Nationalsocialisterne generobrer den 1. maj

DAGENS DATO: Den 1. maj 1933 organiserede nationalsocialisterne for første gang »Tag der nationalen Arbeit«. Til denne 1. maj-fest i Tempelhof, Berlin, samlede 1,5 millioner tyskere sig.

1. maj i Tempelhof 1933.

Den 1. maj er oprindeligt en gammel germansk højtid hvor man fejrer forårets ankomst. I slutningen af ​​det 19. århundrede, stjal kommunisterne dagen. Ved at udnytte de dårlige forhold for arbejderne til deres egne formål, under den (kommunistiske) organisation Anden Internationale i 1889 i Paris, blev det besluttet at gøre 1. maj til en dag for klassekampen. Baggrunden var oprøret, der havde fundet sted i Chicago i 1886, hvor der fandt skudveksling sted og syv politifolk og fire anarkister døde.

Da nationalsocialisterne kom til magten i Tyskland, kæmpede de til døden mod folkelig opdeling og klassekamp, ​​hvad enten det kom fra højre eller venstre. En del af denne samfundskamp var at tage dagen 1. maj tilbage og igen gøre det til en dag for hele folket. Den 24. marts 1933 fremsendte Joseph Goebbels et forslag om at gøre 1. maj til en national helligdag og skrev senere i sin dagbog: »Vi planlægger det i stor skala og for første gang, vil hele det tyske folk blive samlet i én enkelt demonstration«.

Den 1. maj 1933 fandt den nationalsocialistiske 1. maj-fejring for første gang sted. Dagen for det nationale arbejde, der blev afholdt i Tempelhof i Berlin, var en gigantisk succes, hvor ikke mindre end 1,5 millioner tyskere samlede sig (det efterfølgende år, da kampen mod arbejdsløshed var begyndt at give resultater, var antallet 2 millioner).

I indledningen til sin tale siger Adolf Hitler følgende:

»Der mai ist gekommen.« Sådan lyder det i en tysk folkesang. Og i mange århundreder var den første dag i maj ikke kun et symbol på forårets ankomst på landet, det var også en dag med glæde og feststemning. Senere kom en tid, hvor denne dag blev brugt til andre formål, og dagen for nyt liv og håbefuld glæde blev omdannet til en dag med kampe og interne stridigheder. En doktrin, der holdt vores folk i et fast greb, forsøgte at omdanne denne dag af naturens opvågnen, forårets ankomst, til en hadets dag; en dag med borgerkrig, uenighed og lidelse. Århundrederne gik i dette tyske land, og denne dag virker mere og mere skæbnebestemt at skildre vores folks splittelse og uenighed. Men så, efter at vores folk var blevet ramt af den dybeste lidelse, kom endelig en dag med eftertanke, en tid da vi vendte os indad, og det tyske folk var forenet. Og i dag kan vi igen synge den gamle tyske folkesang: »Der mai ist gekommen« – vort folks opvågnen er kommet!

Billeder fra begivenhederne:

1. maj i Tempelhof 1934.

1. maj i Lustgarten 1936.

1. maj i Berlin 1937.

1. maj i Olympiastadion 1938.

1. maj i Olympiastadion 1938.

1. maj i Olympiastadion 1938.