Prisbelønnet historiker løj om “Holocaust”
“HOLOCAUST”: Den tyske historiker Marie Sophie Hingst fik sidste år udmærkelsen Guldbloggeren i Tyskland, men alle hendes beretninger om “Holocaust” var opspind.
Hun snød massemedierne og mod en kvart million læsere på sin egen blog, inden hun blev afsløret: Den tyske Marie Sophie Hingst, som ifølge russiske RT er historiker, blev berømt med sine spændende historier om hendes familiemedlemmer, som hun hævdede blev myrdet under “Holocaust”.
Der gik seks år, før hendes løgne blev afsløret.
Hingst, som bor i Dublin, gjorde sig bemærket i blogsfæren ved at skrive fiktive historier om fiktive jødiske slægtninge, der døde under “tragiske omstændigheder” i tiden omkring “Holocaust”.
Historierne blev offentliggjort på hendes blog med navnet “Læs videre, min kære, læs videre”, som hun begyndte at skrive i 2013, men som nu er taget ned. Navnlig skrev hun om sin bedstefar, som hun hævdede døde i arbejdslejren i Auschwitz.
Hingst har også været moderator i en paneldiskussion for støtteforeningen for Berlins Holocaust-mindesmærke, og talte ofte på vegne af “Holocaust overlevende”.
En gruppe arkivarer i den tyske by Stralsund opdagede Hingsts bluff. Sandt nok var det rigtigt, at hendes bedstefar havde boet i Stralsund, men han var aldrig placeret i Auschwitz-arbejdlejren og var ikke engang en jøde.
Intet men i “Holocaust”
I stedet var Marie Sophie Hingsts bedstefar en protestantisk præst. Bedstemoren var tandlæge og også en hvid kristen, har Der Spiegels ugentlige magasin skrevet. Det viste sig, at ikke én af Hingsts slægtninge døde i “Holocaust”.
Som en påmindelse om hele Holocaust som værende fupnummeret i sig selv bedragede hun ledelsen for Holocaust-museet i Jerusalem, Yad Vashem – som blev planlagt i 1942, før “shoah”, “udryddelsen” af 6 millioner jøder skulle have fundet sted. Hingst formåede at placere sine 22 fiktive “jødiske slægtninge” på Yad Vashems mindeslister.
Nu har den tyske udenrigsminister grebet ind og informeret Yad Vashem om den nyligt afslørede historiker.
Hingst selv tror ikke, at hun har gjort noget galt, selvom hun løj om alvorlige sager i seks lange år.
Hendes advokat siger, at hun skrev historierne med en tilladt “betydelig grad af kunstnerisk frihed”. Hun har også meddelt, at “dette er litteratur, ikke journalistisk eller historiografi”.
Hun retfærdiggør det også ved at sige, at hun gjorde det som en selvterapi for at bekæmpe en tung depression.
Fake news
Udover at lyve om sin jødiske fortid begyndte hun at finde på historier om humanitært frivilligt arbejde, som hun aldrig udførte. Blandt andet hævdede hun at have opbygget en lægeklinik i slummen i New Delhi, Indien.
Hun fandt også, at hun har hjulpet “flygtninge” fra den tredje verden, der flyttede til Tyskland for at integrere sig i samfundet ved at starte sexundervisningskurser.
De store medier, der har videreformidlet Hingsts løgne, har hastigt skrevet artikler, hvor de undskylder over for deres læsere at have spredt alle disse falske nyheder. Deres undskyldning er, at de “ingen grund havde til at mistro hendes historier”.
Den tyske avis Die Zeit udgav også et langt blogindlæg om, hvordan deres nyheder står for objektivitet, og at det de udgiver, er relevante og sande tekster. De beskrev alle de kontrolmetoder de arbejder med og som blev anvendt til at bekræfte Hingsts påstande, som desværre viste sig at være utilstrækkelige i hendes tilfælde.
Avisen Der Spiegel forårsagede sig en skandale for seks måneder siden, da en kulturmarxistisk venstreaktivist blandt deres mest respekterede freelancejournalister Claas Relotius – af CNN udnævnt til årets journalist – blev afsløret i årevis at have fremstillet venstreorienterede politiske historier, der favoriserede USA’s udenrigspolitik.
Historiker lukker øjnene for historien
Selv seriøse jødiske historikere finder det svært at finde sandheden om verdenskrigen. Mary Fulbrook, tidligere professor i tysk historie i London, og i Sverige mest berømt for hendes arbejde Tysklands historie, formåer heller ikke at håndtere sandheden.
Da Fulbrook i de seneste år forsøgte at grave dybere ind i tyskernes skyld i “Holocaust” blandt deres egne slægtninge, blev hun forfærdet over at de beretter, at de ikke bemærkede nogen udryddelse, mord på jøder eller specielt aggressive forfølgelser.
Ifølge Fulbrook betød hendes egne gamle slægtninges “fornægtelse” af historiske “fakta” et forræderi mod det jødiske folk, et svig som tyskerne er skyldige i. Alle de “rædsler”, som tyskerne påførte jøderne, betød et sådant “traume”, at deres psykologiske forsvarsmekanismer blev udløst på en måde svarende til jøden Sigmund Freuds beskrivelse af det psykologiske fænomen af fortrængning.
Kilder:
German ‘blogger of the year’ invented her ‘Jewish’ family history, cheated media for years
Gerhard Menuhin (2017): Tell the Truth and Shame the Devil. Castle Hill Publishers.
Mary Fulbrook (2012): A Small Town Near Auschwitz: Ordinary Nazis and the Holocaust. Oxford University Press.
Relaterede artikler:
«Holocaust» er fup
Blogger afslører kendt Holocaustfoto som fup
Jødisk «overlever» står frem som løgner: «Jeg var aldrig i Auschwitz»
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
OT: går vi ned for at stemme?…..
https://m.youtube.com/watch?v=f5XHxGD0alM
Fantastisk artikel!
Endnu én person kan tilføjes den efterhånden lange liste af gemene løgnere, som har forsøgt at lukrere på en opreklameret mennesketragedie induceret af de allieredes utilgivelige behandling af Tyskland i krigstiden.
“… hun gjorde det som en selvterapi for at bekæmpe en tung depression.”
Fuldstændigt samme patetiske forsvar Herman Rosenblat benyttede, da man fandt ud af, at hans beretninger om hans tid i tysk fangelejr var løgn og latin.
Noget som han ironisk nok også lukrerede godt på i form af filmaftaler og lignende.
(((Medierne))) synes sig nødt til, at marchere enhver person villig til at repetere evidensløse anekdoter om morderiske nazister henover skærmen.
Den evige jøde og hans rakkerpak af internationale hyæner er Nordens ultimative udfordring.