Religionspørgsmålet – et sidespor

VERDENSANSKUELSE: Landechefen for den norske gren af Den Nordiske Modstandsbevægelse, Tommy Olsen, skriver her om vildfarne patrioters sidespor ved deres optagethed af religionspørgsmålet i stedet for racespørgsmålet.

Der råbes «islam er ikke en race, ud med islam eller i det mindste radikal islamisme, for moderate islamister er jo ok». Sådan lyder de kraftløse råb fra de pro-israelske counter-jihadister, og samtidig føler de en enorm trang til at signalere, at de hverken er «racister» eller «nazister» ved at sætte deres afrikanske maskot frem i front og vifte med det israelske flag og råb op om «nazi-islam».

Men nu er det ikke kun islam eller «radikal islam», der er problemet i Europa. Spørgsmålet om religion er kun sidespor, det er helt sekundært, og det trækker fokusset væk fra helheden og det virkelig store problem, som vort folk står overfor i dag, hvilket er folkemord.

Og dette alvorlige problem, denne fare, den forsvinder ikke af sig selv, hvis blot disse horder af arabere og afrikanere, der har invaderet Europa i de senere år, skulle konvertere til for eksempel ateisme eller kristendom, blot de skulle begynde at spise medisterpølse eller klæde sig i nationens nationaldragt på selveste nationaldagen. Det er heller ikke tilfældet, at problemet skulle ophøre med at være et problem, hvis bare de lærte at opføre sig lidt bedre. Spørgsmålet om kriminalitet, ligesom spørgsmålet om religion, er også helt sekundært.

Nej, det store problem er masseindvandring af racefremmede generelt, og på samme tid at der opmuntres til integration og raceblanding, hvilket igen vil betyde, at vort eget folk og vores værdier formindskes og i det lange løb ophører med at eksistere ved at det blandes op med noget fremmed – også kendt som Kalergi-planen.

Men for en globalist uden videre kærlighed til sit folk og dets værdier, vil en befolkningsudskiftning, også kaldet folkemord, ikke være særlig bekymrende. Han eller hun forstår ikke værdien af ​​sit folk og ser derfor ikke problemet med folkemord. De undskylder også gerne deres ignorante holdning til eget folk og det pågående folkemord, med at «mennesker må jo kunne elske hvem de vil». Og hvem skulle ikke falde for sådanne kærlige ord?

Rationel tankegang er imidlertid stort set fraværende hos disse, det er føleriet der taler. Sandheden er dog, at hvis det ikke havde været for den kendsgerning, at den jødiske elite havde orkestreret masseindvandring til Europa, tilrettelagt og opmuntret vort folk til at begå befolkningsudskiftning, ved at implementere Kalergi-planen, så ville sådanne ord ikke have været nødvendigt, da de ikke havde forekommet i stort omfang, og derfor ikke været det store problem. For så længe det ikke tilrettelægges eller opmuntres til, gennem x-antal reklamer, film, musik osv., ville det stort set være uinteressant for de fleste at gå den rute. Og langt mindre, hvis man rent faktisk på ny lærte folket at være stolte, at elske og bryde sig om sit eget folk og race igen, snarere end at hjernevaske dem med hvid skyld og selvhad.

Nationalsocialismen har til hensigt at bevare den biologiske mangfoldighed på globalt plan, fremfor at ødelægge den via multikultur og smeltedigel.

En enorm berøringsangst omkring racespørgsmålet, for ikke at nævne racefornægtelse, ser vi gå igen blandt både venstreorienterede og højreorienterede globalister, hvor sidstnævnte inkluderer de pro-israelske counter-jihadister. Disse tør simpelthen ikke, eller undgår bevidst, at pege på det væsentlige og vælger i stedet for at tage et sidespor, som er religionspørgsmålet, eller kulturspørgsmål, eller kriminalitetsspørgsmålet, ja, alt undtagen det væsentlige, som er racespørgsmålet. De undskylder deres kamp ved at sige, at «islam er ikke en race, så derfor er det legitimt at føre kampen fra denne vinkel». Problemet er imidlertid blot, at det virkelig store problem, dvs. et pågående hvidt folkemord, ikke vil blive taklet og bekæmpet ved at gå rundt om den varme grød og ikke vove at påpege det væsentlige. Der findes forskellige racer, og det er ingen skam at sige, at du ønsker bevare din egen race, snarere end at begå folkemord på den. Det gør dig ikke til en racehader, eller en «racist», tværtimod.

Den pro-israelske counter-jihadist virker som sagt ikke til at være særlig optaget af og bekymret over, om vort folk og race skulle formindskes og til sidst ophøre med at eksistere, for hokus pokus, «enhver kan blive norsk, bare det er skrevet på papiret». Og ikke mindst: «min kusines nye kæreste, Arhmed Mfofo, han er jo en sådan hyggelig og spændende mand, så derfor kan jeg jo ikke kan tage stilling mod et folkemord på mit eget folk», og «det er kun islam, der er problemet». Sådan er tankegangen hos disse.

Religionspørgsmålet er som sagt helt sekundært, det er et sidespor, et bedrag, der er fremsat af kontrolleret opposition med den hensigt at trække fokus væk fra det store problem, nemlig hvidt folkemord. For det er faktisk tilfældet, at der i skrivende stund tilrettelægges et folkemord, der eksisterer et pågående folkemord, og den eneste løsning på dette alvorlige problem er først og fremmest, at man selv vover at påpege dette og ikke skamme sig over at man er hvid, at man tilhører et folk og en race, at man ønsker at bevare dette, og ikke mindst at man selv begynder at kæmpe for sit folks fremtid.

Så det vigtige her er, at du, som er lidt mere oplyst, begynder at angribe dette sidespor og lede vort folk i den rigtige retning. At du også begynder at sige, at det ikke kun er islam, der er problemet i Europa, men masseindvandringen af racefremmede generelt og et pågående hvid folkedrab.

På samme tid kan du fortælle, at det ikke er en skam at være racebevidst, hvid og stolt af det.