Polens regering vil bekæmpe “hadforbrydelser”
KULTURMARXISME: Den nyligt tiltrådte regering ønsker at skride ind overfor det, de kalder “hadtale” og “hadforbrydelser”. Lovforslagene kritiseres af konservative parlamentsmedlemmer, som mener, at ændringerne i loven begrænser ytringsfriheden og kriminaliserer kristne værdier.
Efter den nye regering tiltrådte i Polen, vil de nu gribe ind over for det påståede problem med “hadtale”. Ifølge Remix News handler det om at begrænse ytringsfriheden med det formål at bringe modstand mod befolkningsudskiftningen og LGBTQ+-spørgsmål til tavshed.
— Det, som venstrefløjen betegner som såkaldt hadtale, er i praksis noget, som Krzysztof Śmiszek [Polens homoseksuelle vicejustitsminister, red.] hader, ikke nødvendigvis noget, der udtrykker had mod nogen, siger Dobromir Sośnierz fra det nationalkonservative parti Konfederacja.
Han får opbakning fra partifællen Karina Bosak, som mener, at den nuværende regering arbejder for at kvæle ytringsfriheden og den frie debat i Polen. Hun siger desuden, at konsekvenserne af lovgivningen vil føre til, at “konservative, religiøse og kristne” værdier vil blive kriminaliseret.
Śmiszek mener på sin side, at “tiden er inde til at forbyde modbydelige, homofobiske og diskriminerende udtalelser i offentligheden”. EU-parlamentet har åbent erklæret, at de ønsker mere indskrænkning af ytringsfriheden i deres medlemslande. De har også givet udtryk for, at de ønsker, at det, de kalder “opfordring til had” og “hadforbrydelser,” skal tilføjes til listen over transnationale forbrydelser, hvor f.eks. terrorisme og menneskehandel er inkluderet.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.