Preussisk blå – del ét

Holocaust Denial on Trial hævder følgende:

Holocaustbenægtere spreder usandheder og desinformation, som kan virke rimelige for uinformerede læsere. Denne sektion giver korte faglige svar på flere almindelige påstande fremsat af Holocaustbenægtere.

Hver myte eller påstand fra Holocaustbenægtere er ledsaget af et kort svar. Klik på påstanden for at få et længere, mere detaljeret svar. Emnerne inkluderer blandt andet information om eksistensen af gaskamrene i Auschwitz-Birkenau, Krystalnatten, Hitlers viden om og rolle i Holocaust, antallet af jøder dræbt i Holocaust, beviser for eksistensen af dødslejrene i Operation Reinhard, de allieredes luftangreb mod Dresden og Anne Frank.

Holocaust Denial on Trial: Debunking Holocaust Denial

Det vigtige at huske om sådanne hjemmesider er, at selvom de tilsyneladende adresserer alle problemer, er det slet ikke tilfældet. De præsenterer stråmandsargumenter og overser store problemer med “holocaust”-narrativet, som de ikke kan svare på, og disse nævnes simpelthen ikke.

Alt dette tjener til at distrahere fra det faktum, at de ikke kan forsvare deres anklage om selve “holocaust”.

HDoT har en sektion om Leuchter-rapporterne, hvor de tager fat på den manglende tilstedeværelse af preussisk blå i de påståede gaskamre. Imidlertid undlader de at nævne det definitive arbejde om disse påståede gaskamre gjort af Germar Rudolf i hans bog The Chemistry of Auschwitz—The Technology and Toxicology of Zyklon B and the Gas Chambers – A Crime-Scene Investigation.

Her giver de forklaringen, at fraværet af preussisk blå på væggene i de påståede gaskamre skyldes, at de var pudsede, og at mørtelpudset absorberede preussisk blå, hvilket forhindrede det i at efterlade sig spor på murstenene (kilder mangler). Derudover var murstenene udsat for elementerne i årtier:

Leuchter-rapporten hævder, at der er “fravær af nogen betydningsfulde målinger” af hydrogencyanid [HCN] i prøverne fra gaskammeret. Påstanden er meningsløs af følgende årsager:

Gentagen eksponering for HCN efterlader et blåt kemisk aftryk på overflader, som kaldes “preussisk blå”. Imidlertid var væggene og loftet på gaskamrene pudsede. Preussisk blå ville have samlet sig på overfladen af mørtelpudset og ville ikke have efterladt en betydelig tilstedeværelse på murstenene, mørtelen eller betonen under. Da Leuchter kom til Auschwitz-Birkenau for at tage prøver, var mørtelpudset længe borte på grund af alder og eksponering. Selv murstenene under mørtelpudset havde været eksponeret for 43 år med regn, sol, is og sne.

Der er historiske grunde til, at det var usandsynligt at finde betydelige mængder HCN. Josef Sackar, et medlem af Sonderkommandoerne, som arbejdede i gaskamrene, har fortalt, at: “Efter hver henrettelse vaskede vi alt og sprayede det med et stof, så lugten af gassen ikke ville blive tilbage. Vi vaskede også gulvet i kammeret.” Med en sådan procedure på plads ville det være langt mindre sandsynligt, at mørtelpudset i gaskamrene indeholdt betydelige mængder HCN.

Leuchters konklusion, at nutidens rester af gaskamrene har “fravær af nogen betydningsfulde målinger” af HCN, beviser ingenting om den historiske brug af rummene som gaskamre.

Holocaust Denial on Trial: AUSCHWITZ-BIRKENAU GAS CHAMBERS: FRED LEUCHTER REPORT

I Germars bog ser vi dog et fotografi af et aflusningskammer, hvor Zyklon B blev brugt til at desinficere tøj og sengetøj for at forhindre spredning af sygdomme som tyfus. Vi kan tydeligt se preussisk blå på ydersiden af bygningen. En bygning, som ville have været udsat for de samme elementer som de påståede gaskamre var.

Foto: The Chemistry of Auschwitz—The Technology and Toxicology of Zyklon B and the Gas Chambers – A Crime-Scene Investigation, side 183.