Rapport og refleksioner – Demonstration i Oslo

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Tommy Olsen, chef af den norske gren af Den Nordiske Modstandsbevægelse, kommer her med en lidt fyldigere rapport og nogle refleksioner over demonstrationen i Oslo.

Demonstration i Oslo. Foto: Den Nordiske Modstandsbevægelse.

Jeg vil gerne præsentere en rapport og nogle overvejelser om weekendens succesfulde demonstration i Oslo, Norges hovedstad.

Vi valgte denne gang, som vi tidligere har gjort, at gennemføre en uanmeldt blitzdemonstration for at få større mulighed for at nå de mål, vi havde sat os for dagen. Tidligere erfaringer har vist os, at underretning og dialog med politiet på forhånd kun har givet dem en god del mere tid til at mobilisere og så stikke så mange kæp i hjulene, som de kan. Det var med andre ord ikke hensigtsmæssigt for os at underrette politiet på forhånd.

Lørdag den 29. oktober rejste udvalgte medlemmer inkognito fra mødestedet med tog til Nationaltheatrets banegård på Ruseløkkveien 1. Da vi stod af toget, blev der taget aktivistjakker på, rigget flag til og nu var det tid til blitzdemonstration. Det var usikkert, om politiet gennem overvågning stadig havde formået at opsnappe vores planer om at afholde en demonstration den dag, så vi var alle lidt spændte på, om der ville være en massiv polititilstedeværelse i vente, når vi kom ud fra Nationaltheatret, i værste fald om de ville blokere os inde. Men der var ikke noget politi at se, så hemmeligholdelsen var lykkedes igen.

Vi stillede os op i formation og marcherede i retning af Karl Johans gate til lyden af ​​trommer. Da vi ankom til Karl Johans gate, som var vores mål for dagen, blev der gennem en megafon råbt slogans som Længe leve nationalsocialismen ud over et fyldt Karl Johan gate. Hvad vi ikke vidste var, at der denne dag også var andre arrangementer der, og derfor rigtig mange mennesker i gaderne. Men dette var blot en ekstra bonus for os, da mange flere mennesker så ville se vores demonstration og høre vores budskab.

Valget af retning vi kom fra og marcherede i Karl Johans gate var heller ikke tilfældigt. Den 9. april 1940 marcherede tyske nationalsocialister ned over Karl Johan gate. Vi ønskede at genskabe dette billede af marcherende nationalsocialister på gaden, da vores budskab for dagen var, at trods norskfjendtlige styrker vandt Anden Verdenskrig, er nationalsocialismen fuldt ud i live og på fremmarch.

Da vi nærmede os Stortinget, som var næste mål for dagen, blev politiet mere synlige. Der forsøgte de, som de så ofte gør, at begrænse vores ret til at demonstrere, hvilket vi naturligvis ikke gik med til. Vi marcherede forbi politilinjen, rundt om Stortinget og gjorde holdt ved Eidsvollsplass foran Stortinget. Der stillede vi op og delte folderen Nationalsocialistisk Zone ud til de mange tilskuere på plads.

En anden gruppe marcherede op ad Løvebakken foran Stortingsbygningen for at holde tale. Igen forsøgte politiet at forhindre vores planer, men uden held. Modstandsbevægelsens bannere blev foldet ud foran Stortinget, og talen blev gennemført som planlagt.

Læs talen i den helhed her: Den Nordiske Modstandsbevægelse demonstrerer i Oslo

Da talen var læst op og flyvebladene uddelt, var det tid til næste mål for dagen, nemlig Blitzhuset. På trods af at bygningen blev besat af venstreekstremister i 1982, og Blitz-miljøet lige siden har ageret med vold, hærværk og dødstrusler, når man har forsøgt at fjerne dem, er Pilestredet 30 stadig i dag under venstreekstremisternes besiddelse. Det var derfor på tide at udføre det arbejde, som politi og politikere selv undlod at udføre, nemlig at fjerne de venstrefløjs-besættere, og … ja, måske indtage selve bygningen? Altså, jeg tror ikke, vi ville have mødt den samme passivitet fra politiet og velsignelse fra politikerne, hvis vi havde gjort det, men det kunne alligevel have været sjovt og interessant at se det hykleri, der utvivlsomt ville have udspillet sig, hvis vi havde gjort det . Men ja, måske en anden dag.

Da vi forlod Karl Johans gate og bevægede os ud på Universitetsgaten i retning mod Blitzhuset, mobiliserede politiet ret hurtigt og spærrede gaden foran os. De råbte til os, at vi ikke måtte gå længere. Vi lavede så en U-vending og begyndte at marchere i retning af Karl Johans gate igen, hvorefter de hurtigt igen spærrede vejen foran os. Vi ønskede naturligvis ikke at finde os i dette og begyndte at presse på. En politimand råbte så »lad dem passere«, hvorpå vi pressede politiet til siden og marcherede på en alternativ rute. Men pludselig begyndte politiet angiveligt at angribe demonstrationstoget bagfra, og her går jeg ud fra, at et par af vores medlemmer blev væltet i jorden og anholdt.

Vi andre var allerede i fuld march ind på alternative gader og stræder for at nå vores endemål, men da vi kom ud på Frederiks gate, styrtede politiet ind fra alle sider og omringede os. Her var en lidt anspændt stemning og muligvis blev der sagt et par sandhedsord til politiet.

Vi blev så lagt i håndjern (nogle fik plastikstrips) og sad så på række på jorden. Derfra blev vi samlet op en efter en og sat ind i politibiler, som så kørte os til politistationen. Vel fremme på politistationen blev vi delt op og placeret i forskellige celler. Da blev det tid til at opgive personlige oplysninger, én efter én. Da vi var nordmænd og ifølge dem »lettere at retsforfølge« end de øvrige nordiske medlemmer, blev vi »dimmiteret« senere samme dag, mens de andre blev transporteret ud af Norge dagen efter, dog uden indrejseforbud. Vi nordmænd blev derefter transporteret til en togstation, hvor vi tog toget tilbage til mødestedet og kørte muntert derfra tilbage til stedet, hvor de øvrige, der ikke blev anholdt, befandt sig.

Alle, der deltog, er naturligvis ved godt mod og tilfredse med en vellykket blitzdemonstration i Norges hovedstad. På trods af at vi ikke nåede dagens endelige mål, fik vi alligevel marcheret ned ad Karl Johan gate og dermed genskabt det ikoniske billede af nationalsocialister, der marcherer ned ad hovedstadens gågade. Vi kunne sætte vores flag på Løvebakken foran Stortingsbygningen, vise vores banner med organisationens hjemmesideadresse, dele flyveblade ud og holde en sandhedstale om lands- og folkeforrædere, som har regeret Norge lige siden krigens afslutning. Og på trods af, at vi ikke nåede det sidste mål for dagen, altså Blitz-huset, så tror jeg, at politiets ageren og vores reaktion alligevel gjorde, at vi fik lidt ekstra medieomtale den dag, og dermed et plus.

Hvordan medierne har rapporteret om demonstrationen, hvor de blandt andet tyr til direkte løgne, kom dog ikke som en overraskelse. Et eksempel er, hvor medierne hævder, at vi »trampede over børnenes kridt-tegninger« og skræmte børnene. Det er naturligvis ikke sandt, hvilket også tydeligt fremgår af de billeder, de selv har valgt i deres artikler. Modstandsbevægelsen marcherer på fortorvet ved siden af, og det er politiet, ikke Modstandsbevægelsen, der tramper på børnenes kridttegninger.

Det er heller ikke overraskende, at nogle højreorienterede, især zionister, tager MSM-propaganda for sandhed og dermed retter deres tåbelige kritik mod os nationalsocialister. Det er vel kun at forvente af den slags mennesker, der går den jødiske magts ærinder.

Jeg vil gerne slutte, ret træt efter dages arbejde omkring demonstrationen, med at takke alle, der deltog i selve demonstrationen, eller som havde andre roller den dag.

Ser frem til den næste, og hil sejr!