Richard Wagner

DAGENS DATO 22. MAJ: Den 22. maj 1813 blev Wilhelm Richard Wagner født i Tyskland. Wagner er en af ​​historiens mest berømte komponister, og han var også interesseret i racespørgsmålet og var en stærk kritiker af jødernes indflydelse i Tyskland.

Richard Wagner blev født i 1813 i Leipzig og var det niende barn af Carl Friedrich Wilhelm og Johanna Wagner. Kort efter sønnens fødsel døde faderen, og moderen giftede sig igen med Ludwig Geyer, som var skuespiller, maler, digter og sanger. Richards interesse for drama begyndte for alvor i en alder af 16 år, og det var der han besluttede sig for at blive operakomponist. Dette til trods for at den unge Wagner på dette tidspunkt ikke engang kunne spille klaver.

I 1831 begyndte han at studere ved universitetet i Leipzig, og hans første symfoni blev fremført to år senere. Wagner var meget inspireret af Ludwig van Beethoven og især hans 9. symfoni. Det følgende år blev den da 21-årige komponist ansat som kordirigent på Würzburg-teatret. Der skrev han sin allerførste opera, »Die Feen« (elverne, feerne), som aldrig blev opført offentligt. Samme år giftede den unge Wagner sig med sangerinden og skuespilleren Minna Planer. Det unge par flyttede kort derefter til Minnas hjemby, Königsberg. Det var på dette tidspunkt, at hans karriere begyndte for alvor. Wagner kaldte sine operaer, hvor han flettede musik, billedkunst og drama sammen, Gesamtkunstwerk (enhedskunst).

Med tiden blev Wagners politiske synspunkter stærkere, og han støttede åbent februarrevolutionen i Frankrig og deltog aktivt i Dresden-oprøret i 1849. Da oprøret blev knust af den bayerske konge Ludwig II, lykkedes det Wagner at flygte til Schweiz. I de følgende år komponerede Wagner sit mesterværk »Nibelungenringen« (Nibelungens Ring), men skrev også adskillige politiske tekster som »Die Kunst und die Revolution« (Kunsten og revolutionen) og »Das Judenthum in der Musik« (Jødedom i musikken).

I sidstnævnte kritiserer Wagner jødernes store indflydelse på den tyske kultur. Man kan læse, at han mener, at jøderne som folk ikke er i stand til at skabe deres egen kultur, og at deres udtryk altid er mere eller mindre destruktivt. I denne tekst er udtrykket »Verjudung der modernen Kunst«, hvor Wagner mener, at jøder ikke er i stand til at skabe moderne seriøs kunst, men snarere efterligner og skaber ekstern kunst og dermed ødelægger tysk kunst. Wagner påpegede også, at jøder er elendige til at udtrykke sig på europæiske sprog. Hans ideer var stærkt inspireret af blandt andre Schopenhauer og Nietzsche. Wagner var interesseret i Gobineaus raceteorier, der var fortaler for bevarelsen af ​​den ariske/germanske race. Denne måde at tænke på spillede en stor rolle i Wagners livsværk. Han troede selv, at genskabelsen af ​​en arisk identitet var det højeste formål med hans indsats i det kulturelle liv.

Richard og Cosima Wagner.

I 1862 vendte han tilbage til Tyskland og blev hurtigt inviteret af kong Ludwig II, som i mellemtiden var blevet en stor beundrer af Wagners arbejde. I løbet af denne tid skrev Wagner operaen »Tristan und Isolde« (Tristan og Isolde), som siges at være inspireret af et kærlighedsforhold, han havde med Mathilde Wesendonck. Wagner giftede sig til sidst med en kvinde ved navn Cosima. Før de blev gift, havde de fået tre børn sammen: Isolde, Eva og Siegfried.

Hans søn Siegfried og hans kone Winifred var begge nære venner af Adolf Hitler i 1930’erne og 40’erne. Eva Wagner giftede sig med racefilosoffen Houston Stewart Chamberlain, der døde i 1927, og Hitler var til stede under begravelsen. I »Min kamp« fortæller Hitler, at han som 12-årig for først gang hørte en opera, »Lohengrin«, af Richard Wagner. Hans interesse for kunst og kultur fulgte ham gennem hele sit liv, og den største af alle i Hitlers øjne var Wagner.

Den 13. februar 1883 døde Richard Wagner af et hjerteanfald under et besøg i Italien. Hans lig blev sendt til Bayreuth, hvor han blev begravet. Efter hans død fortsatte Wagners gesamtkunstwerk med at inspirere komponister over hele verden, og hans ariske toner kan man ikke tage fejl af, hvilket har gjort, at nutidens kritikere ikke ved, hvordan de skal forholde sig til hans ubestridelige musikalske geni, da han også mente, at evnen til at skabe kultur afhænger af den race man tilhører.