Rødder del 7: Mod syd

RACEHISTORIE: Nordfront præsenterer her den syvende artikel af ni om genetik, europæisk forhistorie og den ariske races udvikling.

Midas.

Ifølge J.P. Mallory kom hesten, vognen, sværdet og gravhøjene til Grækenland under en og samme omvæltende invasion. Han mener, at omkring 2200 f.Kr. nåede det stridsøkse-svingende folk til Grækenland og Anatolien fra Balkan og spredte total ødelæggelse. Det er med al sikkerhed forfædrene til de anatolske ariere, der er på færde. Efter invasionen er landbruget på det græske fastland langt mere primitivt end landbruget på minoiske Kreta. Men omkring 1450 f.Kr. må selv kretæerne smage på stridsøksen da en mykensk krigerelite invaderer øen. De nye herrer overtager ikke blot øen, men også minoernes skriftsprog, Linear A, et skrivesprog, der endnu ikke er fortolket. Varianten af Mykenarns skriftsprog hedder Linear B, og kunne siden 1950’erne læses af de lærde. Det viste sig, at det afkodede sprog, Linear B, er den ældste registrerede form for græsk vi kender til.

Ved at studere forskelle mellem nært beslægtede sprog kan lingvisterne bestemme, hvorvidt de relaterede sprog var et og det samme. På denne måde kan vi få gode skøn på, hvornår folkegrupper ekspanderede og opdeledes i forskellige grene. Arkæisk proto-indoeuropæisk (PIE), som delvist blev bevaret i den anatoliske gren af den ind-europæiske (IE) sprogstamme, blev sandsynligvis talt før 4.000 f.Kr. Det vi kalder for tidlig PIE blev talt 4000-3500 f.Kr. og sen PIE 3500-3000 BC. Urgermansk skød fra sprogstammen fra det nordvestlige hjørne af den pontisk-kaspiske-steppe omkring 3300 f.Kr. Urgræsk samt urslavisk blev opstod omkring 2500 f.Kr., og urindoiransk  udviklede sig i den nordøstlige del af det ariske kulturområde omkring 2500-2200 f.Kr.

Jordbrugende naboer

Kukuteni-Tripyillja-kulturen (K-T-kulturen) var en kultur, der strækkede sig fra det centrale Rumænien mod vest og helt til Dnjepr-floden i det centrale Ukraine. Det var områdets første jordbrugskultur, og dets lange navn skyldes, at rumænske arkæologer navngav kulturen efter en udgravningsplads i Rumænien (Kukuteni), og at ukrainske arkæologer navngav den efter en udgravningsplads i Ukraine (Tripyllja).

Kukuteni-Tripyillja-kulturens omtrentlige udstrækning.

K-T-kulturen tilhørte den før-ariske jordbrugskultur i Europa, undertiden kaldet “det gamle Europa.” Dette gamle Europa er foruden jordbruget præget af et stort antal kvindestatuer, måske en forløber for Mariakulturen, som stadig er populær i Sydeuropa i dag. Jordbrugerne var også mere fredelige, en decimeter lavere og havde blødere ansigtstræk end de grovhuggede ariere.

Omkring 4300-4000 f.Kr. sker en forandring mod voldelige tider i K-T-kulturen. Pilespidser bliver meget mere almindelige, og landsbyer befæstes med mure og voldgrave (2-5 m brede og 1,5-3 m dybe). Landsbyerne vokser også mere og mere, som om folk måtte flytte sammen for at søge beskyttelse. Steppefolkets store, brede kranier med med massiv struktur dukker op i gravene ved siden af jordbrugernes relativt smalle, gracilis-kranier. Ariernes evige kendetegn – stridsøksen – dukker også op mellem de ødelagte landsbyer.

Omkring 3600 f.Kr. får arierne igen travlt, og i de næste to århundreder lægger de K-T-kulturen i ruiner én gang for alle. Alle har hørt om de gamle byer Ur og Uruk i Mesopotamien, men i perioden 3700-3400 f.Kr. bygges betydeligt større byer i den østlige del af K-T-kulturen, omkring den sydlige del af floden Bug i Ukraine ved steppernes grænse. Byer, hvis befolkningsantal vurderes til mellem 15.000 og 40.000 indbyggere. Den største af disse byer Talyanki dækkede det utrolige område på 450 hektar (dvs. mere end et areal på 2 gange 2 km)! En del arkæologer mener bestemt, at de ikke var “rigtige” byer, fordi de manglede en klar centraliseret myndighed, specialiseret økonomi, større templer og havde små paladslignende bygninger. Der var heller ikke en separat mur omkring disse byer, men i stedet var husene bygget i koncentriske cirkler, hvor den yderste cirkel af husene blev bygget ind i en mur. Disse byer var alle forladt i 3300 f.Kr. og jordbruget forsvundet fra det vestlige Ukraine.

Som man forestiller sig hus-muren så ud.

Anatoliere

Det bliver nu naturligt for os at se på det første udspring af sproget fra sprogstammen, altså på den første ariske ekspansion – den proto-anatoliske. De ariere der tilintetgjorde K-T-kulturen, burde have været proto-anatolierne. Proto-anatolisk blev sprang ud et sted mellem 4500-3500 f.Kr. og vi kender ikke selve sproget, men dets tre tidlige derivater, sprogene luvisk, hittitisk og palaisk. Proto-anatolisk udsprang som sagt fra det der kaldes arkaisk-PIE, altså før sproget udviklede sig til det sprog, hvorfra alle senere IE-sprog stammer fra. Arkaisk-PIE havde kun to tider, nutid (præsens) og fremtid (futurum), mens PIE havde op til 6 tider. Desuden havde arkaisk-PIE kun to køn, mens PIE havde tre køn, som tysk i dag.

Luvisk, hittitisk  og palaisk er de tre ældste anatoliske sprog i kender til. Lydisk, karisk, pisidisk og sidetisk er alle senere anatoliske sprog. Hattisk var et for regionen indfødt sprog og således ikke arisk.

Hetititterne

Hetititterne var et indo-europæisk folk, eller blev i det mindste kontrolleret af en indoeuropæisk elite. De underkuede den tidligere flertalsbefolkning, der talte hattisk, et sprog, der på grund af dets manglende køn og præfiks blev antaget at tilhøre den kaukasiske sproggruppe.

Efter at have grundlagt et rige i det nuværende Tyrkiet (omkring 2000 f.Kr.) plyndrede de Babylon (syd for nutidens Bagdad) omkring 1600 f.Kr., og lagde dermed det såkaldte gamle babylonske imperium i graven. Hetittitterne trak sig tilbage efter togtet, og ind kom et folk kaldet kassiterne, fra det vestlige Iran. Deres elite bar indoiranske navne og grundlagde et nyt babylonisk rige (i nuværende Irak og Kuwait).

Hetititterne er kendt for at være de første til at bruge jern, og der findes egyptiske dokumenter, der beskriver import af jernvarer fra de krigeriske Hetititter.

Mittanien

Syd for de tidlige tre anatolske sprog var der et andet arisk herskerdynasti, mittanierne. Mens man troede Luvisk, hittitisk og palaisk var kommet til Anatolien gennem Balkan mod vest, må mittanierne være kommet til Mellemøsten fra øst eller nord, fordi de var et indoiransk folk. Med stridsvogne og trompeter, et instrument af stor betydning i kamp med hestevogne, slog de sig ned i Mellemøsten.

Det mittaniske rige havde sit sæde i det nordlige Syrien og udkæmpede krige med såvel hetititterne og egypterne. Mittaniernes invasion var sandsynligvis ikke ret talrige som de anatolske ariers invasion, fordi den førstnævnte ikke lykkedes at indføre deres sprog til de underkuede. Derimod havde alle mittaniske konger indiske navne, selv om de kunne have haft ikke-ariske navne før tronbestigelsen. Desuden var kriger- og hestetermer alle af arisk oprindelse, og de tilbad guderne Indra, Varuna, Mitra og Nasatyas, ligesom deres indiske kusiner mod øst. Deres militære aristokrati, som benyttede hestevogne, blev kaldt maryanna, sammenligneligt med sanskritets marya = ung mand.

Tre prinsesser fra Mittanien blev dronninger i Egypten, ifølge Gordon Childe. Han påpeger endvidere, at Farao Akhenaton (født Amenhotep IV), som etablerede en monoteistisk soldyrkelse under sin tid ved magten, voksede op med flere prinsesser fra Mittanien.

Ariske spor

Amarnabrevene er et kongeligt egyptisk dokument, der indeholder korrespondance med kongerne i Palæstina og Syrien, og deres navne viser, at de to landes herskende dynastier var ariere (se The Arians af Childe, side 19).

Desuden ved vi, at selv Egypten blev invaderet af en ridende folk kaldet hyksos, som tog magten i Nildeltaet. Vi ved ikke hvem de var, men det er muligt de var af en arisk herskerklasse. Var der hyksos der bragte hesten til Nordafrika? Eduard Meyer bemærkede ved fundet af en stridsvogn fra det 18. egyptiske dynasti (1550-1292 f.Kr.), at dens aksel var bundet med birkebark, hvilket betyder, at den må være kommet fra Kaukasus eller endnu længere væk.

Fra Egypten har vi for øvrigt det ældste portræt af blondhed. Portrættet er af den egyptiske dronning, Heteferes II (omkring 2500 f.Kr.), som var datter af Kheops, faraoen der byggede den Kheopspyramiden i Giza, et af ​​verdens syv vidundere. På freskomaleriet der skildrer hende, ser vi at hun var blond, eller i det mindste bar en blond paryk.

Frygien

Da det hittitisk imperium kollapser, omkring 1200 f.Kr., kommer der et nyt folk på scenen – frygierne. De talte et IE-sprog adskilt fra anatolisk. Ifølge Herodotos kom de oprindeligt fra Makedonien. Fra hovedstaden dominerede Gordion (i nærheden af Ankara i dag) det centrale og vestlige Anatolien i århundreder. Kong Midas’ far Gordion gav navn til både hovedstaden og den gordiske knude. Han skal have knyttet denne uopløselige knude på en oksekærre. Den, der kunne løse knuden, ville blive hersker over Asien. Da Alexander den Store drager ud på sit erobringstogt, kom han givetvis til Gordion og forsøgte at løse knuden. Efter at have kæmpet længe gav han op, knuden var uopløselig, men pludselig trak han sit sværd og ramte knuden i midten. Knuden blev løst ved vold, måske en forudsigelse af, hvordan profetien ville blive opfyldt.

Der er mange legendariske historier fra det græske af den frygiske konge Midas, som skal have levet i 700-tallet f.Kr. (sandsynligvis er flere kongeriger blevet vævet sammen til en enkelt person). Det frygiske rige faldt igen, da (en) kong Midas, der var i krig med assyrerne, blev besejret af en kimmerisk invasion, der kom gennem Kaukasus. Kimmerene var et andet IE-folk, fra området mellem Krim og Kaukasus.

Da vi baseret på historisk materiale kan vi få et relativt rigt billede af frygierne og deres naboer, så tænkte jeg på at nævne nogle legender. Efter kong Midas hjalp en beruset satyr med at finde vej hjem, blev han belønnet af Dionysos med et ønske. Han ønskede at alt hvad der rørte ved ham, blev til guld, hvilket guden opfyldte. Kongen var glad for sin nyvundne evne, indtil han skulle spise. Selv maden blev guld! Han var fortvivlet, og da hans kære datter kom for at give ham et trøstende kram, blev hun også til guld! Midas bad til Dionysos at slippe af med den evne, der tidligere fornøjede ham. Dionysos sagde, at hvis kongen vaskede sig i Paktolos-floden, ville han miste evnen til at forvandle alt hvad han rørte ved til guld. Kongen vaskede sig i floden og mistede evnen der blev en forbandelse. Han fik sin datter tilbage, da det som var blevet forvandlet til guld, fik sin form igen. Men Paktolos-floden, som løb gennem Lydia-riget, var nu beriget med guldkorn, hvilket forklarer Lydia-rigets store rigdom.

Frygien ses i midten af kortet, til venstre ligger Lydien, som efter frygiernes nedgang kom til at herske det centrale og vestlige Anatolien.

Lydien

Lydisk og et par andre sprog i nærområdet var IE-sprog tilhørende den luviske gruppe af anatolske sprog. I modsætning til frygisk, som altså kom vestfra ved et senere tilfælde og var tæt beslægtet med græsk.

Fra Lydien har et par legender overlevet. Den første legende har givet stof til sagaen om ringen [Ringenes Herre]. Platon skriver nemlig, at Gyges var en hyrde i Lydien, der fandt en usynlighedsring. Med hjælp fra denne lykkedes det ham at dræbe kongen og tage magt i landet.

En anden version af legenden siger, at kong Kandaules ville vise, hvor vidunderlig hans dronning var med kun huden på kroppen til hans nærmeste mand Gyges. Gyges mente, at det var uhensigtsmæssigt og nægtede, men kongen insisterede, og Gyges gik ind for at skjule sig bag et forhæng i det kongelige soveværelse om aftenen. Da han stod bag forhænget og så den ensomme dronning klæde sig af, opdagede hun ham. I skam over det skete fik dronningen Gyges til at svore på enten at dræbe kongen og gifte sig med hende, eller selv gå døden i møde. Han valgte det første og dræbte kongen, giftede sig med dronningen og overtog tronen. Siden han erhvervede sig den kongelige krone gennem en afgudsdyrkelse, forudsagde oraklet i Delphi, at Gyges-dynastiet ville gå under ved den femte generation, hvilket også skete.

Kandaules frue opdager den gemte Gyges. Hollandsk maleri fra 1600-tallet af Eglon van der Neer.

Den femte generations arving til Gyges var den umådeligt rige kong Krøsus, der betragtede sig som den lykkeligste mand i verden. Vi husker fra Midas myte, at Lydien, kongeriget ved floden Paktolos, var et yderst velhavende land. Da den athenske statsmand Solon, en af Grækenlands syv vise mænd, kom til Krøsus, spurgte kongen: “Hvem er lykkeligste i verden?” Og forventede at høre sit eget navn som svar. Solon svarede: “Betragt ingen mand som lykkelig, indtil hans død. For en mands livscyklus kan kun bedømmes, når det er overstået”, dertil tilføjede han, at Kleobis, Biton og Tellos var de lykkeligste mænd, han kendte. De to første fordi de fik en smuk død. Tellos fordi han havde set sine fine børn og børnebørn vokse op, og fordi han døde på den bedste måde, i modsætning til hans fædreland.

Solons ord viste sig vise, for Krøsus sluttede sine dage i eksil efter at have mistet sit kongerige til perserne, og hans elskede søn blev dræbt af et spyd i en jagtulykke.

Armenierne

Selv armenierne har nået deres nuværende land fra vest, måske kom de til denne del af verden samtidig med frygierne. Ifølge deres egen tradition nåede de deres nuværende hjem i 700-tallet f.Kr. Deres tidligste tekster blev nedskrevet fra 400’erne eller tidligere, og behandlede religiøse ting. Armenien var et af de første lande, der blev nået af kristendommen. Allerede i 287 e.Kr. konverterede deres kong Tirdat til den nye lære.

Af alle de ariske sprog, som skyllede hen over Mellemøsten, har armenske, kurdiske og iranske sprog overlevet til i dag (foruden meget lille diaspora som græsk). Den kurdiske undergruppe yazidier har klaret sig særligt dårligt under ISIS’s hærgen, dels fordi de ikke er muslimer og dels fordi de er lysere end deres naboer, og nogle gange har blå øjne, hvilket sex-slavehandlere er specielt på udkig efter i dag.

Læs også:
Rødder del 1: Genetisk slægtskab
Rødder del 2 – Europæisk forhistorie
Rødder del 3 – Evig ære
Rødder del 4 – Lingvistikkens frugter
Rødder del 5 – Patriarkalske strukturer
Rødder del 6 – Yamnaya
Rødder del 7: Mod syd
Rødder del 8: Mod øst
Rødder del 9: Mod vest