Robert Storm Petersen

HISTORIE: Robert Storm Petersen (Storm P.) blev født den 19. september 1882 i Valby, som søn af en slagter. Og han kom selv i lære som slagter hos sin far. Men knægten viste ret tidlig helt andre evner indenfor tegnekunst og skuespil. Først indenfor satire og Ekstra Bladet fra 1900, siden skuespil fra 1905 på Casino og Dagmarteatret. Han begyndte så småt at skrive krimier og fik titlen den danske Sherlock Holmes. Da stumfilmen holdt sit indtog vakte det hans interesse og han medvirkede i hele 30 af slagsen. Det blev også til 2 film med tone. Fra 1930-1933 virkede han på det kongelige teater, men herefter gik han aldrig på scenen igen. Det blev som tegner og forfatter han sidenhen ville leve, men med en drøm om at male. Han blev gift 2 gange og efterlod sig inden børn.

20130919_storm2

Hans Fluer er vidtberømte. Her er nogle eksempler, der lader læseren føle sig iagttaget og måske endog udleveret, men aldrig så betingelsesløst, at humoren ikke tillader, at læseren ser en smule indad i refleksion:

Det er da en tosset verden, vi lever i. Den er, som den altid har været – det er os, som er tossede!

Det er meget beklageligt, at man river smukke, gamle bygninger ned og bygger grimme nye – det burde jo være lige omvendt.

Livet er en gåde. Løsningen står på bagsiden.

20130919_storm3

I oktober 2008 ryddede det landets avisforsider, da en musikstuderende under sit specialeskrivning var stødt på oplysningerne om at Storm P. stod opført på listen over medlemmer af Nordisk Selskab (Nordische Gesellschaft). Han var medlem fra 1937-1944 og betalte foreningens højeste medlemskontingent på 100 kr. Hvad lavede den folkekære antimilitarist på denne liste? Det spørgsmål stod eksperterne nu i kø for at komme med en forklaring på. Var det blot for at blive eksponeret på det tyske marked og sælge sine tegneserier eller var det af mere ideologiske grunde?

Det burde dog ikke have være ukendt for offentligheden, fordi allerede i november-december 1945 bragte avisen Information oplysningen. Da avisen af omveje var kommet i besiddelse af medlemslisten. Information nævnte også at den radikale Stats- og Udenrigsminsiter Erik Scavenius var medlem af samme forening, men det var der ingen der bed mærke i. Men derpå lukkede man ikke flere oplysninger ud, og listen ligger nu på Rigsarkivet, hvor det kan være svært at få lov til at læse den.

Vi her på redaktionen vil da gerne bidrage med to muligheder for hvorfor Storm P. stod på Nordisk Selskabs medlemsliste:

  1. Storm P. var personlig ven med en anden af datidens store skuespillere Christian Arhoff (1893-1973), de optrådte sammen i perioden 1921-30. Og dannede det populære par ”Storm og Stille”. Christian Arhoff var medlem af DNSAP og faldt efter krigen i unåde indtil 1949, da det blev kendt.
  2. Ifølge Weilbachs Kunsterleksikon deltog han sammen med Vilhelm Wanscher (1875-1961) på kunstrejse til Italien i 1934. Wanscher var kunsthistoriker og professor med forkærlighed for tysk og italiensk kultur. Og mht. nationalsocialismen tog han aldrig tydelig afstand og det kostede ham alle sine poster efter krigen.
20130919_storm5

Storm P. og Christian Arhoff var gode venner på scenen.

Det kan altså være andre venner, der har haft samme interesse, der måske har gjort Storm P. opmærksom på at her var en ideologi, der var værd at støtte op om. Nordisk Selskab blev stiftet allerede i 1921, men fra 1933 overtaget af Alfred Rosenberg. Danske forfattere som Svend Borberg og Erik Bertelsen deltog også i Selskabets virke. 2. juni 1934 blev Gauleiteren i Schleswig-Holstein udnævnt til formand. Og i storrådet sad folk som Heinrich Himmler og Walter Darré. Det var Selskabets formål at sørge for tæt kontakt mellem Tyskland og Norden og man så helst at alle nordisk germanske bestræbelser fandt deres centrum i Selskabet, som det hedder i de tre hovedmål.

Robert Storm Petersen døde den 6. marts 1949. I dag findes mange af hans originaltegninger på Storm P.-Museet på Frederiksberg i København som blev indviet i 1977.

20130919_storm1


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //