Nationalsocialismen i vor tid

NATIONALSOCIALISME: Nordfront publicerer en ældre ideologisk artikel af Modstandsbevægelsens grundlægger, Klas Lund.

Adolf Hitler var efter min mening en af ​​de største personligheder i det forrige årtusinde. Men netop på grund af dette, og den ekstreme konflikt der blev udkæmpet, har man siden haft svært ved at bedømme ham korrekt. For meget følelser, propaganda og politiske interesser står i vejen. Men det er ikke bare omverdenen, der har problemer med Hitler og den idé han stod for, det har vi også.

Vi, som anerkender ham som en af ​​de største reformatorer, bør ikke indgå i nogen form for kulturel eller religiøs tilbedelse af ham. Sådan en irrationel funktion vil ikke hjælpe os i kampen. Hitler var en mand som alle andre, med stærke og svage sider. En mand, som handlede i en vanskelig tid, og som ikke kun lavede gode beslutninger, men også dårlige. Men netop derfor kan man også beundre ham mere end hvis han var en slags halvgud.

Vi må se nøgternt på situationen og verden omkring os. Irrationelle indslag er en hindring. Vi må sommetider se på os selvkritisk på os selv og forstå, at den kamp vi fører ikke kan tillades at forvandle sig til noget sekterisk eller til nogen form for ortodoksi på grund af det Tredje Rigs stærke lys. Sådanne tendenser i vores organisation skal bekæmpes, da det ikke er konstruktivt.

Derimod bør vi have som den vigtige opgave at rehabilitere Adolf Hitler og få ham til at indtage sin retmæssige plads i historien. Det er desuden en absolut nødvendighed for vor sags renæssance og nedkæmpelsen af vores fjender. At få ham til at indtage sin retmæssige plads i historien er en del af den politiske kamp, ​​men det er ikke ensbetydende med, at vi som en politisk bevægelse skal hylde ham eller opløfte ham i hverdagskampen. Vi må lære at afholde os fra dette.

Vi må også erkende, at Hitler kunne lave forkerte vurderinger, og at vi, som lever og kæmper 70 år efter hans død, ikke behøver forsvare enhver handling, som han eller hans regering begik. Vi er heller ikke på nogen måde bundet til NSDAP’s partiprogrammet eller det Tredje Rigs politik. Ved at se de fejl, som det Tredje Rige begik, kan vi undgå at gentage dem.

Vi må forstå, at det politiske verdenskort er dramatisk ændret siden Anden Verdenskrig. Rusland er ikke længere kommunistisk, Tyskland er ikke nationalsocialistisk og så videre. Gamle venner og alliancer eksisterer ikke længere, og i dag kan gamle venner være fjender og omvendt. Vi kan ikke bruge et forældet kort og dets forhold som vejviser. Hvis vi gør det, vil vi gå i den forkerte retning. Historisk viden er noget, som skal give os muligheden for at forstå nutiden og fremtiden, ikke noget som skal forblænde os.

Vi nationalsocialister  bør for eksempel ikke lægge for meget vægt på staternes kunstige grænser. Vi er hverken kultur- eller ethnonationalister, selv om nationalsocialismen har udviklet sig ud fra nationalistiske ideologiske strømninger. Vores loyalitet er i øjeblikket ikke knyttet til nogen bestemt stat, tværtimod. Grænser er blevet markeret og vil fortsætte med at blive markeret i fremtiden. Den geopolitiske situation, og dermed nødvendige strategier, ændrer sig konstant.

Hvis nationalsocialismen skal overleve og blive konkurrencedygtig, nu og i fremtiden, så skal den tilpasse sig de nuværende forhold og håndtere samtidens store spørgsmål. Dette uden at miste sin essens. Det er selvfølgelig en vanskelig balancegang. Ikke desto mindre er det nødvendigt. Det ville have været meget lettere at opgive nationalsocialismen og kalde sig noget andet; noget som i praksis formodentlig ville lede til «liberalisering» eller en accept af ideologisk stagnation, som garanteret leder til marginalisering.

Valget for os er derfor ikke at vælge mellem «liberalisme» og «konservatisme» med hensyn til nationalsocialisme. Vores mål må være ideologisk udvikling. I stedet for at tage et skridt tilbage i historien og vælge et ideologisk vagere begreb som nationalisme, må vi arbejde for at styrke nationalsocialismen som en klar og tydelig ideologi for vor tid: At få den til at passe til vores behov her og nu, ligesom en levende organisme udvikler sig evolutionært, eller en teknologi udvikles til mødet med nye udfordringer.

Vi må kunne opnå en forandring uden at det leder til, at man tager afstand, benægter eller ophører med at være essentielle nationalsocialister. Vores mål er ikke at gøre  nationalsocialismen til noget andet, eller erstatte den med en svagere ersatz-ideologi. Vores mål er at udvikle den ultimative nationalsocialisme for vor tid. Dette er en af ​​vores vigtigste opgaver på dette tidspunkt. Hvordan vi lykkes med det, vil vise sig. Men hvis nogen kan lykkes med dette, uden at blive liberaliseret, så er det os.

NB! Denne tekst blev skrevet før Modstandsbevægelsens ni politiske punkter var blevet formuleret, og før organisationens politiske manifest «Vores vej – Ny politik for en ny tid» var blevet skrevet og offentliggjort. Man kan således konstatere, at organisationen allerede har taget vigtige skridt mod gennemførelsen af hvad Lund nævner i artiklen ovenfor.