Race – det afgørende spørgsmål
#5: Hvad er årsagen til raceforskelle?

RACELÆRE: «Rase – det afgørende spørgsmål» af Jürgen Rieger, kapitel 5: Hvad er årsagen til raceforskelle?

En af de mest hårnakkede fortalere for racelighed når det gælder intelligens, professor Otto Klineberg, overgav sig i 1963:

«Med hensyn til intelligenstests er spørgsmålet ikke om negerbørn i gennemsnit opnår en lavere score end hvide, for det kan ikke længere betvivles. (1)

Det var dog kun en delvis overgivelse. Man er rigtignok stoppet med at drage tvivl om nøjagtigheden i testforberedelserne og upartiskheden til testene, men alligevel forsøges uligheden for enhver pris at blive sat i sammenhæng med alt andet end arvefaktorerne. I stedet tyr man til forklaringer som den «almene diskriminering af negere», de sortes svagere økonomiske position, «dårligere skoler og lærere», og det faktum, at hele den hvide kultur ikke er tilpasset de amerikanske negere.

Vi skal gennemgå de enkelte argumenter og først behandle den indvending, som begrunder uligheden med «almen diskriminering».

I 1939, i Kent County, Ontario, Canada, blev farvede elever testet, hvis forældre havde flyttet til Canada allerede før den amerikanske borgerkrig. (2) Siden 1890 havde disse negere lige ret til uddannelse. (3) «Her er negrene… ikke bare frie, men er på samme niveau som de hvide i forhold til enhver politisk og social rettighed».(4) I alle tests, med eller uden grundlag i sprogfaktoren, kå de hvide elever gennemsnitlig 15-19 IQ-point over negerne. «Åbenbart havde den politiske og økonomiske ligestilling som negerbørn nyder godt af i Canada, ikke ført til en stigning i disse børns relative ydeevne, sammenlignet med de hvide».(5)

En anden påstand gik ud på, at den lavere intelligens hos negerbørn kan sættes i sammenhæng med den underordnede position, som deres forældre har i den økonomiske liv.

I 1940 blev der gennemført tre standardtests med hvide og farvede skoleelever i et fattigt landbrugsdistrikt i det sydlige Virginia. (6) To gruppe af negere og hvide med samme socioøkonomiske statur blev udvalgt. Negerne overlappede de hvides IQ med maksimalt fra 15 til 20% (7).

Ved en skoleundersøgelse af R. Travis Osbourne i 1954 blev hvide og farvede 6. klasseelever, som tilsvarede hinanden i alder, køn og intelligens, udplukket. De hvide forsøgsbørn lå betragteligt under gennemsnittet i forhold til deres hvide klassekammerater, de fleste negere kom fra den øverste fjerdedel i deres gruppe. (8)

Ifølge den socioøkonomiske teori måtte disse parvis sammensatte elever, da de udviste den samme intelligens, stamme fra samme miljø. Men de samme par udviste efter 6 år (1960) en forskel i åndelig ydealder (ydeevne) fra et til år, (9), selv om miljøet ikke havde forandret sig væsentligt. I 1960 opnåede negerne f.eks. en IQ på bare 68% af hvad de hvide gennemsnitlig lå på, mens dette niveau i 1954 altså havde været lige for begge grupper. (10)

Dette er et slående bevis på, at ikke den økonomiske eller sociale position, men derimod arveanlæggene, er udslagsgivende for intelligensen. Det socioøkonomiske lavere niveau hos negerne i USA er ikke årsagen til deres lavere intelligens, mens deres lavere intelligens er årsagen til deres lavere socioøkonomiske niveau.

Den tredje grund som anføres er, at negerne er dårligere lærere og skoler. I den nævnte undersøgelse så man også på lærernes kvalifikationer i skoler for hvide og farvede. Det viste sig tydeligt, at lærerne på farvede skoler havde en længere studietid ved universiteterne end lærerene på hvide skoler, en større procentdel af dem havde udmærkelser og deres gennemsnitlige indtægt lå højere. (11)

Til trods for disse fordele bliver negerbørn, som vist ovenfor, liggende efter hvide, jævnaldrende elever.

Som fjerde grund for den lavere ydeevne anføres, at den amerikanske kultur står for langt fra negernes egenart.

Det er selvfølgelig forbundet med komplikationer når en race omplaceres til et for dem næsten helt fremmed miljø. Uden tvivl bør racerne forblive i eller vende tilgave til de områder, hvor de oprindelig hører hjemme.

Men negerne er underlegne på områder som ikke har med kulturmiljøet at gøre. De udviser dårligere ydelser i aritmetik, som jo er uafhængig af enhver kulturfaktor, end i læsning, som gennem sproget er en del af kulturbegrebet. (13)

En række sociologer har grebet fat i fire, kort skitserede forklaringsforsøg, fordi de konsekvent har ignoreret og ignorerer arveanlæggenes betydning. Biologiske grundkundskaber som f. eks. resultaterne af tvillingeforskningen ville have forhindret skandalen indenfor sociologien.

H. H. Newman undersøgte arveanlæggene og miljøets indflydelse på kropslige og åndelige egenskaber i en gruppe på 50 enæggede og 50 toæggede tvillinger. Intelligensforskellen viste sig at være 80% arvelig afhængig af arvefaktorene. (14) Sir Cyril Burt fandt større lighed i den intellektuelle ydeevne mellem enæggede tvillinger som voksede op adskilt, end mellem toæggede tvillinger som voksede op i fællesskab. Han kom til den konklusion, at forskellen i ydeevne «har 12% (eller noget mere) at gøre med ikke-genetiske påvirkninger og 88% med genetiske faktorer».(15)

Ved en anden undersøgelse adskilte enæggede tvillinger, som var vokset op i fællesskab, sig med gennemsnitlig 5,9 point, da som var vokset op adskilt, med 8,2 point, sådan at kun 2,3 point kan føres tilbage til miljøets indflydelse.(16)

Miljøet har rigtignok, når vi mener naturmiljø, stor betydning, men ikke i løbet af en menneskealder, derimod i løbet af årtusinder. Det hårde selektionspres under den sene pleistocæn har medvirket til en større hjernekapacitet hos mongolider og europider, end hos negroiderne. (17)

Men den udvælgelse, som geografi og klima har fremtvunget, er ikke nok til at forklare forskellen i psykologiske egenskaber ((s.o. Darwins bemerkning om Papuaer og Malayer som lever i samme region.) Hertil kommer samfundssociale og skønhedsmæssige idealer, som fremmer parring og formering mellem individer som tilsvarer disse idealer mest.

1. Otto Klineberg: «Negro-White Differences in Intelligence Test Performance: A new Look at an old Problem», «American Psychologist», april 1963, s. 198.

2. H. A. Tanser: «The Settlement of Negroes in Kent County, Ontario, and a Study of the Mental Capacity of their Descendants», Chetham, Ontario, 1939.

3. Sitert av Henry E. Garrett: «Klineberg’s Chapter on Race and Psychology», s. 4.

4. H. A. Tanser, sitert av H. E. Garrett: «The S.P.S.S.I. and Racial Differences».

5. Henry E. Garrett: «The S.P.S.S.I. and Racial Differences».

6. M. Bruce: «Factors affecting Intelligence Test Performance of Whites and Negroes in the Rural South», «Arch. Psychol.», New York 1940, nr. 252.

7. Sitert av H. E. Garrett i «The S.P.S.S.I. and Racial Differences».

8. R. Travis Osborne, Robert E. Kuttner: «Race and Modern Science», s. 397.

9. R. Travis Osborne: «Race and Modern Science», s. 397.

10. R. Travis Osborne: «Race and Modern Science», s. 400.

11. R. Travis Osborne: «Race and Modern Science», s. 402.

12. Sitert fra «Rassengemenge».

13. R. Travis Osborne: «Race and Modern Science», s. 400.

14. H. H. Newman: «Multiple Human Births», New York 1949, s. 171.

15. Sir Cyril Burt: «The Inheritance of Mental Ability».

16. H. H. Newman, Freeman og Holzinger, sitert av Donald A. Swan i «Genetics and Psychology», s. 10.

17. Carleton Coon: «Race and Ecology in Man», Cold Spring Harbor Symposia on Quantitative Biology XXIV, s. 154.

Tidligere publiceret:
Forord og bibliografi
Race – det afgørende spørgsmål #1: Hvad er racer?
Race – det afgørende spørgsmål #2: Hvilke racer findes der?
Race – det afgørende spørgsmål #3: Racernes oprindelse
Race – det afgørende spørgsmål #4: Racernes ulighed
Race – det afgørende spørgsmål #5: Hvad er årsagen til raceforskelle?
Race – det afgørende spørgsmål #6: Raceblanding
Race – det afgørende spørgsmål #7: Hvorfor findes der raceblanding?
Race – det afgørende spørgsmål #8: Racekonglomerat
Race – det afgørende spørgsmål #9 Raceværdi