Regeringen vil investere 143 mia. kr. i Forsvaret

FORSVARET: Regeringen har præsenteret et nyt forsvarsforlig, hvori regeringen vil investere 143 mia. i Forsvaret, over de kommende 10 år.

CAESAR-haubitser skyder med skarpt i Irak. Foto: Sgt. 1st Class Mikki Sprenkle, Public domain, via Wikimedia Commons

Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen har i dag præsenteret regeringens udspil til landets nye forsvarsforlig. Regeringen lægger op til at skulle investere 143 milliarder kroner over de kommende 10 år.

– Vi skal stå stærkere over for det alvorlige, nye trusselsbillede, som vi kigger ind i nu og i fremtiden. Derfor er det også et ambitiøst udspil regeringen lægger frem i dag. Regeringen vil styrke dansk forsvar og sikkerhed markant med cirka 143 mia. kroner over de næste 10 år med en støt stigende ramme til nye initiativer allerede fra 2024, siger forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Ud af de 143 mia. vil regeringen bruge 105 milliarder på »nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter«. 26,9 mia. skal gå til at udvikle Forsvarets bygninger, it-systemer og styrke Forsvarets personel. 10,9 skal gå til investeringer på personel- og materialeområdet.

I det nye udspil vil regeringen også have at, »Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om forsvar og sikkerhed i EU, der skal gå hånd i hånd med indsatserne i NATO.« og »samarbejdet er vigtigt for at sikre danske interesser.«

Regeringen lægger blandt andet op til at værnepligten skal ændres, »regeringen ser behov for at styrke værnepligten og forlænge den periode, hvori de unge aftjener værnepligt.«

Regeringen vil fortsætte den militære støtte til Ukraine: »regeringen ønsker derfor at fortsætte Danmarks substantielle militære støtte til Ukraine og derved fastholde Danmark blandt de største bidragsydere til Ukraine relativt til størrelse.«


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Anonym says:

    Fræk hvidvask af milliarder.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //