Racefremmede tiltalt for gruppevoldtægt af barn i Haslev

MULTIKULTUR: 15-årig pige blev voldtaget af fire unge fyre på skift i skur nær skole, lyder det i anklageskriftet. Ifølge myndighederne har tre af de tiltalte anden baggrund end dansk.

I et skur ved Sofiendalsskolen i Haslev blev en 15-årig pige i maj udsat for et seksuelt overgreb, og anklagemyndigheden har nu rejst tiltale for voldtægt mod fire unge fyre i sagen.

Ifølge anklageskriftet voldtog de fire hende på skift, mens de andre så på. Den ældste af dem, som i øvrigt havde fødselsdag, optog dele af overgrebet på sin mobiltelefon, lyder det i sagens anklageskrift.

Den unge pige blev af en af de tiltalte overtalt til at følge med ham til et skur på et grønt område ved Sofiendalsskolen. Her fastholdt han hende og voldtog hende, lyder det i anklageskriftet.

Derpå tilkaldte han de øvrige tre, som ifølge anklagemyndigheden både slog og voldtog pigen. Voldtægten er ifølge anklageskriftet sket ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje.

Voldtægten skete natten til 2. maj. Den følgende dag blev de fire anholdt, og dagen efter igen blev de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor de blev varetægtsfængslet.

Ved grundlovsforhøret erkendte de at have haft sex med pigen, men de afviste, at der skulle være tale om voldtægt eller nogen anden form for seksuelt overgreb.

Dommeren valgte imidlertid at følge anklagemyndighedens krav om fængsling, og siden har de fire været frihedsberøvede.

Anklagemyndigheden skriver i anklageskriftet, at det kan komme på tale med en påstand om udvisning mod en af dem. For at udvisning kan komme på tale, forudsætter det, at vedkommende ikke har dansk statsborgerskab.

Sagen er berammet til behandling i Retten i Næstved fra 15. september. Der er afsat fire dage til sagen, oplyser advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

KILDE:
BT


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //