Politistaten spiller med musklerne: Bøde for at vente på bussen

POLITISTAT: To venner modtag mandag eftermiddag en bøde, mens de stod og ventede på færgebussen ved Islands Brygge i København.

– Det er jo absurd og grotesk.

Sådan lyder det fra en chokeret borger. Sammen med sin ven blev han mandag eftermiddag sigtet for at overtræde opholdsforbuddet og modtog et bødeforlæg for at vente på Havnebussen ved Islands Brygge i København.

Her havde de to venner købt en kop kaffe, de skulle lige til at nyde på havnebussen, som netop var ved at ligge til kaj, da de bliver stoppet af politiet.

– Vi tænker ikke nærmere over, at det har noget med os at gøre. Men så går de to unge betjente hen til os og siger, at de gerne vil snakke med os, fortæller den ene sigtede.

Herefter bliver de bedt om at vise legitimation og bliver derefter sigtet for at overtræde opholdsforbuddet på Islands Brygge.

Ingen skiltning
Ifølge den ene sigtede stod politiskiltet med opholdsforbuddet foran busstoppestedet, og der var hverken skilte eller afmærkning efter skiltet, der indikerede, at man ikke måtte stå og vente på havnebussen.

Derfor kom det også som noget af et chok for de to venner, da politiet oplyste, at de havde overtrådt forbuddet.

– Vi er normalt meget påpasselige med de her ting om at holde afstand og spritte af i det offentlige rum, siger han og tilføjer:

– Det er jo absurd, at man behandler voksne mennesker sådan, og jeg synes, at det er ærgerligt, at politiet ikke har bedre ting, at bruge deres dag på end at gå og genere almindelige mennesker, der godt ved, hvordan man skal passe på sig selv og andre mennesker.

Hvordan forholdt politiet sig til, at I sagde, at I stod og ventede på havnebussen, spurgte Ekstra Bladet?

– Det forholdt de sig egentlig ikke til. Vi prøvede jo at fortælle dem, at vi ikke har noget at gøre med politiet. Vi var jo ret chokerede over det her. Det er jo ikke rart at blive passet op af politiet på den måde. Det er jo forholdsvis ubehageligt.

KILDER:
Ekstra Bladet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //