Rimelighed er en luksus når ens overlevelser er på spil

MORAL: Mange mener, at »rimelighed« (især når det drejer sig om, at alle behandles lige og gives lige rigdom) er den højeste moralske dyd, at det er moralens sine qua non. De tager fejl. I alle gode moralsystemer er den højeste værdi de overlevende fra den gruppe, der praktiserer moralen.

Overlevende fra gruppen, der følger det moralske kodeks, indtager alene i alle sunde moralsystemer pladsen af ​​den højeste værdi. I anden fase er sandheden, som også står alene på sin plads i hierarkiet.

Rimelighed er en tredjerangs værdi, sammen med frihed og retfærdighed. Værdier i tredje led og derunder opfattes korrekt som moralske luksusprodukter snarere end moralske imperativer. Det er værdier, man kan følge, når man kan gøre det uden at risikere de højere værdier, som overlevelse og sandhed udgør.

Hvad bestemmer hvilken værdi der hører hjemme i hvilken del af et sundt moralsystem? Nødvendighed! Visse værdier er nødvendige forudsætninger for andres eksistens, eller for at kunne opretholde de andre. Når en værdi er nødvendig for at en anden værdi kan eksistere, så er den i et højere led end den anden værdi.

Hvorfor er det rigtigt at sætte overlevelse som højeste værdi? Som jeg har sagt før og gerne vil gentage igen: Fordi intet betyder noget for de døde. Fordi hverken sandhed, retfærdighed eller bekvemmelighed har nogen værdi for døde ting. Kun for noget, der lever, kan noget andet være godt.

Hvorfor er det den praktiserende gruppe, et kollektiv, snarere end individet, der skal overleve? Fordi moralske systemer er konstruktioner, der kun eksisterer i sindet og gennem dets tilhængeres adfærd. Det, der ikke findes, er ubrugeligt, og det, der ikke kan eksistere i lang tid – især hvis det forårsager sin egen undergang – er formodentlig ikke meget værd.

Individer er flygtige. De er midlertidige og kan i et større perspektiv ikke overleve ret længe. Værdi knyttet til et individ kan kun eksistere, så længe individet gør det. Når den enkelte dør, så er den værdi, der var knyttet til ham, også væk. Værdi bundet til det, der skaber individer, kan derimod fortsætte med at eksistere, så længe den livsskabende proces kan fortsætte.

Hvis man nogensinde skal vælge mellem at smide et godt spiseligt æble ud eller på den anden side fælde det træ, som æblerne vokser på, så vil man lide et mindre tab, hvis man vælger at smide æblet ud og bevare træet.

Hvis man nogensinde skal vælge mellem på den ene side at fælde et æbletræ og på den anden side at forårsage udryddelse af alle æbletræer, så vil man miste mindre ved at vælge kun at fælde et enkelt æbletræ.

Det er et princip, der er værd at huske. En, der ødelægger et æbletræ, mens han gør alt, hvad han kan for at bevare træets sidste æbler, fordi de er »så ganske unikke og specielle«, er enten mentalt retarderet eller psykisk syg.

Desuden: Alle grupper, der sætter noget som helst andet end deres kollektive overlevelse på den værdimæssige førsteplads, vil før eller siden ende i en situation, hvor deres overlevelse er i konflikt med hvad end denne anden ting er. I det øjeblik vil de enten opgive deres forkerte moralske system til fordel for et korrekt, eller de vil uddø, og deres forkerte moralske kodeks vil dø med dem.

/ David Sims

Artiklen blev først publiceret på National Vanguard.