Race – det afgørende spørgsmål #7: Hvorfor findes der raceblanding?
RACELÆRE: «Race – det afgørende spørgsmål» af Jürgen Rieger, kapitel7: Hvorfor findes der raceblanding?
Når raceblanding er så skæbnesvangert, hvorfor forhindres det så ikke ved naturlige barrierer i mennesker?
Seksuelle forbindelser mellem mennesker af forskellig race kan tilbageføres til en fortrængning af instinkterne.
«Mennesket, hvis rolle i sin verden blot i minimal udstrækning fastsættes af instinkterne, skaffer sig sine holdepunkter ved at gøre de herskende tilstande til normer».(1) Men sådanne normer behøver ikke være i overensstemmelse med de oprindelige, svundne instinkter. Instinkternes svaghed medfører, at der ikke længere optræder nogen indre modstand mod raceblanding, når lederlaget erklærer racerenhed som en «fordom».
Det moderne menneskes manglende instinktsikkerhed (i modsætning til dyr som lever frit i naturen) kan sandsynligvis tilbageføres til en tiltagende fremmedgørelse fra en naturlig levemåde.
Der sker ingen blanding mellem forskellige fugle, som kan ligne hinanden mere end de forskellige menneskeracer. F. eks. er granmejsen og løvmejsen meget ens og tilhører samme familie, men af fysiologiske og morfologiske grunde (sterilitetsbarrierer, isolationsmekanismer) finder der ikke noget sted parring sted mellem disse. Tilpasningen til forskellige miljøer fremtvang en differentiering, for at opretholde denne differentiering måtte der dannes hæmningsmekanismer. Under naturlige livsvilkår foregår der altså ikke raceblanding. «Modviljen mod raceblanding er naturligvis en fælles egenskab hos alle skabninger».(2)
Blanding optræder derimod – som hos menneskene – mellem hunderacer. Ræv og ulv parrer sig ikke, de af type nærtstående dachs og schæferhund kender ikke denne instinktsbarriere. Ulv og schæferhund adskiller sig væsentligt ved deres levemåde, hundene har gennem årtusinder som husdyr været fremmedgjort for deres naturlige liv. Instinktbarrierens svækkelse hos mennesket kan bero på den samme grund. Hvordan end instinktbarrieren er opstået: da man ikke længere kan forudsætte en handlemåde i overensstemmelse med instinktet, må samfundets normer præge en livsform som er i samklang med det oprindelige instinkter.
Som skrevet i Biblen (5. Mosebog, VII, 3) og som allerede er sket i Israel, må blandingsægteskabet derfor forbydes, også hos os. Man kan ikke ofre kommende generationers lykke for to menneskers individuelle egoisme.
Som regel vil et forbud mod sådanne utilsigtede ægteskaber også beskytte begge parter mod et ulykkeligt liv, da et harmonisk samliv i længden vil være umuligt ved de forskelle vi allerede har fastslået. Hvordan blev ikke svenskeren May Britts ægteskab med negeren Sammy Davis fejret af pressen som «sejren over fordomme». Dette ægteskabs fiasko og den derpå følgende skilsmisse blev kun nævnt i bortgemte notitser. Tilbage blev et barn – af blandingsrace og uden familie.
Menneskeracerne er ikke så heldige som hest og æsel, hvis krydsningsprodukt, muldyret, er ufrugtbart. Den som ikke lader sig overbevise af, at «bastard» er et skældsord, men smiger, burde i hvert fald ved de fremlagte faktiske forhold komme til den mening, at den personlige frihed må indskrænkes på dette område.
Nogle vil måske afvise forbud under henvisning til blandingsracernes lavere selvoprettelseskraft, derved vil de elimineres af naturen selv. Mens folk af anden eller tredje generation blandet race hidtil har haft dårligere chancer, sikrer velfærdsstaten og den moderne medicin deres liv og forplantningsmuligheder. Det naturlige udvalg er for tiden sat ud af kraft – for første gang i menneskehedens historie. Hvis vi ikke erkender de farer som er forbundet med dette, kan det sætte den endelige linje for enhver højere udvikling af menneskeslægten.
1. Peter R. Hofstattdr «Gruppendynamik», s 56.
2. C.D. Darlington: «The Control of Evolution in Man», s 6.
Tidligere publiceret:
Forord og bibliografi
Race – det afgørende spørgsmål #1: Hvad er racer?
Race – det afgørende spørgsmål #2: Hvilke racer findes der?
Race – det afgørende spørgsmål #3: Racernes oprindelse
Race – det afgørende spørgsmål #4: Racernes ulighed
Race – det afgørende spørgsmål #5: Hvad er årsagen til raceforskelle?
Race – det afgørende spørgsmål #6: Raceblanding
Race – det afgørende spørgsmål #7: Hvorfor findes der raceblanding?
Race – det afgørende spørgsmål #8: Racekonglomerat
Race – det afgørende spørgsmål #9 Raceværdi
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.