. Det er en sandhed, som de kender inderst inde. Ikke-europæiske samfund er mange gange blevet bygget takket være europæiske mennesker. Disse samfund var ikke civiliserede samfund. De, der er fjendtlige over for europæere, klager over, at hvide europæere erobrede og skabte civilisationer i Nord- og Sydamerika, i Afrika eller Asien. I virkeligheden samarbejdede europæerne med visse stammer mod andre og grunden til at dette gik godt, var fordi de lokale ikke var særlig venlige over for hinanden. Det har vi masser af historiske eksempler på.

Da Skidi-pawnee-indianerne angreb andre stammer, forsøgte de at bortføre en smuk jomfru fra deres fjender. Pigen blev siden forkælet, mere end deres egne biologiske døtre. Indtil hun en dag, hvor hun blev ført bort, afklædt, strakt mellem to pæle og derefter skudt ihjel med pile. Alt dette for at formilde morgenstjernen.

Huron-indianerne i Nordamerika havde taget en fange fra Seneca-stammen i 1637. Han blev adopteret af en familie af høvdinge, men et sår fik ham udstødt. Det blev besluttet, at han nu skulle dø af ild.

Huron-høvdingen beskrev, hvordan fangens krop ville gå i opløsning, mens han sang sine kampsange, og derefter »begyndte fangen at løbe i en cirkel rundt om bålene igen og igen, mens alle forsøgte at brænde ham [med brændende træstykker] når han løb forbi; han skreg som en sjæl i skærsilden, hele hytten genlød af hyl og brøl. Nogle brændte ham, andre greb hans hænder og brækkede knogler i dem, andre stødte stokke ind i hans ører«.

Da han dog besvimede, blev han »blidt genoplivet«, han fik mad, han blev tiltalt med venlige venskabsord, og han svarede selv i samme tone til dem, der sved hans krop, og hele tiden »gispede han sine kampsange frem, så godt han kunne«. Ved daggry, da han knap var ved bevidsthed, blev han taget ud, bundet til en pæl og brændt ihjel ved at presse ophedede øksehoveder mod hans krop. Så blev liget skåret ud og stykkerne fordelt, som høvdingen havde lovet.

– Krig og kultur – side 130

Men det var ikke kun de nordamerikanske indianere, der engagerede sig i rituel ofring. Målet med den aztekiske krigsførelse var at fange andre indianere, som de kunne ofre til guderne.

At man selv ville tage til fange, var så centralt i aztekernes krigsførelse, at det kunne straffes med døden at overlade en fange til en kammerat, der ikke havde haft held med at tage nogen fanger selv, for at hjælpe ham med hans forfremmelse. [. . .]

Aztekiske slag kunne give mange tusinde fanger, hvis sejren blev efterfulgt af erobring. Efter at have slået ned et oprør af et undertrykt folk, Huaxtekerne, blev næsten tyve tusinde fanger ført til hovedstaden for at blive ofret ved indvielsen af ​​et nyt pyramidespil ved at få deres hjerter skåret ud under klatringen til toppen af ​​pyramiden.

– Krig og kultur – side 133

En fange kan være nødt til at kæmpe mod flere andre aztekere i et skue foran et publikum, men i stedet for at dræbe personen hurtigt, skulle aztekerne vise deres evner med deres våben ved at skære manden med flere snit (striber). Til sidst kunne personen ikke stå op mere efter blodtabet fra alle sårene. Så blev personen dræbt, og hans bankende hjerte blev revet ud af hans bryst, hvorefter hovedet blev skåret af og den, der havde fanget ham, fik nu lov at drikke af den dødes blod.

Siden tog ham, der tog sig fangen, liget med hjem til sin familie, hvor familien spiste en majsgryderet med et lille stykke af kødet fra den nu døde tilfangetagne. Familien klagede over, at denne skæbne også kunne vente deres egne unge krigere, hvis han selv blev taget til fange. Krigeren gik så rundt med den dødes hud og udlånte skindet, hvis nogen bad om det. Dette fortsatte, indtil kødresterne på skindet var rådnet bort.

Men det var ikke kun indianerne i Amerika, der åd deres fanger. Det samme gjorde maorierne fra New Zealand, som så det som den største ydmygelse for deres fjende, at de først åd fjenden og derefter sked ham ud. Hovederne blev gemt til pynt ved at snøre dem på palisader. Fordi maorierne ville have drenge, der kunne udvide deres voldsmonopol, blev nyfødte babypiger dræbt. Dette gøres ved enten at kvæle dem eller trykke en finger gennem den del af babyens hoved, der endnu ikke har udviklet kranium.

Nogle mener, at der ikke findes sådanne eksempler i dag, men i Sydamerikas jungle blev Yanoamo-folket undersøgt i 1960’erne. De betragtede sig selv som de bedste mennesker i verden. Kvinderne bliver slået, brændt og de kan endda blive skudt med pile af deres mænd, hvis han får et tilstrækkeligt stort raseriudbrud. Kvindens eneste redning er, hvis hendes brødre er stærke nok til at forsvare hende. Kvinder er meget rost, men dette i form af en vare. Der er visse rituelle skikke for mænd at måle sig mod hinanden i styrke, og disse skikke er nødvendige for at løse de konflikter, der opstår, når mænd konstant forsøger at forføre andre kvinder.

Hvis konflikten bliver for stor, forsøger den ene part at få en tredje landsby til at invitere deres fjender til en fest, hvor konspiratørerne derefter dræber mændene og kvinderne, og børn bliver delt mellem de konspiratoriske parter.

I Afrika bliver børn i dag dræbt af hyæner, fordi man tror, ​​at hyæner driver onde ånder ud, de bliver dræbt, fordi de er »mingi«. Eller du bliver ædt af kannibaler. Hvis du får HIV, kan det helbredes ved at have sex med en jomfru. Hvis du er en albinoneger, risikerer du at blive dræbt, fordi dine kropsdele er nødvendige for at modvirke hekseri.

Den evolutionære fordel at have været slave

Fordi vi er så amerikaniseret i dag, så lad os se på negernes situationen i Nordamerika. Deres forfædre vandt guldbilletten! Var de endt i Mellemøsten, havde de ikke fået lov til at formere sig. Ganske vist blev deres forfædre solgt som slaver af andre negre i Afrika, de gik ombord på enten jødiske eller europæiske slaveskibe og levede under enorme strabadser. Men de, der overlevede, har langt flere fordele og muligheder end dem, der solgte dem fra begyndelsen. Negrerne i Nordamerika ved selv om dette, de vil ikke tilbage til Afrika, de vil blive i samfund bygget af europæiske mennesker.

Mange nordboere er forargede over de indvandrere, der siger, at europæerne bør give dem ressourcer. Jeg forstår dog, at indvandrere ser på os på denne måde, fordi vi opfører os som slaver. Hvis vi ser på mine tidligere eksempler i begyndelsen af ​​teksten, så er dette slavernes mentalitet. Ikke alene får indvandrerne alt uden præstation, samtidigt kan de spytte nordboerne i ansigtet ved at kalde dem racister uden at måtte løbe for livet for overhovedet at tage disse ord i munden. Disse indvandrere udviser en herskende mentalitet og ikke en slavementalitet. Disse indvandrere, der ofte tror på en semitisk religion, er stadig meget tættere på naturlovene, end nutidens nordboer er. Det skyldes blandt andet, at den semitiske religion bygger på naturlovene i mange vigtige spørgsmål. De semitiske troende konkurrerer med dem, der tror på nutidens »videnskabelige dogmer«, hvilket siger meget om indholdet af nutidens videnskabelige lære.

Disse indvandrere, der kalder nordboerne racister, forsøger at få det til at lyde, som om de gør os en tjeneste, men det er ikke tilfældet. De varetager deres egne interesser, og vi skal gøre det samme. Det er på tide at droppe de pseudo-videnskabelige ideologier på historiens affaldsdynge og omfavne en naturlig tankegang, hvor vi sætter vore egne folkelige interesser først, ligesom indvandrerne gør.