Er du for eller imod multikulturelle voldshandlinger?

KOMMENTAR: Modstandsbevægelsens leder Simon Lindberg reflekterer over galskaben i Vetlanda og forslaget om at forbyde «racistiske» organisationer.

Så er det sket igen. I sidste uge begik en indvandret afghaner et galskabsangreb med kniv i svenske Vetlanda, hvor han stak syv personer ned. Den multikulturelle vold rammer dagligt personer i Sverige, og ikke kun i ghettoerne eller storbyerne, men også ude på landet.

Dette er manden som knivstak syv personer i Vetlanda.

Selvom sindssyge gerninger som dette fortsat er relativt usædvanlig, er det hverken første eller sidste gang det sker. Jeg husker for eksempel tilbage til manden fra Eritrea, som uprovokeret knivdræbte en mor og hendes søn i et Ikea-varehus i Västerås i 2015. Selvfølgelig husker jeg også den mere regelrette terrorhændelse i Stockholm i 2017, hvor en uzbesisk mand kørte en lastbil direkte ind i den folkemængde og dræbte fem personer.

Gerningsmanden ved terrorangrebet på Drottninggatan i 2017.

Drab begået af racefremmede med svenskere som ofre sker ret så ofte. Det er nok at se tilbage på det foregående år for at finde opsigtsvækkende tilfælde som  Tommie Lindh i Härnösand og Anna-Lena Lernhede i Kungälv. Endnu mere almindeligt er voldtægter, overgreb og røverier, der dagligt finder sted rundt om i landet – næsten udelukkende med racefremmede som gerningsmænd og svenskere som ofre.

Tommie Lindh.

I storbyerne er der områder, som er fuldstændig kontrolleret af racefremmede bander, de såkaldte no-go-zoner – områder, hvor ambulancer og brandbiler ikke kan færdes uden politiledsagelse, og hvor politiet selv ikke vil besøge unødigt. I næsten alle landets kommuner er der ghettoer, som har potentialet til at kunne blive fremtidige no-go-zoner.

Flere og flere racefremmede krydser vores grænser hver eneste dag, mens meget få tager hjem. Problemet bliver næppe bedre.

Så hvad gør regeringen i forbindelse med alt dette? Lukker de grænserne? Smider de fløjlshandskerne i bekæmpelsen af den racefremmede kriminalitet? Øger de overvågningen af personer, som meget sandsynligt begår fremtidige svenskfjendtlige forbrydelser?

Gruppebillede af Sveriges regering 18.10.2020. Fraværende er Amanda Lind og Peter Eriksson. Foto: Ninni Andersson/Regeringskansliet

Nej, intet af det. I stedet fokuserer de på at komme frem til, hvordan de kan stoppe os som faktisk gør modstand og forsøger at skabe forandring. I 2019 blev der nedsat et udvalg af regeringen for at undersøge, om «racistiske» organisationer bør forbydes, og i sidste uge kom hvad de hidtil har fundet frem til frem, nemlig, at de mener, og kommer til at arbejde for, at det skal forbydes at være medlem af «racistiske» organisationer.

Detaljer om dette spørgsmål, såsom hvordan en racistisk organisation skal defineres, er i øjeblikket uklare, men et ikke alt for usandsynligt gæt er, at det styrende system blandt andet vil gøre det ulovligt for svenske borgere at engagere sig mod den multikulturelle vold, som til stadighed spreder sig. At det ville være ulovligt at arrangere og deltage i torvemøder af den type, som Den Nordiske Modstandsbevægelse afholdt i Vetlanda lørdagen efter hændelsen.

Snart forbudt hvis regeringen får det som de vil?!

I stedet for at gøre noget ved problemet og beskytte sit folk, vælger de altså totalt at kapitulere og straffe dem, der prøver at gøre noget. Ønsker da den svenske regering, at landets eget folk skal udsættes for al den vold og elendighed, der kommer i masseinvasionens navn?

Hvem ved, men mere sandsynligt er det vel, at de ser det som en overkommelig bivirkning. Det multikulturelle samfund skal drives igennem for enhver pris. Det svenske folk skal udblandes og Sverige skal ikke længere være Sverige. For at drive dette mål igennem – globalisternes mål – er man simpelthen nødt til at udholde et lille knivangreb, terror og voldtægter.

Modstandsbevægelsen agerer her og nu ved at findes på gaderne og pladserne og inspirere folket til at slå tilbage, huske ofrene såvel som gerningsmændene. Vi agerer for det langsigtede mål, som er et etnisk homogent Norden, hvor den svenskfjendtlige vold forvises til historiens affaldsdynge sammen med de ansvarlige for at have tilladt dette.

Fra aktivisme i Sverige. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Fra Aktivisme i Norge. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Aktivisme i Danmark. Foto. Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Er du enig med regeringen eller Modstandsbevægelsen? Er du for eller imod multikulturelle voldshandlinger? Mener du det er risikoen værd, at din datter bliver voldtaget, at din søn bliver røvet og mishandlet, og at du selv ved et uheld kan få en kniv i dig eller blive kørt over af en lastbil, når du færdes i samfundet – ja, alt dette for at dine børnebørn får mørk hud og taler et fremmed sprog? Hvis svaret er ja, synes jeg, du skal fortsætte med at være tavs og fortsætte livet i boblen. Hvis ikke, er det sandelig på høje tid, at du tilslutter dig kampen og begynder gøre modstand!

Jo flere vi bliver, som står op for, hvad der er ret, jo sværere bliver det for dem at presse deres forbud igennem.

Tænker du, at løbet alligevel er kørt – at det er for sent at gøre noget ved det? Jeg siger så, at det er ikke tilfældet, men det skal uanset være dit eget valg, om du vil fortælle dine børn, at du i det mindste gør og gjorde alt, hvad du kunne, eller om du i stedet skulle sige, at du var for fej, for doven og for defaitistisk til at forsøge.

Galskabsangrebet i Vetlanda behøvede ikke at ske. Det skete, fordi du accepterer, at dette sker.

Via:
Motståndsrörelsen.se

Kilder:
Frihetskamp
Motståndsrörelsen.se
Frihetskamp
Frihetskamp
Frihetskamp
Motståndsrörelsen